Forsker: Stil krav til sociale medier mod ”fake news”

Misinformation på nettet truer demokratiet og kræver øget regulering af de sociale medier. Men vi skal også selv tænke os bedre om, mener dansk professor, som har undersøgt mekanismerne.

Psykolog Svend Brinkmann og filosofiprofessor Vincent Hendricks maner til pli og øget omtanke som nødvendige forholdsregler mod "fake news" på nettet.

Grænsen mellem fup og fakta er blevet sværere at trække i et nyhedsbillede præget af gule breaking- bjælker og virale delinger på sociale medier.

Seneste aktuelle eksempel var en sværm af falske nyheder på Facebook og Google om den formodede gerningsmand efter søndagens massedrab i Las Vegas.

Filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitets Center for Information og Boblestudier er dykket ned i fænomenet ”fake news” for at forklare mekanismerne og anvise forholdsregler mod dem.

De sociale medier har faktisk en redaktionel linje i de fællesskabsstandarder, brugerne skal acceptere, når de opretter en profil. Dem skal man måske til at hænge dem mere op på.

Vincent F. Hendricks, professor

Han tilskriver den amerikanske præsident Donald Trump hovedansvaret for, at ”fake news” er blevet et fænomen og begreb. Men rødderne stikker langt dybere.

- Der har alle dage eksisteret fake news. Men i informationstidsalderen er de sociale medier centrale i spredningen af alt fra sandfærdige oplysninger til bullshit og fake news. De muliggør transmissionen af fake news globalt og med lysets hastighed på en måde, som vi ikke har set før, forklarer Vincent Hendricks.

Djævelsk strategi med et stænk sandhed

Filosofiprofessoren begyndte at interessere sig for de falske nyheder, efter at organisationer som World Economic Forum fra 2013 og frem har sat misinformation på nettet på listen over globale udfordringer, fordi det truer demokratiet og regeringsførelsen i de enkelte lande.

Vincent F. Hendricks
  • Professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet.
  • Vinder af DR P1’s formidlingspris Rosenkjærprisen.

Sammen med forskerkollegaen og medforfatteren Mads Vestergaard har Vincent Hendricks i bogen ”Fake News: Når virkeligheden taber” analyseret, hvordan og hvorfor de falske nyheder virker. Et fast element er et gran af sandhed.

- Det interessante med fake news er, at det sjældent blot er falsk. Som mennesker vil vi trods alt godt have et eller andet, der minder om kendsgerninger, som vi kan hænge vores standpunkter op på. Så derfor er fake news lidt mere djævlens strategi med at blande sandt med falsk i et passende blandingsforhold, siger Vincent Hendricks.

Viral kamp om opmærksomhed

De falske virale nyheder er del af et informationsmarked med hård konkurrence om brugernes opmærksomhed. Giganterne Facebook, ÝouTube, Google, Twitter og Instagram sidder på størstedelen af trafikken på nettet, og Vincent Hendricks opfordrer til, at vi i større grad begynder at betragte dem som medievirksomheder.

I Facebooks tilfælde en medievirksomhed med to milliarder gratis skrivende journalister.

Jeg gør meget for ikke at falde for ”fake news” historier. Jeg prøver at hylde nogle gamle idealer, jeg lærte i skolen, om kildekritik.

Svend Brinkmann, professor

- Når de her platforme er så store og kan livestreame og rapportere om hændelser, så kunne man måske tænke i, at vi skal til at overveje at opfatte dem som medievirksomheder, der er underlagt medieansvarsloven og regler om god presseskik som en art regulerende princip. Præcis som andre medier.

- Lige nu markedet er meget ulige fordelt mellem de regulerede journalister på den ene side og desperadoerne på den anden, mener han.

Håndhæv reglerne

Et passende første skridt kunne efter Vincent Hendricks mening være, at de sociale medier begynder at håndhæve de fællesskabsstandarder, som brugerne accepterer, når de opretter en profil.

- Der er ret mange begrænsninger på, hvad du må. Du må ikke forfølge folk på baggrund af kultur, religion, seksuel orientering, politisk standpunkt og så videre. De færreste har læst det, og det er svært at håndhæve, hvis du har to milliarder ”journalister”. Men de har faktisk en redaktionel linje lagt i de fællesskabsstandarder, og dem skal man måske til at hænge dem mere op på, mener Vincent Hendricks.

- Sådan er det at være chefredaktør på DR, Politiken og andre medier. Det gælder i princippet også, hvis du er Facebook, mener Vincent Hendricks.

Etik, pli og digital dannelse

I radioprogrammet ”Brinkmann på P1” taler Vincent Hendricks med psykologiprofessor Svend Brinkmann om forureningen af vores informationssfære. Svend Brinkmann er selv nervøs for at blive snydt af falske nyheder.

- Jeg gør meget for ikke at falde for ”fake news” historier. Jeg prøver at hylde nogle gamle idealer, jeg lærte i skolen, om kildekritik.

- Men det kræver jo, at man sætter farten lidt ned en gang imellem på de sociale medier, og giver sig tid til eftertanke og tid til lige at slå noget op en gang imellem, før man raser mod et eller andet, der kommer, eller ”liker” et eller andet. Så tidsperspektivet er også vigtigt i kampen mod de falske nyheder, mener han.

Flere knubs forude

Vincent Hendricks er enig, men han tror på, at det nok skal blive bedre hen ad vejen, når vi bliver skarpere til at administrere de muligheder, nettet og de sociale medier giver os.

- Vores erfaring i den her informationstidsalder er relativ kort. Det er jo ikke mere end 15 år siden, at mange af de sociale medier startede. Og det betyder, at vi har en del børnesygdomme forbundet med, hvordan dialoger skal fungere.

- Så mon ikke også vi finder ud af det. Men vi kommer ikke til at gøre det, uden at vi kommer til at slå os noget så grangiveligt på vejen, inden vi begynder at finde vacciner for noget af det her, spår Vincent F. Hendricks.