Googles brille: Nu til folk der bruger briller

Fire nye titaniumstel skal gøre Google Glass brugbar for alle.

Med fire nye stel kan folk der bruger briller nu også bruge Google Glass. Her er et af de fire bud. (© Google (skærmbillede))

Google Glass er stadig forbeholdt de få såkaldte explorers.

Efter at være blevet særligt udvalgt har de hver især betalt 1500 dollars - ca. 8.200 kroner - for at få adgang til første version af Googles påtagelige gadget.

Men der har været et problem for folk der bruger briller, da det er en lidt kompliceret sag at have en brille uden på en brille.

Derfor lancerer Google nu fire titanium-stel, som skal løse problemet.

Også med solbriller

I tillæg til de fire stel kommer også to solbrille 'twist-ons', så man også kan klare den moderne digitale tilværelse når solen skinner.

At dømme ud fra Googles tilhørende video, så er de nye stel da også et skridt op fra den originale version. De får i hvert fald brillen til at se lidt mere venlig ud.

Facebook
Twitter