Kan du nænne at smadre en robot med en hammer?

Robotter er ikke levende, i hvert fald ikke i traditionel forstand. Men alligevel behandler vi dem ofte, som om de var en slags kæledyr.

Amerikanske forskere bad en række forsøgspersoner smadre en lille robot med en stor hammer. (Foto: Anders Høeg Nissen)

Indrøm det bare. Du har også prøvet at ruske i skærmen eller slå i tastaturet, når din computer bare ikke gør som du vil.

Hvis du er en af dem, der ejer en robotstøvsuger, har du måske oven i købet skubbet til robotten eller givet den et los, hvis du har været ved at falde over apparatet?

Og måske er det også helt ok. De ER trods alt bare maskiner.

Vi behandler robotter som om de er levende

Men selvom hverken computere eller robotter er levende - i hvert fald ikke i almindelig forstand - så behandler vi dem alligevel ofte som om de var.

Det siger Kate Darling fra Media Lab på Masschussetts Institute of Technology (MIT), der forsker i sociale robotter og vores forhold til maskinerne.

- Jeg er meget interesseret i hvordan vi interagerer med robotter, og om vi kan føle empati for dem, fortæller hun.

Har du nerver til at smadre en lille, nuttet robot?

Robotter bevæger sig ind i vores arbejdsliv og hverdag flere og flere steder - i skoler, værksteder, plejehjem, hospitaler, militær og så videre.

Derfor er det også nødvendigt at undersøge hvordan vi opfører os overfor robotterne, mener Kate Darling.

Så hun har sammen med en kollega lavet et eksperiment, hvor hun beder deltagerne om at smadre en lille, nuttet robot med en stor hammer!

- Vi brugte små mikrorobotter, der hedder HexBug Nano og ligner en slags insekter, og inviterede så en række deltagere til at slå en af dem i stykker med en mukkert.

I forsøget bad Kate Darling deltagerne om at slå på de små insektlignende HexBug Nano-robotter. (© HexBugs)

HexBugs er ret primitive, og futter bare lidt formålsløst omkring på deres 12 plastikben, og der burde ikke være de helt store kvababbelser ved at give en HexBug et dask med en hammer, når man bliver bedt om det i et videnskabelig forsøg.

Robotforsøg: Skal Frank ha' slag?

Der var dog den lille krølle på historien, at Kate Darling og hendes kollega Palash Nandy udstyrede de små mekaniske insekter med et navn.

Og så var det pludselig ikke helt så nemt.

- Når vi fortalte deltagerne at robotten hed Frank og var glad for musik, så var der flere der helt nægtede at slå på den, siger hun.

Robotforsøg viser din evne til at vise empati

I forsøget med HexBugs-robotterne fik Kate Darling og hendes kollega også undersøgt testpersonerne for deres generelle empati-niveau.

Det viste sig at der var en klar sammenhæng mellem personernes evne til at sætte sig i andres sted, og deres uvillighed til at smadre robotterne med en hammer.

- De personer, der scorede højt på empatiskalaen i vores psykologiske test, var også dem som havde svært ved at ødelægge insektrobotten, fortæller Kate Darling.

Det er måske ikke voldsomt overraskende, men det er et af de første forsøg som har undersøgt fænomenet under kontrollerede forhold, siger hun.

Det kan være farligt at se robotter som levende væsener

Som nævnt viste forsøget altså, at mange faktisk netop IKKE er særligt villige til at være voldelig over for en lille robot - formodentlig fordi vi meget hurtigt tillægger de små maskiner en personlighed og en form for liv.

Det er dog ikke kun sødt og sjovt, at vi er så tilbøjelige til at give ting og maskiner og måske især robotter navne, påpeger Kate.

Bomberydderen Rullemarie er jo også en robot, vi har givet et navn... (Foto: Mikkel Skovsgaard © DR)

- I militæret er der mange robotter, og der er masser af eksempler på militær-maskiner, som får medaljer eller bliver begravet hvis de går i stykker - og endda historier om soldater der har risikeret liv og lemmer for at få ødelagte robotter med tilbage til basen, fortæller hun.

Er det ok at behandle robotter som kæledyr?

Der er dog også mange mere fredelige eksempler på brugen af robotterne i hverdagen og på arbejdet.

Der er plejerobotter som sælen Paro, robotter der hjælper autistiske børn, og robotter der fungerer som personlige diætister for mennesker som har svært ved at tabe sig.

Og det er der jo masser af muligheder i, selvom Kate også påpeger, at der er potentielle negative konsekvenser af den brug af robotter.

Plejerobotter kan blandt andet give brugerne en falsk fornemmelse af kontakt, mener kritikerne.

Og hvis man udstyrer en stor industrirobot, som fx den amerikanske Baxter, med et navn og et venligt ansigt kan det jo betyde at arbejderne måske slækker på sikkerheden, fordi robotten måske i højere grad "bare" er en af kollegerne.

Robotfirmaer kan udnytte din empati

Men vores villighed til at knytte bånd til robotterne kan også risikere at blive udnyttet på andre måder, siger Kate.

- De sociale robotter kan, ligesom mange andre af de elektroniske apparater omkring os, samle data om os og hvad vi laver - og selv hvis firmaerne bag ikke har onde planer, så kan robotterne og databaserne være usikre overfor hackerangreb, advarer hun.

I et mere subtilt eksempel overvejer Kate, hvordan firmaerne bag de nuttede sociale robotter også kan bruge dem til at manipulere os følelsesmæssigt.

- Kan man fx have robotter, der kræver tilkøb for at blive ved med at være søde og rare, eller som kræver dyre opgraderinger, nu hvor morfar på plejehjemmet har knyttet sig til den som et andet kæledyr, spørger hun?

Robotterne er ikke mennesker og ikke dyr - men helt sig selv

Der er mange udfordringer, siger Kate Darling, der dog også påpeger, at så længe robotterne stadig ikke har noget der bare minder om menneskelignende intelligens eller "personlighed", så hander robot-etik ikke så meget om robotter som om vores forhold til os selv og hinanden.

Men efterhånden som de udvikler sig, kan robotterne måske finde deres egen plads i hverdagens sociale struktur, slutter Kate.

Ikke helt menneske, ikke kun kæledyr, ikke bare maskine...

Har man lyst til at høre Kate Darling fortælle mere om robot-empati, kan man se hendes tale på The Conference i Malmø i august lige her.

Facebook
Twitter