KOMMENTAR Fri mig for gratis

Fem bud på hvad der kan gøre os fri for den massive dataindsamling fra de såkaldte 'gratistjenester'.

Hvorfor kan vi ikke bare få lov til at betale med penge for digitale services, i stedet for at skulle betale med vores data og privatliv? (© SCANPiX)

I denne uge trådte Apples chef Tim Cook for alvor i karakter, da han langede en verbal lussing ud efter en række af sine største konkurrenter og flere af verdens mest succesfulde firmaer.

Anklagen - som var rettet mod alle men i særdeleshed Google - lød på, at det er moralsk forkert at opbygge succesfulde virksomheder på baggrund af massiv indsamling af, og handel med, brugernes private oplysninger.

Det var altså den såkaldte 'gratis-model', han var ude med riven efter.

Gratismodellen bliver ofte beskrevet således: "Hvis servicen er gratis, er det dig, der er produktet".

Og det er jo fuldstændig sandt. Google og Facebook er nogle af verdens rigeste firmaer, og det koster ikke noget i kroner og øre at bruge dem. Men det koster som bekendt en hel del frihed, når alt, hvad du foretager dig, bliver indsamlet, endevendt og analyseret, blot så der kan sælges mere effektive reklamer.

Og jeg må erklære mig helt enig med Cook. Det er på alle leder og kanter dårlig stil og en uheldig udvikling, som der må kunne findes en fornuftig(ere) løsning på.

Et af de nyeste eksempler på ting der er 'gratis', men som koster dyrt, er Googles nye Photos-app. "Gem alle dine billeder 'gratis' hos Google og få super søgefunktion med i købet", lyder salgstalen på. Og servicen virker - som det næsten altid er tilfældet med Google - sindssygt godt.

Men uanset hvor godt det virker, så er og bliver det IKKE gratis. Du giver nemlig Google en sand gavebod af data over, hvor du er, hvem du er sammen med, hvad du interesserer dig for osv. Og så kan de samtidig bruge informationen i dine billeder til at verificere alverdens data til Google Maps.

Et andet nyligt eksempel, på hvor galt det kan gå med 'gratis', er en VPN-plugin ved navn 'Hola'. Hola hjælper til at omgås geografiske blokeringer af services, fx så du kan se amerikansk Netflix.

Men prisen for at kunne gøre dette har vist sig at være særdeles høj. Brugernes ip-adresser er nemlig blevet videresolgt som slutpunkt (exit-nodes) i et netværk, der minder om det Tor-browseren laver.

Oversat til et mere forståeligt dansk betyder det, at Hola-brugerne risikerer, at deres ip-adresse bliver brugt til at besøge sider med børneporno eller til at downloade ulovlig film og musik, selvom de er fuldstændig uskyldige. Tilmed har det vist sig, at Hola-brugerne er mere udsat for at blive tracket og hacket.

Alt sammen for at få en service 'gratis'!

Fem bud på hvad der kan gøres

Problemet med 'gratis' er langt fra nyt, og der er tilsyneladende ingen, der kan finde en løsning.

Jeg tillader mig - måske lidt naivt - at komme med et par bud på, hvad der kan være med til at skubbe tingene i den rigtige retning:

1. Vi skal have et nyt ord for 'gratis'.

På det allermest lavpraktiske niveau ville det være fantastisk med et nyt ord i vores sprog, som tydeligt dækker over en såkaldt 'gratis' service. Altså en service der er gratis i kroner og øre, men som vi betaler med vores data for at bruge.

Ved at kalde en spade for en spade kan det være, at folk langsomt begynder at få øjnene op for, hvad det egentlig er for en (dårlig) handel, de indgår i.

2. Lav en betalingsversion

Til Google, Facebook og hvad i allesammen hedder: Lav nu en betalingsversion (en freemium-model), så folk i det mindste selv kan vælge servicen til, men dataindsamlingen fra. Der er mange, der gerne vil betale, hvis produktet er godt og gennemsigtigheden total.

