Fra smartphones til solcreme: 4 eksempler på nanotech i din hverdag

Nanoteknologien har taget et kvantespring de seneste år, og forskerne forventer, at teknologien kan føre til flere gennembrud i den nærmeste fremtid.

Smartphones var næppe blevet den succes, som de er i dag, hvis ikke det var for nanochips. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Scanpix)

En nanometer er en milliontedel af en millimeter.

Og det er dén måleenhed, alt nanoteknologi har til fælles. For fra udviklingen af medicin til hardware, beskæftiger nano-forskere sig med ting, der er under 100 nanometer i diameter.

Det er meget småt. Men hvis du tror, at vi først kan kontrollere så små størrelser i en fjern fremtid, tager du fejl.

Nanoteknologierne er allerede på markedet, og din hverdag er forandret på grund af det.

Sammen med nanoforskeren Duncan Sutherland fra Aarhus Universitet har vi fundet fire ting, som nanoteknologi allerede har forbedret.

1: Smartphones

Mange har svært ved at forestille sig en tilværelse uden en smartphone. Men det kunne have været realiteten uden nanoteknologi. (Foto: GUSTAU NACARINO © Scanpix)

Er der én ting, der har forandret vores hverdag de seneste år, er det nok smartphonenes indtog. Og uden nanoteknologi var de næppe blevet, hvad de er i dag, fortæller Duncan Sutherland:

- De mindste dele af computerchips kun 11 eller 14 nanometer, men de gør chippen meget kraftfuld samtidig med, at de ikke bruger særlig meget strøm, siger han.

Og netop den kombination gør, at smartphones kan indeholde så meget plads, uden at batteriet konstant går dødt.

Så på grund af computerchips i nanostørrelse er vores computere, og ikke mindst vores smartphones, kommet op på et niveau, man ikke havde troet muligt for få år tilbage.

2: Solcreme

Solcreme er vigtigt, særligt i den årstid vi netop går ind i. Og nanoteknologi gør det lettere at bruge. (Foto: Andreas Beck © Scanpix)

De seneste år har flere solcreme blevet fået mærket ’nano’ på forsiden.

For de mikro-partikler, som absorberer solens lys i normal solcreme, gør også cremen træg og lægger et hvidt lag over huden.

Men det kan man undgå ved at bruge nanopartikler i stedet for mikro-partikler, forklarer Duncan Sutherland:

- Men her starter diskussionen: For kan nanopartiklerne i solcreme være mere skadelige? siger han videre.

Selv om forskningen peger i retning af, at nano-solcreme ikke er skadelig for rask hud, kan det endnu ikke afvises, at det kan være skidt for fx solbrændt hud:

- Men der er en balance her. For nanosolcremene gør det måske mere attraktivt at bruge solcreme, og så skal det jo vejes op imod en mulig lille skadelig effekt, forklarer Duncan Sutherland.

3: Cancermedicin

Kemoterapi kan være rigtig hårdt for kroppen, som reelt bliver forgiftet. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

På det medicinske område er der store forhåbninger til nanoteknologien, fortæller Duncan Sutherland.

Særligt håber forskere at kunne sørge for at fx kemoterapi og andet giftig medicin bliver afleveret mere specifikt til de syge celler:

- I øjeblikket er det fx lykkes forskerne at lave fedtopløselig medicin mindre vandafvisende, hvorved det lettere optages i kroppen. Men der kører også forsøg med nanoteknologi, som afleverer giftig medicin til lige præcis de celler, som er skadelige, siger Duncan Sutherland.

En anden metode, som forskerne ser et stort potentiale i, er nanopartikler, der først aktiveres, når de fx møder sollys.

På den måde kan man give fx hudkræftspatienter en type kemoterapi, som kun aktiveres i huden. Derved undgår man, at kemoen generelt forgifter hele kroppen.

4: Tandbørsten

Tandbørster kan være bakteriebomber og en ny række nano-tandbørster har vundet plads på butikkernes hylder. Men er de virkelig nano? (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

Før antibiotika blev opfundet, var sølvioner en af de mest effektive måder, hvorpå man kunne komme bakterier til livs.

Sølvionerne slår simpelthen bakterier over en bred kam ihjel, og er samtidig ikke rigtig giftige for mennesker.

Derfor findes der en række produkter, som indeholder sølvioner for at undgå at blive til bakteriebomber, og de sælges ofte under mærkatet ’nano’.

Fx nano-tandbørster. Men selv om sølvioner er små størrelser, er det faktisk lidt snyd at kalde det nanoteknologi, forklarer Duncan Sutherland:

- Sølvioner er meget mindre end den ramme, som nanoteknologien arbejder inden for. Det er ’bare’ ioner, og at kunne tilsætte dem i et produkt har ikke noget med nanoteknologi at gøre, selv om mange producenter hævder det, siger han.

Og generelt advarer han da også imod troen om, at et bakteriefrit miljø er noget at gå efter, for der er også masser af vigtige bakterier i vores miljø:

- Så hele ideén er faktisk bare dårlig, siger Duncan Sutherland.

Flere gennembrud på vej

De fire eksempler illustrer, at nanoteknologien allerede er en del af vores hverdag.

Men Duncan Sutherland og andre nano-forskere arbejder for, at man i fremtiden kan løse endnu flere problemer og gøre vores verden endnu mere effektiv ved at starte i det mindste.

- Nanoteknologi har masser af potentiale på mange områder. Men der er også masser af produkter, der hævder at være ’nano’ uden at være det, siger Duncan Sutherland.

nanodatabasen kan du slå produkter op og se, om de i virkeligheden af nano. Databasen er lavet i samarbejde med bl.a. DTU og Forbrugerrådet TÆNK.