Juraprofessor: Privatliv er den nye trend på internettet

Pendulet svinger mod et mere privat internet. Det sker, efter år hvor efterretningstjenester har haft frit spil til at snage, siger juraprofessor

Whistlebloweren Edward Snowden har skabt fornyet fokus på privatliv. (Foto: MALTE CHRISTIANS)

Man skal let og brugervenligt kunne sende sikre og krypterede e-mails, og myndigheder skal ikke have ret til at kigge en over skulderen, når man surfer på nettet.

Det er ifølge en juraprofessor den retning, pendulet svinger på nettet. Både inden for teknologi og lovgivning bliver paraderne nemlig hævet som

reaktion
mod den masseovervågning af borgere, som
whistlebloweren
Edward Snowden har afsløret.

- Den kommunikation, der sker via nettet nu, er så fuldstændig gennemsigtig, at alle kan læse den. Det vil den ikke være længere. Der er en trend i retning af større beskyttelse af det man kalder privatlivsbeskyttelse, siger Lars Bo Langsted, juraprofessor og leder af CrimeResearchCenters aktiviteter indenfor blandt andet

cyberkriminalitet
ved Aalborg Universitet.

Google omfavner privatlivet

De mere indviede i internettets muligheder for røgslør har i længere tid kunnet downloade programmer til at slette deres digitale fodspor. For eksempel findes programmet Tor, der gør det muligt at surfe helt

anonymt
på nettet.

I løbet i år vil lignende sløringsmuligheder på nettet formentlig komme ud til en bredere skare. For eksempel vil Google give alle mulighed for at kryptere deres mails, så end ikke myndigheder eller Google selv kan læse med. Det skal ske ved hjælp af den såkaldte PGP-teknologi, der står for 'pretty good privacy', som kan oversættes til noget i retning af 'temmelig god beskyttelse af privatlivet'.

- PGP rammer et godt sted mellem nogenlunde god tilgængelighed og nogenlunde god sikkerhed. Lige nu virker det i hvert fald som om, at den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA ikke er i stand til at afkode det, vi skriver, siger Tore Husfeldt, der er professor i datalogi ved universitet i Lund og underviser på IT-universitetet i København.

Tilliden forsvinder

Google har også annonceret i september, at deres næste styresystem til tablets og smartphones vil kryptere alle brugeres data, så efterretningstjenester ikke kan snage i dem. Et skridt mod mere beskyttelse, som Apple også har meddelt, de vil tage.

Og de yngre, som er vokset op med at bruge computer og smartphone, rykker sig også hen mod mere privatliv på de sociale

medier
, skriver BBC. De fortæller, at flere rykker sig hen mod lukkede chatprogrammer som WhatsApp,
Snapchat
og WeChat, for at undgå, at snushaner kan kigge med.

- Vi har haft en periode, hvor det at sende e-mails svarede til at sende åbne

postkort
. Det man så gør nu, det er et modsvar på det. Folk er i et vist omfang ved at miste tilliden til ikke bare mailkorrespondance på nettet, men også opbevarelse af dokumenter og oplysninger i skyen, siger Lars Bo Langsted.

Pendulet svinger tilbage

Retten til at lukke den digitale dør efter sig, bliver også understøttet af lovparagraffer. Den Europæiske menneskerettighedsdomstol vedtog i april, at det såkaldte EU-logningsdirektiv er ugyldigt.

Med dommen bliver det forbudt for myndigheder at pålægge telebranchen at gemme privatpersoners internetbrug, sms- og telefonsamtaler, som de har gjort hidtil. Dermed kan staterne ikke få adgang til borgeres private telefonsamtaler og internetfærden uden dommerkendelse.

- Det er juridiske og teknologiske tilbageslag på den voldsomme gennemsigtighed der har været. Det er naturlige svar på, at man fra

efterretningstjenesters
side har været alt for grådige med at indsamle alt for mange oplysninger, siger juraprofessor, Lars Bo Langsted.

Facebook
Twitter