Facebook følger dig alle vegne på nettet - og bruger det til reklamer

De omdiskuterede 'synes godt om'-knapper har i flere år indsamlet data om Facebook-brugernes netsurferi. Nu skal de mange data om dig bruges til en ny slags personlige reklamer.

Facebook tager nu endnu skrappere midler i brug, for at målrette reklamer til deres brugere. (Foto: Colourbox)

Hvis du læser nyheds-artikler om realkreditlån, eller søger på nettet efter information om graviditet, depression eller stress, kan du fremover se frem til at få reklamer for produkter der matcher præsenteret i dit Facebook-feed, uanset om du bryder dig om det eller ej.

Facebook har i nogle år kigget brugerne over skulderen og indsamlet data om brugernes færden på tværs af hele nettet. Det sker via de vidt udbredte 'synes godt om' eller 'del'-knapper - også selv om man ikke klikker på dem.

Frem til nu er data ikke direkte blevet brugt til reklameformål. Men det kommer til at ændre sig nu, meddelte selskabet tirsdag i et blogindlæg.

Inkluderer data fra synes godt om-knapperne

- Vi fortsætter med at rulle interesse-baserede reklamer ud, og vil nu begynde at inkludere data fra sider, der bruger Facebooks 'like'-knapper og tilsvarende sociale funktioner, skriver selskabets chef for privatliv, Stephen Deadman i et blogindlæg.

Når man ser sådan en knap på en side på nettet, fx på en artikel eller i en webbutik, kan Facebook registrere, at man har været på netop denne side - uanset om man har klikket på knappen eller ej.

Det skyldes, at knappen teknisk set blot er en stump kode, der lægges ind blandt alle de øvrige ting, en netside består af. Har du tidligere været logget ind på Facebook, kan selskabet via cookies forbinde din adfærd på nettet med din profil på Facebook.

Fodsvamp og politik

Det betyder, at Facebook bliver i stand til at vise dig reklamer for netop den nye cykel, du har haft kig på længe, for det politiske parti, hvis hjemmeside du var inde på før valget - eller for midler mod fodsvamp, hvis du har været inde på netsider om det.

Også selv om du ikke nødvendigvis har været opmærksom på, at Facebook kiggede med.

Hos Forbrugerrådet Tænk er jurist Anette Høyrup betænkelig ved den nye praksis.

- Rigtig mange netsider indsamler oplysninger om os, men forskellen er, at Facebook i forvejen har en masse andre data om os. Det gør det, der foregår, meget vidtgående - og sætter dem i stand til at opbygge meget detaljerede profiler om os over tid. Det er uhyggeligt detaljeret og personfølsomt, siger hun.

Facebook sagsøges i Østrig

Anette Høyrups anbefaling er, at man gør en indsats for at beskytte sig mod dataindsamlingen og de annoncer, den udløser, fx ved slå cookies fra i browseren, og vælge de ting fra på Facebook, der trods alt kan slås fra.

Hun understreger dog, at det, vi selv kan gøre, ikke er nok - der er behov for en bedre lovgivning på området, der blandt andet skal diktere, at privatliv er standardkravet - ikke noget, forbrugerne selv skal finde ud af. En sådan lovgivning er netop nu på vej fra EU, omend det fortsat er uklart, hvordan den ender med at blive.

Dataindsamlingen via 'like'-knapperne er et velkendt fænomen, der har stået på i efterhånden nogle år, og Facebook er sågar blevet sagsøgt for det ved en stærkt omtalt retssag i Østrig, hvor 25.000 mennesker har rejst erstatningssag mod selskabet.

Facebook har flere gange afvist, at gøre noget galt.

Privatlivsforkæmperne i Electronic Frontier Foundation og en stribe andre organisationer sendte helt tilbage i 2010 et åbent brev til Facebook-stifter Mark Zuckeberg og bad ham om at stoppe dataindsamlingen via 'like'-knapperne rundt omkring på nettet.

Røffel i Belgien

I Belgien opfordrede Datatilsynet i foråret borgerne til at beskytte sig mod dataindsamling via like-knapperne efter at det var kommet frem, at selv ikke-brugere af Facebook blev overvåget. Facebook forklarede efterfølgende, at det var en fejl.

Netop like-knapperne har meget længe været genstand for skarp kritik, fordi nettets brugere ikke nødvendigvis kan forventes at forstå, hvad de kan bruges til - og at de høster data, selv om man ikke klikker på dem.

Modstanden mod knapperne har, udover den østrigske retssag, også givet næring til en bunke udvidelser til både browsere og Apples nye iOS9, der blokerer for sådan en overvågning.

Snup en udvidelse

Det er udvidelser som Disconnect, Privacy Badger eller Ghostery, ligesom at flere reklameblokeringsværktøjer også sørge for at skrælle knapper fra sociale medier væk fra nettet. Til Apples iOS findes der en række nye værktøjer, der kan fjerne såkaldt tracking.

Facebook har også selv - i forbindelse med annonceringen tirsdag, præsenteret en ny indstilling på brugernes profiler, hvor man kan slå interessebaserede annoncer fra.

Annoncerne er slået til som standard, og indstillingen er ganske svær at finde. Slår man den fra, forhindrer man ikke Facebook i at indsamle data om ens færden - blot vil data om, hvad man læser rundt omkring på nettet, ikke længere blive brugt til personlige annoncer.

DR Viden har forsøgt at indhente en kommentar fra Facebook, der ikke er vendt tilbage.

Problematiske knapper

Førnævnte praksis har Electronic Frontier Foundation (EFF) kritiseret:

- At de lover, ikke at bruge data, er ikke det samme som at de lover at slette data. Data fra like-knapperne er særligt problematiske. Mange folk forstår ikke, at Facebook får lidt data, hver gang man kigger på en webside med en like-knap på, siger Rainy Reitman fra EFF til MIT Technology Review.