KOMMENTAR Derfor genopfinder Google sig selv

Omlægningen af Google er en kreativ manøvre for at overleve

Når man besøger Google, er det som at besøge et forskningslaboratorium, der er helt fremme i skoene.

“As Sergey and I wrote in the original founders letter 11 years ago, “Google is not a conventional company. We do not intend to become one.””

Sådan begynder den øverste direktør i og stifter af Google - Larry Page - sit blogindlæg om firmaets nye og meget omfattende omstrukturering.

Vi får ikke en formel pressemeddelelse fra et pr-bureau, men et meget personligt og uformelt indlæg på en blog. Klassisk Google kunne man sige.

Google er sindbilledet på et iværksættereventyr i Silicon Valley. To studerende i en garage starter en virksomhed, der på få år vokser til en international gigant.

Bevares, der er og har været andre iværksættere, som er vokset til store virksomheder i Silicon Valley, men der ubetinget et “før” og et “efter” Google, når vi taler om internettet.

Bange for at blive overhalet af unge kræfter

De to Google-stiftere Larry Page og Sergey Brin startede med en unik søgemaskine, der slog konkurrenter med mange længder. Siden blev den koblet sammen med deres annonceværktøj, der blev guldkalven i firmaet.

Stifterne overlod dog hurtigt direktørposten til den ældre og mere erfarne Eric Schmidt, der var CEO fra 2001 til 2011. I denne periode voksede Google til at være en tung international virksomhed. Det tog Google otte år at vokse fra garage til milliardomsætning.

Men i 2011 vendte Larry Page tilbage til direktørstolen, fordi Google var blevet for stor og tung, og ikke længere havde det rette sæt iværksætter-gener. Page og Brin frygtede simpelthen, at Google ville blive gammel og grå og overhalet af yngre virksomheder.

Alphabet er Googles nye "mor"

Når Page og Brin i denne uge reorganiserer firmaet, så er det kronen på den udvikling. De reorganiserer hele butikken under én hat i holdingselskabet kaldet Alphabet.

Alphabet er den overordnede hat for alle aktiviteter, men alle de aktiviteter, der laver penger er samlet under den tidligere underdirektør Sundar Pichai, der nu er CEO for søgning, annoncer, korttjeneste, Google Play Store, YouTube og mobilstyresystemet Android.

De to stiftere sidder dog stadig i førersædet for hele alfabet-butikken, sammen med formand for bestyrelsen Eric Schmidt.

Der skal satses på vilde - og skøre - projekter

Navnet betyder selvfølgelig alfabet - grundlaget for vores sprog og samfund, men der er også en anden betydning: Alpha = første, bet = væddemål. Og betydningen er klar: Vi satser vores penge på banebrydende projekter, der skal forandre verden.

Og dem har Google haft flere af. Når de gennem årene har scoret kassen på kombinationen af søgemaskine, annoncer og data om brugernes færden på nettet, så har de til gengæld brugt disse penge på en masse projekter, der i høj grad minder om grundforskning.

Google er nemlig ikke bare en søgemaskine. Det er også selvkørende biler, droner, robotter, kunstig intelligens og meget mere. Som fx firmaet Calico, der forsker i evigt liv.

Sigt efter Månen

Google ynder selv at kalde de vilde projekter for Moonshots. Begrebet dækker over tankegangen bag 1960ernes amerikanske rumfartsprojekt, der ville sætte en mand på Månen inden årtiets udgang, hvilket som bekendt lige netop lykkedes.

Man skal altså sætte sig et mål, der virker uopnåeligt og så gå i gang med det hårde arbejde.

Mange af disse Moonshots er ikke pengemaskiner. Tværtimod - men måske bliver de det. Nu er er de skilt ud som særlige forretningsområder under Alphabet.

Vi skal alle genopfinde os selv som Google

Når man besøger Googles hovedkvarter - the Googleplex - så har man fornemmelsen af at være på en toptunet grundforskningsinstitution, komplet med en tophemmelig Projekt X-bygning.

Og det er den stemning af iværksætteri og af at forandre verden, som Google er kendt og berømt for, og som stifterne vil bevare. Man siger, at 40 procent af firmaerne på Forbes 500 er ude og glemt om et årti. Den mødding vil Google ikke ende på.

Mange elsker at hade Google af forskellige årsager. De smadrede annoncemarkedet for aviserne. De har ikke respekt for privatlivet. De laver skattetænkning. Og så videre. Det har omkostninger at tænke nyt og anderledes.

Men Page og Brin lærer os med den nuværende øvelse, at det aldrig er for sent at genopfinde sig selv. Ja, det er faktisk en forudsætning for at overleve. Og et budskab, som alle virksomheder, samfund og enkeltpersoner bør lytte til. Som Page skriver:

“We are still trying to do things other people think are crazy but we are super excited about.”