KOMMENTAR Internettet er ingen tryllestav

Nette og andre digitale værktøjer løser ikke bare automatisk vores samfundsmæssige problemer. Vi skal engagere os hvis vi vil skabe en bedre verden.

Der kommer ikke tryllestøv ud af netkablerne... (Foto: Anders Høeg Nissen © dr)

Der findes ingen mirakelmedicin mod samfundets problemer.

Men måske kan mistillid - til organisationer, myndigheder, firmaer og politikere - paradoksalt nok blive den vitaminpille, som holder drømmen om en bedre verden i live?

Det håber i hvert fald Ethan Zuckerman, der er medstifter af Global Voices og director på Center for Civic Media på MIT.

Internettet er kun et værktøj

For desværre må vi erkende, at nettet, mobiltelefoner, sociale netværk og andre digitale værktøjer ikke bare automatisk løser vores samfundsmæssige problemer.

- De store visioner for internettets politiske potentiale var nok i bund og grund utopier, sagde Ethan Zuckerman fra scenen på teknologifestivalen Republica i Berlin.

Og samtidig må vi indse, at store systemer - hvadenten det er statslige myndigheder, firmaer eller andre organisationer - har en tendens til at udvikle sig efter deres egen logik.

En logik, der basalt set handler om at blive endnu større, og som foreløbig altså har modstået digitale teknologiers påståede verdensomvæltende momentum.

Mistillid og protest

Vores reaktion har de seneste år været en stadigt mere udbredt mistillid til både firmaer og politiske systemer, mener Ethan Zuckerman, en mistillid, der ofte fører til apatisk ligegyldighed og som betyder at vi for eksempel ikke gider stemme længere.

Men vi kan ikke bare læne os tilbage. Vi bliver nødt til at engagere os. Vores job er ikke bare at være sure, det er at være aktive medspillere i arbejdet for at skabe en bedre verden.

Og heldigvis fører mistilliden også nogle gange til modstandsbevægelser, fra revolutionerne i Mellemøsten til hashtag-kampagner på Facebook og Twitter.

Den svære tur fra protest til politik

Desværre rammer vi så her en virkelighed, hvor Occupy og Grønne Revolutioner ikke fører til bedre samfund, bare fordi de bruger sociale medier som koordinerings- og kommunikationsmiddel.

For nu at tage et lidt mere konkret eksempel, fortæller Ethan Zuckerman at meget få af de ellers populære protestbevægelser har formået at skabe sig en blivende indflydelse, fx som politisk parti.

Moore's Law løser ikke alting, og teknologien er - som vi bør minde os om - kun et værktøj, som vi selv vælger hvordan skal bruges.

Man vender ikke årtiers politisk og samfundsmæssig virkelighed med et 'Like' eller et hashtag, det kræver disciplin, vedholdenhed og fokus.

Og dét har vi ikke - endnu - formået for alvor at skabe, mener Ethan ZUckerman.

Den tredje vej - mellem pligt og protest

Men måske er der en "tredje vej" foran os - imellem apati og utopi, siger han.

Måske kan man kanalisere mistilliden til politikere, direktører og internationale organisationer over i noget positivt - med kode, markeder og nye normer, som han siger?

Hvis man ikke stoler på at myndighederne beskytter os mod overvågning, så kan man måske hjælpe med at udvikle software og kryptering, der kan hjælpe os tage sagen i egen hånd?

Hvis man ikke kan vente på at regeringerne i verden bliver enige om en fælles strategi for at modarbejde klimaforandringerne, så kan måske - som Elon Musk og Tesla - forsøge at bruge markedskræfterne til at bevæge os bare et lille stykke i den rigtige retning?

Og hvis man ikke vil acceptere at myndigheder - som fx politiet i USA - tilsyneladende er bærere af en mere eller mindre racistisk norm, så kan man med både protester og mediekampagner og happenings måske være med til at ændre den norm?

Den tredje vej er ikke lige ud

Det lykkedes ganske vist ikke helt Ethan Zuckerman at tegne et præcist billede af fremtiden, af sin "tredje vej."

Men det er sådan set en del af pointen - for historien har altså vist, siger han, at overoptimistiske visioner for teknologiens frisættende potentialer har en tendens til at ende i maveplaskere.

- Vi har troet på nogle virkeligt tåbelig ting, som Ethan Zuckerman siger.

Internettet giver masser af muligheder, men både kommercielle virksomheder og det politiske establishment har i vid udstrækning formået at gøre nettet til sit eget, og det er ikke blevet et universelt, demokratisk, censurfrit kommunikationsfællesskab.

- Internettet har ikke været en tryllestav, der bare magisk gør alting bedre.

Og med manglen på en magisk trylleløsning hører også, at det er vores forbandende pligt at engagere os - det er vores arbejde, som Ethan Zuckerman formulerer det.

Tekonlogien kan hjælpe os i dét arbejde, men kun hvis vi selv letter røven, for nu at sige det helt kort.

Tysk begejstring på Republica

Når man som jeg er priviligeret nok til at komme til en del teknologi-arrangementer og -konferencer kan man godt blive suget ind i en parallelvirkelighed, hvor alt fra nye foto-apps over mikrodroner til gigantfinansieringer af startups er den nye hotness.

Derfor er det ret forfriskende at besøge det tyske techfolk til festivalen Republica, der i år finder sted for 9. gang midt i Berlin.

Festivalen - som samler 3-4.000 deltagere i en gammel jernbanehal til et par håndfulde parallelle spor med talere og workshops og debatter - er kun lige gået igang, men jeg har allerede hørt mere politisk engagement end man normalt oplever på de fleste konferencers tekno-optimistiske tour de force.

Og hovedtaleren Ethan Zuckerman gav altså publikum en dundertale om faldende politisk engagement, og om hvordan de sidste tyve års utopiske forestillinger om internettets befriende potentiale stort set har spillet fallit.

Derfor skal vi selv tage fat, blandt andet ved at kanalisere mistilliden og utilfredsheden med alt fra den globale overvågning og data-tracking til fattigdom og korruption over i den slags lokale, måske tidsbegrænsede, men fokuserede initiativer, mener altså Ethan Zuckerman.

Teknologien hjælper dem, der hjælper sig selv

Det står dog lysende klart, at det altså præcis kræver at vi engagerer os og deltager og tager ansvar - hvadenten det sker med en stemme til folketingsvalg, med frivillig overvågning af EU-økonomien i et lokalt offentligt projekt eller noget helt tredje.

Om man så kan se dét for sig eller ej, så er det dog forfriskende at høre en stor teknologikonference, som tager den politiske virkelighed og de samfundsmæssige problemer alvorligt.

Og det er befriende at høre både de brusende klapsalver som mødte Ethan Zuckermans opsang, og de kritiske spørgsmål han måtte håndtere efter sin tale.

Det overvejende tyske publikum har både teknologisk indsigt og samfundssind, og selvom de måske føler sig lidt trådt over tæerne af Zuckermans internetpessimisme, så lader de til at være parate til at tage udfordringen op.

Jeg tror godt, at Zuckermans vision om en "tredje vej" kunne finde sin første, spæde begyndelse her i Berlin...

Facebook
Twitter