Her er de største fælder for dit privatliv på mobilen

Tænker du over, hvor mange oplysninger du faktisk deler om dig selv, hver eneste gang du bruger din mobiltelefon? Og ved du, hvem du deler dem med?

Brødrene Melvin Kakooza og Mark Kaddu Rasmussen har sagt ja til at deltage i DR3’s tv-eksperiment ’Menneskejagt’, hvor otte danskere bliver sendt på flugt og skal forsøge at holde sig skjult for et hold erfarne efterforskere. Er det overhovedet muligt, når vi hver dag afsætter tusindvis af elektroniske spor? (Foto: Metronome Productions A/S © dr)

Dit privatliv er ikke noget, du bare ejer og har. Dit privatliv skal plejes og beskyttes mod snagende blikke udefra - og det er ikke mindst tilfældet, når du bruger en mobiltelefon.

Det er nemlig muligt for virksomheder såvel som myndigheder at få et kig helt ind i dit inderste, hvis du ikke passer ordentligt på. Og jo mere gennemsigtig du bliver ved at afsætte digitale fodspor med mobilen, jo mere sårbar bliver du over for eksempelvis overvågning og manipulation.

Men hvad er nogle af de største fælder for dit privatliv, når du bruger din telefon? Det giver dataetisk rådgiver Pernille Tranberg sit bud på.

- Vi betaler jo i dag med data for alt det, der i gåseøjne er gratis. Men vi ved ikke, hvor meget vi betaler. Data er desværre den nye valuta på internettet, selvom det ville være at foretrække at betale hundrede kroner og så vide, hvad man reelt har betalt, end at aflevere sine data i blinde, siger hun.

Hvilken telefon har du i hånden?

Der er stor forskel på, hvor meget privatliv din telefons styresystem lægger op til. (Foto: Kim Hong-Ji © Scanpix)

Et godt sted at starte i jagten på et digitalt privatliv er at se på, hvilken telefon du har. Ifølge Pernille Tranberg kan det nemlig være lettere at kontrollere sit privatliv på en iPhone end en Android-telefon.

- Det er nemmere at holde kontrollen over sine data på iPhone. Android har ikke de samme standarder og sikkerhed inden for privatliv, siger hun.

Som ved alle andre køb er det ifølge den dataetiske rådgiver en god idé at overveje, hvilken virksomhed du køber varen fra, hvad virksomheden lever af, og hvilke betingelser varen bliver solgt på.

Android er ejet af Google, og Google lever af data. Og hvor Apple, der producerer iPhonen, arbejder med ikke at identificere dig som konkret person, men kun med at identificere mønstre, så giver du ifølge Pernille Tranberg afkald på meget mere af dig selv på en Android-telefon, hvor det er langt sværere at styre, hvad en app må og ikke må foretage sig.

Gratis sociale medier er ikke gratis

Sociale medier som Facebook og Instagram høster data i stor stil. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Selv hvis du kun tjekker Facebook, Instagram og Snapchat fra tid til anden, gør de sociale medier ifølge Pernille Tranberg alvorligt indhug i dit privatliv.

Det har du givet dem lov til ved at sætte flueben i de ofte lange og svært forståelige brugerbetingelser.

Men er du egentlig tryg ved, at Facebook følger med dig rundt på internettet, når du besøger andre hjemmesider, og derved akkumulerer bunkevis af informationer om dig? Altså at Facebook for eksempel ved, hvis du har søgt på en kronisk sygdom eller en skilsmisseadvokat?

Og hvad er det egentlig værd for Facebook? Det ved du reelt ikke.

Chattjenesten Facebook Messenger er ifølge Pernille Tranberg et eksempel på en app, mange danskere har liggende på deres telefon, og som vil have adgang til ufatteligt mange oplysninger, herunder dine billeder, kontakter og det, du skriver.

I det hele taget høster mange apps så mange data som muligt, for det er måden at kapitalisere på: Du bruger en tjeneste, der på papiret er gratis, men du betaler med dine data. Derfor anbefaler Pernille Tranberg, at du altid overvejer nøje, før du henter en app, om du kan undvære den, og om der er alternativer, som ikke krænker dit privatliv.

- Du skal tage hånd om dine data, fordi du slet ikke kan forudse, hvad de kan bruges til. Hvis du lader dine data flyde frit, mister du selvkontrol, og det kan være problematisk både i forhold til din fremtidige karriere, dine forsikringer, dine økonomiske relationer med virksomheder og i rigtig mange andre situationer, siger hun.

Du fortæller, hvor du er

Har du styr på, hvem der holder øje med, hvor du er?

DR3 sender i øjeblikket programserien 'Menneskejagt', hvor otte danskere i et eksperiment med fokus på overvågning skal forsøge at gemme sig for et hold efterforskere bestående af blandt andet forhenværende politifolk, der så vidt muligt har de samme redskaber, som myndigheder har til rådighed i jagten på en eftersøgt person.

