Apple har for første gang i flere år opdateret Apple TV-boksen.

Selvom den på ydersiden blot ligner en større udgave af sig selv, har den fået en overhaling inden i.

Udover en del mere computerkraft under hjelmen, er den helt afgørende forskel, at man nu kan installere apps fra den tilhørende TV-App Store.

Det betyder, at det nu er dig - og ikke kun Apple - der bestemmer, hvad der skal ligge på din boks.

Desuden er der også kommet spil på boksen, ligesom apps og services man normalt ikke forbinder med TV (fx feriebolig-appen Airbnb) har fundet vej til den store skærm.

Apple kalder selv den nye boks med den tilhørende app store for "The future of TV".

Men fremtiden er her jo ikke endnu, og den lader ofte vente på sig. Her er min oplevelse efter tre døgn med boksen i stuen.

Opsætning

Den nye pakke består af en boks (som er lidt større den gamle), en ny fjernbetjening, et strømkabel og en ledning til at oplade fjernbetjeningen.

Du skal altså selv have et HDMI-kabel for at forbinde boksen til TVet.

Når det er gjort, er du oppe at køre i løbet af få minutter, via let forståelige anvisninger på skærmen.

Opsætningen af boksen er nem, i særdeleshed hvis du har en iPhone eller iPad. De kan nemlig parres med Apple TV via Bluetooth, så man automatisk kobler boksen på sit trådløse netværk.

Via samme metode kender boksen også allerede dit brugernavn til din Apple-konto og til app-butikken, så man blot skal indtaste sin kode på telefonen for at logge på.

Dog skal man allerede her være opmærksom på, at hvis man siger 'nej' til at boksen må huske ens kode til app-butikken, så kommer man til at indtaste den igen et øjeblik efter.

Anstrengende at indtaste koder til services

Med boksen sat op, er det jo bare om at shoppe løs i den nye TV-App Store.

Her finder man - udover den allestedsnærværende Netflix - fx også HBO Nordic og DR.

Netflix var den første app jeg hentede, og appen downloadede lynhurtigt. Herefter var det jo bare at logge ind. Det var til gengæld ikke særlig fremtidsagtigt.

For at skrive sit brugernavn og kodeord, skal man med fjernbetjeningen taste sine oplysninger ind ved at vælge bogstaverne et ad gangen fra et alfabet, der er placeret på en lang linje. En brugeroplevelse, der får en Nokia 3310 med t9 tastatur til at virke fremsynet.

Det er både irriterende, klodset og belastende, særligt når man som mig har komplicerede kodeord på 14 tegn med en blanding af tal og små og store bogstaver.

På den igen med HBO

Hvis det så bare var en enkelt gang, man skulle gøre det, ville det være OK, men allerede med HBO gentog problemet sig.

Heldigvis er det jo kun noget, man skal gøre én gang for hver app, der kræver log-in. Men det ændrer ikke ved, at det er skidt lavet.

Hvorfor kan man ikke verificere sine konti fra telefonen? Eller alternativt gøre det muligt at forbinde sin telefon til boksen, så man kan bruge telefonens tastatur til at komme igennem indtastningen?

Nå, men ved den tredje app jeg downloadede, Viaplay, blev det heldigvis meget lettere. Her skulle jeg nemlig blot via min computer gå ind på adressen viaplay.dk/activate og indtaste en kode på fire bogstaver, som blev vist på TV-skærmen. Meget nemmere!

Mere bøvl med log-in

Mine log-in problemer var dog ikke slut. Jeg havde under opsætningen sagt 'nej tak' til, at boksen måtte huske mit kodeord til min iTunes-konto.

Så da jeg lidt senere skulle hente flere apps, måtte jeg på den igen med at indtaste koden med fjernbetjeningen.

Derfor er det også meget fristende - og for nogle helt uproblematisk - at sige 'ja' til at boksen husker ens password.

Det betyder dog, at alle, der får fingre i fjernbetjeningen (læs børn), kan købe løs. Og her har vi jo før set eksempler på små fingre, der i ren iver efter flere smølfebær har tømt app-butikken - og mor og fars pengepung.

Den danske app-butik halter

Nå, men det var jo bare for at komme igang. Nu på rov i app butikken.

En oplevelse der på flere plan lader noget tilbage at ønske.