Jeg er klar over, at det besværliggør, at I kan udvikle lige så avancerede services, hvis I ikke har fri adgang til alle vores data, men det er til gengæld en pris, jeg er klar til at betale.

3. Apple må bevise, at de har noget at have kritikken i

Hvis vi overhovedet skal kunne tage Tim Cooks bandbulle seriøst, så må Apple vise, at de for alvor mener, hvad de siger.

Giv os total gennemsigtighed over hvordan det er, I opbevarer og bruger vores data. I skriver godt nok klart og tydeligt, at I ikke identificerer os, når vi taler med Siri eller bruger Apples kort. Men når man så læser jeres privatlivs politik, så er det som om, der alligevel er en kattelem åben.

Hvis I er så gode, som I siger, så brug det til at adskille jer fra de andre, så brugerne får et reelt valg. Og ændr jeres juridiske formuleringer, så der ikke længere er nogen tvivl.

Apple er, som verdens mest værdifulde firma, muligvis det eneste, der med handling kan vise, at der (forhåbentlig) er en anden vej. Hvis Apple ikke har tænkt sig at åbne helt op for, hvordan de bruger vores data, så kan Tim Cook råbe nok så meget op. 'Show don't tell'.

4. Privatlivsmærkning af apps og services ved lov

Vi har mærker på økovarer og svanemærkede produkter. Vi har varedeklarationer på fødevarer. Vi har energimærkning af huse.

Alt sammen med det formål at skabe gennemsigtighed, så vi som forbrugere kan se, hvad det er, vi køber. Folk kan jo både købe burhønseæg og huse, der er pivhamrende utætte. Men i det mindst står der på varen, hvad det er, de køber.

Hvorfor har vi ikke det på apps og services?

På samme måde som med energimærkning kunne man fra A-G give en indikation på, hvor udsat man er, når man bruger en digital service. Hvis folk så alligevel vælger, at de gerne vil give deres data væk, for at undgå at betale med kroner og øre, så dem om det.

5. App-butikker kan indføre mærkning

Indtil videre må vi konstatere, at lovgivning har spillet total fallit, når det kommer til forbrugerbeskyttelse af private data.

Men hvis ikke lovgiverne kan eller vil indføre en privatlivsmærkning af apps, så kan dem der sælger apps jo vælge at gøre det. Og her kommer Apple - som det firma der nu adresserer den detaljerede dataindsamling som et moralsk problem - igen ind i billedet.

Firmaet har aldersgrænser for apps. De har regler for, at der ikke må være nøgne mennesker og porno i apps. De gennemtjekker samtlige apps, inden de bliver gjort tilgængelige i deres app-butik - og de er ikke blege for at tage dem af hylden igen, hvis de finder funktioner, der strider mod deres egne 'terms and conditions'.

Derfor burde de naturligvis også kunne lave et system, der vurderer apps ud fra, hvor meget data de suger, og hvad de bruger vores data til.

Apple kunne sagtens bede alle app-udviklere om detaljeret at oplyse, hvordan brugernes data bliver brugt, og ud fra disse oplysninger tildele appen en karakter. Eller de kan bruge nogle af de nærmest grotesk mange penge, de ejer, på at sætte et system på skinner, hvor de enten manuelt eller automatisk tjekker apps og services i deres App Store, for hvad de indsamler.

Bare giv os en indikation på, om en app er til at stole på, om dens eneste formål er at suge vores data, eller om den er midt i mellem.

Og Googles app-butik skal naturligvis være velkommen til at følge trop. Bare fordi man er en del af problemet, kan man godt være en del af løsningen.

Fri os for gratis

Måske er jeg håbløs naiv, hvis jeg tror, at Tim Cook, eller andre firmaer, reelt er interesseret i at løse dette problem.

Måske kan det kun løses fra politisk hold.

Måske bliver det aldrig løst, og vi må bare vænne os til en verden, hvor alverdens små og store firmaer tjener penge på at tracke os til verdens ende, for at tjene penge på vores data.

Men jeg håber virkelig, at der er nogen, der kan 'fri os for gratis'. For prisen er simpelthen ikke værd at betale.