Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af overvågningskameraer. Et skøn fra sikkerhedsbranchen lyder på, at der er halvanden million af slagsen.

- Spørgsmålet er, om det er noget, vi skal prale af: At vi både er verdens lykkeligste folk og verdens mest overvågede, siger en skeptisk Svend Brinkmann i radioprogrammet ”Brinkmann på P1”, som i dag fokuserer på overvågningen og dens konsekvenser.

Big Brother eller tryg teknologi

Professor Thomas Moeslund fra Aalborg Universitet er ekspert i videoovervågning og analyse. Han mener, at kameraerne i mange tilfælde gør folk mere trygge, selv om der traditionelt er blevet set på overvågning som noget negativt, hvor myndigheder kontrollerer befolkningen.

- Hvis man spørger folk, om de er generet af de kameraer, som er sat op i metroen i København og andre steder, får man en omvendt reaktion. Folk føler sig mere trygge. I stedet for ”Big Brother is watching you” som i George Orwells berømte roman "1984", så taler man nu om ”Big Mother is taking care of you”, forklarer Thomas Moeslund.

Irriteret forsker: Det er noget pjat

Alligevel kæmper han og kollegerne ofte forgæves, når de prøver at få lov til at bruge kameraer i forskningsprojekter, hvor missionen ellers er at hjælpe og redde liv. Det er blevet værre, efter at lovgivningen i nogle lande er strammet i kølvandet på skandalerne om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s overvågning og aflytninger.

- Vi sidder i et EU-trafikprojekt, som handler om at reducere antallet af dræbte i lyskryds. Vi kan hjælpe trafikforskerne ved at sætte kameraer op og analysere, hvad der sker. Men efter et halvt år har vi været nødt til at opgive at samle den type data i Tyskland, fordi vi ikke kan få tilladelse, selv om det ikke er personfølsomt, siger den tydeligt irriterede forsker.

Mobiltelefoner overvåger i forvejen alt

Thomas Moeslund mener, at den principielle modstand mod videoovervågning er noget irrationelt pjat. Især fordi kameraovervågning efter hans mening er langt mindre problematisk end den minutiøse kortlægning af færden og vaner, som de fleste af os i forvejen er udsat for via vores smartphones.

- Jeg siger ikke, at vi ikke skal have en snak om det. Og jeg siger ikke, at man ikke kan forestille sig nogle problematikker. Men i øjeblikket siger vi hellere nej på grund af teknologifrygt.

Det mener han også gælder for politikerne, når de lovgiver på området.

Sund skepsis

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har til gengæld sympati for modstanden.

- Jeg synes, det er udtryk for en sund skepsis i en befolkning, at man siger ”nej, det vil vi sgu ikke”. Når vi én gang har sluppet det her løs, så bliver det aldrig rullet tilbage. Så derfor skal vi have diskussionen nu, før det sker.

For Svend Brinkmann er der vigtige principper på spil:

- Her er der nogle mennesker, som vil sige, at prisen ved overvågningen er for høj, selv om det kan redde menneskeliv. Vi vil gerne kunne bevæge os uovervågede rundt. Det er et frit samfund, som er karakteriseret ved den egenskab. Og det er truet af sådan noget her.