Kommentar: Design-studerende vil gøre verden bedre

Børn, boglæsere og miljøbevidste forbrugere. Designerne på CIID håber at hjælpe dem alle.

Igen i år viste de studerende på Copenhagen Institute for Interaction Design både opfindsomhed og samfundssind, da de fredag præsenterede resultaterne af semestrets anstrengelser.

Blandt mine favoritter var denne gang en fysisk bogreol til digitale bøger, en installation der skal skabe opmærksomhed om plastik i havene, og et nyt interface der skal gøre det nemmere for børn at lave ting med 3D-printere.

Anders Høeg Nissen

Anders Høeg Nissen er journalist og vært på programmet Harddisken på P1. Her har han siden 1997 lavet radio om alt fra mobilspil over netneutralitet til rumturisme.

Se profil

Den fysiske bogreol med e-bøger

​Mange af os er efterhånden skiftet næsten fuldstændig til at læse e-bøger på Kindle eller tilsvarende apparater.

Men selvom Amazon og alle de andre netbutikker gør sig store anstrengelser for at give os anbefalinger, ud fra vores tidligere køb eller hvad andre som os har bestilt og læst, så kan det stadig være en stor udfordring at finde de bøger man gerne vil læse (eller ikke vidste, at man gerne ville læse).

Samtidig er den digitale boghandel stadig kun en bleg erstatning for oplevelsen af at gå omkring i en fysisk butik, med duften af papir, og muligheden for at falde over opstillinger med bøger man ikke anede man ville have, men nu absolut MÅ læse.

Den udfordring forsøger Henriette Kruse at læse med sit projekt Open.txt, der kombinerer fysiske hylder med e-bøger.

På hylderne finder man laminerede blade med citater fra et udvalg af bøger.

Bladene har integreret trådløse NFC-chips, så når man holder sin tablet eller mobil hen til den enkelte "bog", så dukker den digitale version op i browseren på apparetet - ofte med tilhørende billede eller video eller andet ekstramateriale.

Ideen er at fx biblioteker kan gøre det nemmere og mere indbydende at præsentere e-bøger, som de har udvalgt - og det er en idé jeg også rigtig godt gad se i boghandeler, så man kunne få lidt af den gamle oplevelse tilbage.

Duften af papir må man så lave på anden vis...

(Man kan i øvrigt opleve det fysiske e-bibliotek på Amager lørdag den 20. december).

Mikroplastik her og der og allevegne

Ifølge de seneste undersøgelser flyder der over 250.000 tons plastikpartikler omkring i verdenshavene, med store konsekvenser for livet i vandet.

- Mange af partiklerne kommer fra produkter vi bruger hver dag, siger Haz Roth, som på udstillingen på CIID fremviste sin installation, der skal være med til at skabe opmærksomhed om problemet.

Installationen består af tre dele:

Første del viser ved hjælp af ultraviolet lys hvor mange mikroskopiske plastpartikler der findes i en ganske almindelig tube tandpasta.

Næste del viser hvordan plastikken fx påvirker en skål med karse og en guldfisk i en bowle.

Og i sidste del af installationen leger Haz lidt med vores opfattelse af plastik ved at vise hvor mange LEGO-klodser man kan lave af plastikken fra en uges tøjvask i en ganske almindelig familie.

Installationen er jo "bare" et lille projekt, men jeg synes det er super at få interaktionsdesignere til at lave nye måder at skabe oplysning og miljøbevidsthed.

3D-printere til børn og barnlige sjæle

​Det sidste projekt jeg har valgt ud - blandt de mange, mange gode - hedder TADCAD, og det er amerikaneren Paula Te der står bag.

Når man designer ting, der skal laves i en 3D-printer kræver det typisk et vist kendskab til Computer-Assisted Design, software som man kan bruge til at lave 3D-modeller i computeren, der så kan sendes til printeren.

Den slags software er dog - i bogstavelig forstand - ikke for børn.

Alternativt kan man også i visse tilfælde tage billeder af ting fra flere vinkler, og samle billederne til en model, som kan printes. Det kræver jo dog, at det er en ting som eksisterer i forvejen.

Derfor har Paula Te lavet et nyt interface, der skal gøre det meget mere intuitivt for børn at lave enkle modeller på computeren, som derefter kan printes.

Sagt helt kort vælger man hvilken grundform man vil lave - en trekant, en cirkel og så videre - og så kan man med en håndbevægelse "trække" opad i luften over formen, og bestemme hvor højt formen skal printes.

- Forskellige former kan samles, så man også kan lave mere komplekse objekter, forklarer Paula.

Håndbevægelsen genkendes af indmaden fra en Nintendo Wii, og betyder at man faktisk ikke skal rode med computer, mus eller tastatur for at designe helt nye objekter.

Der er i den nuværende version en del begrænsninger i antallet af former, men ZZ håber at projektet kan være med til at vise vejen frem ikke bare for børn, men også for andre som gerne vil udnytte mulighederne i 3D-printere.