Efterforskerne kan for eksempel hurtigt sende patruljebiler af sted til en specifik adresse, hvis en af deltagerne bruger sin mobiltelefon. Og selv om det selvfølgelig er de færreste af os, der har brug for at gå under jorden, skal vi ifølge Pernille Tranberg alligevel være opmærksomme på, hvor meget privatliv vi giver afkald på ved hele tiden at lade andre se, hvor vi befinder os.

Det gør vi nemlig ikke kun, når vi skal planlægge en rute på et kort; en lang række apps og tjenester har også adgang til vores såkaldte lokation. Og hvis du konstant lader andre kende den, altså din lokation, afslører du ifølge forskning fra Massachusetts Institute of Technology lige så meget om dig selv, som dit fingeraftryk kan gøre.

Du lader andre få indblik i, hvor du arbejder og bor, hvad du laver i din fritid, hvor og hvor ofte du handler, og om du for eksempel har en elsker eller elskerinde.

- Det er en rigtig god idé at slå lokation helt fra på telefonen og at forholde sig kritisk til, hvorfor en app vil vide, hvor du er. Hvorfor pokker er det for eksempel lige, at en lommelygte-app vil have adgang til din lokalitet? Det skal du spørge dig selv om, før du lukker den ind på din telefon, siger Pernille Tranberg.

Du forærer dine venner væk

Har du spurgt dine venner, om du må udlevere deres kontaktoplysninger til eksempelvis Facebook Messenger? (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Én ting er, hvis du giver en masse øjne lov til at følge din vej rundt på internettet. Noget andet er, at du ifølge Pernille Tranberg faktisk også kan kompromittere dine venner og bekendtes privatliv, når du henter forskellige chattjenester, spil og sociale medier ned på din telefon.

- Når du giver en app som Facebook Messenger adgang til alle dine kontakter, spørger du jo ikke hver enkel af dine kontakter om lov til at udlevere oplysninger om dem inden, siger hun.

Du skal derfor være opmærksom på, at dine venner måske ikke blot bliver irriterede, hvis du deler billeder på Instagram af dem fra jeres rejse til Mallorca, men måske heller ikke er interesserede i, at en amerikansk virksomhed får udleveret deres private oplysninger, herunder telefonnummer og adresse.

- Man bør være opmærksom på ikke at kompromittere andre menneskers privatliv, som det faktisk sker i stor stil i dag, siger Pernille Tranberg.

Spred dine spor mest muligt

Bruger du dit Facebook-login til at få adgang til forskellige tjenester på mobilen? Det er ikke godt for privatlivet. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Hvis du vil beskytte dine data så godt som muligt, skal du også sprede dem så meget som muligt.

Derfor er det ifølge Pernille Tranberg heller ikke en god idé at lade forskellige tjenester og programmer "tale sammen" og dermed efterlade et sammenhængende spor. Det gør du, når du for eksempel bruger din Facebook-profil til at få adgang til andre tjenester.

Derimod kan være en god idé at bruge et pseudonym, anbefaler Pernille Tranberg, der samtidig henviser til undersøgelser, som viser, at en ud af tre europæere allerede lyver om deres identitet for at beskytte deres data, og at en ud af tre danskere også bruger et andet navn end deres eget for at beskytte deres digitale identitet.

Det kan være en god lærdom at give videre til sine børn, mener hun:

- Der er mange, der siger, de ikke vil lære deres børn at lyve. Men det handler ikke om at lyve, det handler om at beskytte sig selv.

Hemmeligt snageri med cookies

Når du bevæger dig rundt på internettet, opsamler du cookies, som blandt andet kan bruges til at målrette reklamer.

En anden og efterhånden ret velkendt udfordring for dit digitale privatliv er de såkaldte cookies. De ligger og gemmer sig overalt på internettet - og er ikke nødvendigvis skadelige.

Der er ganske harmløse cookies, som husker, hvad du har lagt i indkøbskurven, men der er også tredjepartscookies, som er lagt ud med henblik på at indsamle og udveksle viden om din adfærd.

- Cookies er den mest elementære måde at indsamle data på, som ligger på langt de fleste hjemmesider. Du siger jo egentlig ja til det, men det forstår de færreste, siger Pernille Tranberg.

Der er ikke et samlet overblik over, hvor mange oplysninger der sælges videre til tredjeparter i kommercielt øjemed. Men mange har nok oplevet, at de har søgt på et par kondisko eller en ny bil, hvorefter skoene og bilen igen og igen er dukket op på andre hjemmesider, og det er et meget godt billede på, at dine data bliver solgt videre.

Hvis du vil undgå at blive fulgt rundt på internettet, er det ikke nok at være flittig til at slette cookies. Ved at gå ind i din browsers indstillinger og blokere for cookies kan du ryste følgesvende af dig. Og er du alvorligt træt af snageri, kan du hente en app som Ghostery eller Disconnect, der ifølge Pernille Tranberg er effektive værn mod hemmelig sporing fra cookies.

- Overordnet set er viden magt. Når andre ved ekstremt meget om dig, er du også nemmere at manipulere med, siger hun.

Facebook
Twitter