Først og fremmest er der ikke så mange apps. Det er i og for sig fair nok, da platformen jo er helt ny. Smutter man over i den amerikanske app store, så er der en del mere at vælge imellem, men det kender man jo også fra den almindelige app store.

Og der er flere forskelle på den amerikanske og danske butik. I USA er der en hitliste, det er der ikke i den danske. Amerikanerne har også kategorier, det har danskerne ikke. I Danmark er der blot "Udvalgte, Købt, og Søg", og det gør det ikke specielt nemt at finde apps.

Fjernbetjeningen

Fjernbetjeningen. For den har også fået en overhaling: En touch-plade som bruges til at navigere rundt i brugerfladen og til at vælge med. Derudover kan den også bruges til at spole frem og tilbage, mens man ser serier og film.

Der er også kommet dedikerede volumeknapper og en ny hjem-knap, som tager dig ud til hovedmenuen, hvilket faktisk er virkelig rart. Og så har fjernbetjeningen fået en Siri-knap.

Siri er som bekendt Apples talegenkendelses-assistent, men hun virker bare ikke på dansk endnu på Apple TV. Og det er en streg i regningen, selvom hun nok forstår dansk i fremtiden.

Man kan dog ændre sprogindstillingerne til engelsk, og så virker Siri - altså hvis man snakker engelsk til hende, og hvis man logger ud af sin danske Apple-konto og ind med sin amerikanske, hvis man har sådan en.

På engelsk fungerer Siri rimelig godt. Hun forstår nemt "rewind 30 seconds", "What did he say" (som spoler 15 sekunder tilbage og sætter tekster på), "Open Netflix" eller "Open DR". Man kan også sige "Show me Edward Norton movies" eller "Play House of Cards".

Netop fordi de fleste kommandoer er så super simple, kan det undre, at Siri ikke virker på dansk fra start af. Grunden skulle angiveligt være, at Apple er ved at lære Siri alle mulige og umulige måder vi udtaler navne på amerikanske film, serier og skuespillere.

Selvom Siri må formodes snart at forstå dansk på Apple TV, som hun gør på iPhone, så er det ikke en uvæsentlig mangel. For stemmestyring er netop noget af det, der tilføjer oplevelsen noget nyt, selvom det stadig er begrænset til at virke i få apps.

Sidst men ikke mindst kommer fjernbetjeningen med indbygget accelerometer og gyroskop, så den kan bruges som gamecontroller fx i bilspil, hvor man styrer bilen ved blot at hælde fjernbetjeningen til venstre eller højre.

God fjernbetjening - men plads til forbedring

Overordnet set er fjernbetjeningen rigtig fin, og man skal ikke underkende, at fysiske knapper er rigtig meningsfulde i forhold til et software tastatur - særligt fordi der er så få knapper, og fordi ens syn er stift rettet mod TV'et, mens man bruger remoten.

Dog er der en enkelt designbommert: Menu-knappen giver simpelthen ingen mening. Ligesom på den gamle Apple TV er knappens funktion at gå et skridt tilbage, og derfor burde den ret beset være en tilbageknap.

Den åbner ingen menuer, og det er direkte mystisk, at Apple kan lave sådan noget rod på en fjernbetjening, der har 6 knapper.

Selvom fjernbetjeningen fungerer fint, kunne den nemt være bedre.

Den kunne fx have haft Touch ID (fingeraftrykslæser) indbygget til at verificere køb, og den kunne have haft det nye 3D Touch, som de nye iPhones har, så man kunne styre TVet med hårdere tryk på touch-pladen.

Men det kommer nok i en senere version.

Fint billede - men ingen 4K

En anden ting der nok kommer næste gang er understøttelse af 4K.

Boksen kan vise billeder i HD (1080p), men altså ikke Ultra HD, som 4K også kaldes.

Da der endnu ikke findes meget indhold i 4K, er det ikke et stort problem nu. Men fremtiden kommer jo på et tidspunkt.

Om ikke andet ville 4K-understøttelse gøre det muligt for folk med 4K TV at se deres hjemmevideoer skudt i 4K på deres iPhone 6S.

