Forældre holder øje med deres børn på Facebook

Mere end en tredjedel af forældrene holder øje med, hvad deres børn laver på Facebook.

Det er i orden at holde øje med børns aktiviteter på Facebook, siger 45 procent af forældrene i en Epinion-undersøgelse. (© Colourbox)

Hvem er på vennelisten, hvem bliver der chattet med, og hvem bliver "tagget" på billeder?Når danske børn går på Facebook, kan forældrene godt lide at følge med.I en undersøgelse, Epinion har foretaget for DR Nyheder blandt forældre med børn i alderen fra 10 til 19 år, svarer 45 procent, at de synes, at det er i orden at holde øje med børnenes aktiviteter på Facebook.

55 procent af forældrene med børn i alderen 10-12 år angiver, at de holder øje med børnene, mens det gælder for 49 procent af forældrene med børn fra 13-15 år. 22 procent af de forældre, der har børn fra 16-19 år, følger med på Facebook-sidelinjen, viser undersøgelsen.Lettere at gemme sig i en huleDet overrasker ikke Gry Hasselbalch, projektleder i Medierådet for Børn og Unge. De sociale medier som Facebook åbner nemlig nye muligheder for at holde lidt mere øje med børnene.- Før i tiden, når børn sad i den hemmelige hule nede i parken, så var det lidt svært at stå og kigge ind af vinduet, så nu har man lidt større muligheder, siger hun.

Gry Hasselbalch peger også på, at nogle forældre kan være usikre på, hvad der egentlig foregår på de sociale medier, fordi de ikke selv er vokset op med dem på samme måde som deres børn.Mange er Facebook-venner med deres barnIfølge Facebooks regler skal man være 13 år for at have en profil, men herhjemme har også yngre børn facebook-profiler. Medierådet for Børn og Unge har sammen med Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik formuleret en vejledning til forældre, hvis børn under 13 år er på Facebook.Af den fremgår det blandt andet, at det er en god idé at være venner med barnet på Facebook, hvilket 83 procent af de forældre, der selv er på Facebok og har deltaget i undersøgelsen, er.- Det er selvfølgelig ikke noget, man kan pådutte dem, men mange gange vil de små børn rigtig gerne være ven med forældrene. Jo ældre de bliver, jo oftere vil de så prøve at søge væk og have et liv for sig selv, siger Gry Hasselbalch.

- Der skal man nok også respektere et nej, ellers kan man nok komme til at opleve, at man er blevet slettet som ven, siger hun.

Tal om Facebook ved middagsbordetGry Hasselbalch mener, at det vigtigste for forældre er at gøre barnet opmærksom på, at Facebook er et offentligt sted, ligesom det kan være en god idé at gøre det til en del af hverdagen at tale om, hvad der sker på Facebook.- Når man sidder ved middagsbordet, taler man om, hvad der er sket i skolegården, og hvem der er venner, men man glemmer måske at spørge ind til, hvem fra klassen man er venner med på Facebook, om der er nogen, der har skrevet noget ånddssvagt, eller nogen, der er blevet sure på hinanden, siger hun.

Undersøgelsen fra Epinion er foretaget på baggrund af interviews med 1.008 forældre med børn i alderen fra 10 til 19 år. Respondenterne er blevet bedt om at svare for enten deres yngste eller ældste barn.Har du været inde på dit barns profil på Facebook, fordi du kender koden eller der ikke skulle logges ind, så skriv til DR Nyheder på 1212@dr.dk, hvis vi må interviewe dig om emnet.

Facebook
Twitter