KOMMENTAR En GNU fylder 30

I denne måned er det 30 år siden, at GNU-manifestet kom til. Du kender det måske ikke - men dit liv ville ikke være det samme uden.

Blandt andet den internationale rumstation, ISS, har i dag glæde af det software, GNU-manifestet førte med sig. (Foto: HO)

Når en astronaut på den internationale rumstation trykker på en knap, bruger han det. Hver gang en beboer et sted på planeten tænder for sin Android-mobil, bruger hun det. Når man tænder for sit Sonos-anlæg, bruger man det. Og så ville internettet ikke være internettet uden det.

Vi taler her om Linux-systemet, der retteligt hedder GNU/Linux og i dag kan beskrives som et af planetens mest succesfulde fællesskabsdrevne IT-projekter nogensinde.

Successen for GNU/Linux skyldes især, at det er gratis og åbent - men det er gratis, fordi det er frit, og det er frit fordi det er udgivet under GNU General Public Licensen (GNU GPL) - en slags computernes frihedsbrev.

Det manifest, der oprindelig var startskud til alle disse herligheder, fyldte i den forgangne måned 30 år - og derfor er det oplagt at stoppe op og dvæle et øjeblik ved en herre, der med sin ekstreme stædighed på sin egen snorlige vis har formået at forandre verden - også selv om hans mission i disse iPhone-glade tider ikke sælger specielt mange billetter i medierne eller i butikkerne.

Fri, ikke gratis

Den nævnte herre er Richard M. Stallman, ofte blot kaldet RMS, en tidligere MIT-professor, der i '80erne støbte kuglerne til det, der siden skulle udvikle sig til The Free Software Foundation. Free betyder i denne sammenhæng ikke gratis, men fri som i frihed - altså software, der ikke ejes og er patenteret af nogen, og som derfor ejes af alle.

For at gøre en lang historie kort er 62-årige Stallman barn af en tid, hvor computere blot var en gryende industri, men hvor software stadig var noget som typisk understøttede forskning, og som man delte, udviklede videre og delte igen. Software var endnu ikke for alvor blevet forbrugerprodukt.

Men i årene der fulgte opstod softwareindustrien, patenterne og alle de lukkede systemer - og det bekymrede Stallman i en sådan grad, at han satte sig for at udvikle sit eget frie styresystem. Det skulle opretholde den frihed, han følte blev taget fra ham, da han pludselig ikke længere kunne kigge med i, hvad der skete under kølerhjelmen i hans egen computer.

Kontrollerer din computer dig ?

Systemet kaldte han GNU (Gnu is Not Unix) og sammen med den senere tilkomne Linux-kerne blev GNU/Linux født under GNU GPL-licensen, der sikrer det, Stallman kalder de fire elementære friheder. Det er fx retten til at kigge i computerkoden, retten til at ændre koden, så den passer til ens behov og retten til at bruge softwaren til alt det, man har lyst til - og til at give den videre til andre.

Alt dette blev skitseret i GNU-manifestet, der så verdens lys for 30 år siden.

Stallman argumenterer ofte for, at softwarefrihed bør være en grundpille i demokratiet, fordi teknologi i vore dage er så vigtigt, at vi ikke kan leve med, at Apple, Google, Microsoft, Facebook og alle de andre får lov at sætte grænser for, hvordan vores samfund skal udvikle sig.

Ellers som Stallman gerne siger i enhver sammenhæng: Enten kontrollerer brugeren computeren (eller smartphonen, tabletten og så videre), eller også kontrollerer computeren brugeren.

Hvis det sidste er tilfældet, kontrollerer udvikleren så computeren - og det giver virksomhederne en urimelig magt over brugerne. Og det er den forkerte vej at gå, hvis man vil bevare sig sin frihed, siger han.

Stallman er ikke meget for Apple

Stallman har ofte peget på Apple som et af nutidens værste eksempler på denne urimelige magt, fordi Apple forbeholder sig retten til i udstrakt grad at kontrollere, hvad folk må gøre med deres iPhones, iPads og Mac-computere - eksempelvis ved at bestemme, at brugerne ikke må handle apps andre steder end i Apples egen App Store og meget andet.

Sådanne restriktioner på folks brug af deres egne dyrt indkøbte dimser er Apple langt fra alene om - men problemet med Apple, ifølge Stallman, er, at selskabet 'har gjort digitale fængsler cool'.

Stallman minder dog også gerne om, at fri software ikke kun handler om computere, men også om frihed i bredere forstand.

Således protesterer GNU-opfinderen jævnligt over, at folk sætter lighedstegn mellem begrebet open source og fri software. Ikke fordi det ikke er rigtigt, men snarere fordi betegnelsen open source fjerner fokus fra det væsentlige: at mennesker har ret til ikke at blive kontrolleret af deres computere (og telefoner, tablets, nettjenester og så videre).

Antikvarisk og forud for sin tid

Stallman har uddelt verbale tæsk vidt og bredt - både til musikstreamingtjenester, Microsoft, Uber og andre, der laver tjenester og services, hvor brugeren ikke kan få at vide og påvirke, hvad der foregår inde i maven af systemerne.

I disse tider, hvor NSA-afhopperen Edward Snowden har afsløret at NSA har bagdøre alle vegne, og hvor mange er bekymrede over, hvad de kommercielle virksomheder egentlig går og bruger vores private data til, fremstår Stallmans budskaber og ideerne i GNU-manifestet pludselig både antikvariske og samtidig årtier forud for sin tid.

GNU-manifestets filosofier kan måske forekomme uendeligt langt væk i en tid, hvor selv skolerne giver børn iPads, selv om de måske ville lære meget mere af at bygge en computer selv af en Raspberry Pi.

Men uden GNU-manifestet, Linux og Stallman, ville verden sikkert ikke være blevet et ligeså cool sted. Og selv om Stallmans GNU-manifest hverken har gjort ham rig og berømt som Steve Jobs og Bill Gates, har ideerne vist sig bemærkelsesværdigt robuste, og de lever i dag både din lomme og i kredsløb omkring jorden.

Og de vil sikkert være med, når de første mennesker engang sætter fødderne på Mars.

Se også Richard Stallmans TED-talk nedenfor.

Facebook
Twitter