Kvaliteten er dog fin på indhold der bliver streamet fra fx Netflix eller DR, men ser jeg live-sport fra Viaplay-appen, står det altså ikke lige så skarpt, som hvis jeg ser den samme kamp via parabolen. Igen er det uklart, om det er hastigheden på internettet, der bær skylden.

Brugerflade og brugeroplevelse

Et af de vigtigste parametre på alle gadgets er brugerfladen - og den minder meget om den på den gamle Apple TV, hvis man er bekendt med den.

Den er simpel og let at navigere rundt i - også mere simpel end mange kabel-tv bokse - og burde derfor sagtens kunne appellere til et publikum, der ellers ikke er gode venner med ny teknologi.

Det skyldes måske også at oplevelsen hverken føles særlig ny eller fremmed.

To slags brugerflader

Udover hjemmeskærmen (som bare er en samling af apps) og Apples egne få apps, som Apple har fuld kontrol over, så varierer brugerfladen jo afhængig af hvilken tredjeparts-app, du bruger.

Netflix er fx både blevet pænere og bedre end på den gamle Apple TV.

Og med den nye remote kan man også swipe ned fra toppen og vælge undertekster til eller fra, og man kan også via samme menu vælge hvilke Airplay-højtalere eller Bluetooth-høretelefoner, lyden skal spille ud af.

Søgefunktionen på Netflix virker også rigtig godt, hvilket afhjælper problemet med det håbløse alfabet. Du taster blot G, og så vælter det automatisk frem med serier, film og skuespillere der starter med G.

Her er det anderledes fx i DRs app. Der skal man taste G og så vælge OK. Og så begynder appen at søge efter 'Gurli Gris' og 'Gift ved første blik'.

Også topmenuen adskiller sig på DRs app. Her kan man fx vælge at slå undertekster fra, men de forsvinder bare ikke hvis man ser 'Ambassadøren fra Amerika', da teksterne åbenbart er trykt oven på selve udsendelsen.

Det er der altså ikke meget fremtidens TV over.

Som det fremgår, er det altså meget svingende hvordan brugerfladen virker, afhængig af hvordan de forskellige apps er designet.

De nye apps

1.600 ord inde i denne artikel, er vi stadig ikke rigtig stødt på fremtidens TV.

De apps jeg indtil videre har nævnt fås jo på mange andre apparater og stemmestyring findes på andre bokse og TV.

Men fremtiden er jo apps, har Apple fortalt os.

Jeg har indtil videre hentet så forskellige ting som: Bilspil, yoga-app, karaoke-app, "Sådan gør du"-madlavnings-app, Airbnb og en tøjshopper-app (man må jo hente det, der er).

Og her begynder det på sin egen måde at ligne noget. For selvom der ikke har været nogen af applikationerne, der har fejet benene væk under mig - langt fra - så begynder det at lugte lidt af det samme, som da der kom en app store til iPhone.

Der vil inden længe være apps for alle. Nogle vil måske dyrke yoga foran skærmen og se madlavningsprogrammer og have kunstig ild i TV-pejsen. Andre vil se DR, Netflix, streame musik og synge karaoke fredag aften. Og børn vil måske spille spil, se Ramasjang og YouTube (hvis de da overhovedet gider at bruge et TV).

Altså noget for alle, og som med en smartphone er det mere summen af de forskellige småting, end det er én enkelt killer-app, der gør oplevelsen.

Boksen er altså allerede nu et TV, en DVD-afspiller og en (middelmådig) spillekonsol, og kan samtidig afvikle videoindhold fra nettet. Noget af det gør den rigtig godt mens andet - fx YouTube - får en til at ønske sig tilbage til sin smartphone i en fart.

Og så vil der helt sikkert opstå nye oplevelser vi ikke før har brugt TV'et til. Mit bedste bud er at tilbudsaviser meget snart vil finde vej som apps, og at man kan forestille sig shopping-apps fra supermarkeder, så folk kan sidde og købe ind hjemmefra. Og hvad med Zalando og alle de andre online-butikker?

Baseret på erfaringerne fra min korte brug af de nye apps, kunne netop shopping vise sig at blive stort. Man er tilbagelænet, kan se tingene på en stor skærm, og kan sågar sidde sammen med en eller to andre og snakke om, om jakken er pæn eller om ferielejligheden er den rette.

Fremtidens TV?

