Hvis du besøger din læge med den ene eller den anden skavank, handler en del af besøget altid om, hvordan du husker problemets opståen. I fremtiden kan du højst sandsynlig slippe for at skulle vride din hukommelse - der kan lægen i stedet henvende sig til dit ur eller din telefon.

Sundhedssektoren ser med stor interesse på den stigende udbredelse af forskellige slags målere, man kan have på kroppen. Det gælder alt fra smartphones, der kan måle skridt, til smarte ure, der måler både puls, fysisk aktivitet, stressniveau og en række andre reaktioner.

Tracking sætter gang i forskning

De målinger kan være enormt værdifulde for læger. Et smart ur kan f.eks. overvåge både hjerterytme og aktivitetsniveau i døgndrift. De data kan brugeren efterfølgende vise sin læge, der kan sammenholde dem med informationerne i patientjournalen.

På den måde kan resultater af blodprøver og andre øjebliksmålinger flettes sammen med patientens egen måling over tid. Det kan give lægen et bedre grundlag for at stille en bedre diagnose.

Men dataindsamlingen kan også sætte fart i forskningen på en række områder - og på sigt gøre overvågningsværktøjerne endnu mere brugbare. Håbet er, at man kan bruge data til at træne kunstige intelligenser, der kan virke præventivt ved at forudse alvorlige hændelser som hjerteanfald.

Værdifulde data tiltrækker IT-giganter

Derfor arbejder Apple og andre IT-giganter også på at indsamle helbredsdata. Eksempelvis arbejder Apple sammen med forskere, der undersøger epileptiske anfald.

Med et Apple Watch kan man måle puls og stressniveau hele tiden. Derfor kan man se hvilke ændringer, der sker i kroppen før et anfald. Samtidig beder man deltagerne i forskningen om selv at lave en række observationer. Det kan f.eks. være om deres kost eller humør.

- På et tidspunkt har man fået rigtig mange anfaldsdata ind, som man kan analysere på. På den måde kan man lære noget nyt ved at undersøge folk i deres egne omgivelser i hverdagen, fortæller Kaj Grønbæk til Digitalt på P1.

Personaliseret medicin

De langsigtede perspektiver er, at sundhedsvæsenet kan skabe en mere præcis profil af din sundhed og dermed målrette behandlingen til dig i meget højere grad. Det kaldes personaliseret medicin.

Det ultimative perspektiv på det område er, at vores smartphones eller smarte ure bliver til personlige sundhedsassistenter, der hjælper os til både at tage de rigtige valg - men også til at diagnosticere os, når vi er blevet syge. Den fremtid er dog ikke lige rundt om hjørnet, mener Kaj Grønbæk.

- En kunstig intelligens, der kan diagnosticere dig i lommen, er stadigvæk en illusion. Der skal stadigvæk kvalificerede læger ind over det, siger han.

Mindre kan dog også gøre det. Allerede i dag arbejder flere hospitaler på at skræddersy indlæggelser af patienter ud fra indsamlet data. Data kan hjælpe med at forudsige hvilke patienter, der har den største risiko for komplikationer og tilbagefald.

Et spørgsmål om etik

Men kunstig intelligens er ikke fejlfri og giver heller ikke 100 % sikre forudsigelser. Og det skal spille ind, når vi som samfund begynder at læne os mere og mere op ad den slags teknologi, mener Etisk Råd. Derfor har rådet startet en undersøgelse af mulighederne men også af de mulige problemer ved en øget brug af dataindsamling og wearables i sundhedsvæsenet.

- Vi er sat i verden for at skabe debat om vigtige emner. Der sker en kolossal udvikling, og der er stort potentiale for at gøre godt. Men der er også et stort potentiale for at gøre skade, hvis de her data ikke bliver brugt rigtigt eller bliver misbrugt, siger formand Gorm Greisen til DR Viden.

Du kan høre mere om, hvordan indsamling af data kan føre til bedre sundhedsforskning i torsdagens udgave af Digitalt på P1.