Flyselskab bruger overvågningsteknologi i højtragende reklame

Det engelske flyselskab British Airwyas har rullet en reklamekampagne ud på digitale reklameskilte, der i realtid kommunikerer med flyselskabets fly.

Teknologi gør sit indtog i digitale reklameskilte. British Airways har brugt overvågningsteknologi til at få reklameskiltet til at interagere med deres fly i 'real time'. (Foto: Skærmbillede fra YouTube video © British Airways)

På Piccadilly Circus i hjertet af London har British Airways rullet en ny reklamekampagne ud.

Hver gang et af selskabets fly kommer flyvende hen over skiltet, så rejser en dreng sig op, kigger op på flyet der passerer, peger på det, mens en tekst med flynummeret og flyets destination vises på skiltet.

Reklamen gør brug af overvågningsteknologi, som rent faktisk 'tracker', at flyet flyver henover skiltet, ligesom det indhenter information om, hvilket fly det er.

Facebook
Twitter