TV-skærmen er den eneste fælles skærm vi har. Og hverken fælles skærme eller store skærme ser ud til at være på vej ud.

Til gengæld er det meget sandsynligt at den ikke meget længere vil være en egentlig TV-skærm. For hvis Apple - og de andre firmaer der sælger bokse - får held med deres foretagende, så vil skærmen med tiden blot være en skærm uden noget TV i.

Apple TV er nemlig reelt set en computer, og det er også derfor apps giver god mening. Forbundet til internettet kan du nemlig skræddersy oplevelser, som tilmed hele tiden kan opdateres og forbedres. Og du kan tjene penge ved at pakke opleveslerne pænt ind, i stedet for at forlade dig på den dødssyge reklamemodel, der stadig hærger internettet.

Med dedikerede apps er det meget muligt, at man i fremtiden kan abonnere direkte på fx fodbold-kanaler, og dermed kassere sin kabelpakke fuldstændig. Men det er ikke lige nu, men i fremtiden, at TV som vi kender det, endegyldigt kan være erstattet af apps på en boks.

De nye app-oplevelser der indtil videre er designet til Apple TV er meget mindre komplette end dem til en smartphone, og flere apps kræver at man bruger telefonen eller computeren, hvis man vil kunne afgrænse sin søgning (Airbnb ) se hele kageopskriften (Kitchenstories) eller finde indhold nemt, uden at skulle bruge det håbløse linjealfabet (YouTube).

Den nye Apple TV-boks - og dens mangler - har (ligesom Apple Watch) med al tydelighed vist mig, at en smartphone er helt utrolig avanceret, kompleks, brugervenlig - og slet og ret genial.

Derfor føles det på en eller anden måde gammeldags at navigere gennem menuer på tv'et med en fjernbetjening. Og derfor kunne der godt være noget der taler for, at en stor skærm hellere skal kunne vise indhold fra apps på telefonen i stedet.

På den anden side, så er der også noget der taler for at have en brugerflade og et dedikeret device, der er designet til den skærm, man bruger.

Det er tydeligt, at det er er early days med apps på TV'et, men i takt med at mere og mere avancerede apps kommer til boksen, vil oplevelsen helt sikkert ændre sig markant.

Nogle af mulighederne der peger fremad findes allerede i den amerikanske app store, hvor man kan hente detaljeret statistik frem på skærmen, mens man ser baseball.

Derudover er den nye TV-boks udset af Apple til at blive hjertet i det internetforbundne hjem, hvor den skal sørge for at låse, røgalarmer, termostater mm. kan snakke sammen. Men det ligger også en anelse længere ude i fremtiden.

Skal du købe den?

Det store spørgsmål er så, om der her i nutiden er grund til at hoste op med 1.399 kroner (eller 1.799 for udgaven med 64GB lagerplads) for den nye boks.

Svaret er tjaaaa...

Der kan være masser af god grund til at købe den nye Apple TV, men for en række mennesker, vil de komme (næsten) lige så langt med den gamle model, eller måske i særdeleshed den nyeste Chromecast, som koster 1.000 kroner mindre. Det bliver så bare uden ret mange apps, og hovedsageligt med en telefon eller tablet som 'remote' der skal sende indholdet fra nettet over til flimmerkassen.

For andre vil muligheden for blot at få en dedikeret HBO Nordic eller DR TV-app, være alt rigeligt til at boksen giver mening. Og så er der jo alt det andet, der kommer oveni.

Den nye Apple TV er - på trods af de vanskeligheder der er beskrevet tidligere - en rigtig fin dims. Den er så nem at bruge, at jeg ville turde give den til folk, der ellers nemt bliver grundforvirrede, når de ser en computer.

Den vil formentlig inden længe blive markant bedre, når Apple aktiverer Siri på dansk og særligt når 'hun' på et tidspunkt ude i fremtiden understøtter alle apps, så man bare kan sige "vis mig nyeste afsnit af Broen".

Antallet af apps vil formentlig eksplodere i løbet af de kommende år, og mulighederne de tilbyder vil også blive bedre, i takt med at app-udviklerne (og de nuværende TV-, serie-, film- og sportsrettighedshavere) kommer længere frem i bussen.

Men igen, så er det først lidt ude i fremtiden - og den kan man altså få et glimt af nu, eller man kan vente til den er der.