Kommentar: Når deleøkonomien gør ondt

Tre parkerings-apps, taxatjenesten Uber og et spiseprogram i Airbnb viser at deleøkonomien også kan gøre ondt.

Parkeringspladser og alternativ økonomi er ikke altid den bedste blanding... (Foto: Thomas Schmidt Nørgaard © DR)

I San Francisco har en lille håndfuld parkerings-apps i denne uge vist, at den såkaldte deleøkonomi ikke altid er lige renskuret.

MonkeyParking tilbyder kort fortalt, at man kan bortauktionere den P-plads man holder på til andre brugere af MonkeyParking - også selvom det altså er en offentlig parkeringsplads.

Det har dog vist sig, at tjenesten faktisk er ulovlig, samtidig med at den også for mange overskrider en grænse for hvad man kan tillade sig at tjene penge på i den såkaldte ‘disruptions' hellige navn.

Deleøkonomi handler ikke altid om at dele

Og lad mig bare deltage i koret: jeg synes det - rent bortset fra at det er ulovligt - er en temmelig usmagelig udnyttelse af folks behov for at finde et sted at parkere deres bil.

Men MonkeyParking er ikke ene om at udfordre de smukke tanker om deling, social udnyttelse af ressourcerne og teknologi-dreven udfordring af de gammeldaws forretningsmodeller.

Den korte version: Som med alt andet gælder det, at teknologi generelt og internettet specifikt kan bruges på mange måder. Det er ikke teknologien i sig selv, der er god eller ond. Det er måden vi bruger den på...

Deleøkonomien udfordrer både forretning og sociale normer

For det første kommer de nye tjeneste ofte i clinch med etablerede firmaer og love, og det giver hurtigt grus i maskineriet - som når private udlejere "glemmer" at betale skat eller fortælle deres egen udlejer at de altså har gæster boende hele sommeren.

For det andet kan man nogle gange opleve en temmelig barsk, markedsøkonomisk mekanisme træde i kraft i tjenesterne.

Det strider imod mange af de smukke sociale tanker hos deleøkonomiens fortalere - som når taxatjenester sætter priserne kraftigt i vejret under konferencer, snevejr og i andre situationer med øget efterspørgsel.

Endelig kan det hele også for mange meget hurtigt blive lidt for hippie-socialt at skulle have alt for meget kontakt med dem vi er "deleøkonomiske med".

Derfor kan man fx i delebiltjenesten BlaBlaCar angive hvor meget man overhovedet har lyst til at tale med dem, man deler køretur med - er du bla, blabla, eller blablabla?

Parkerings-apps får ørerne i maskinen

I denne uge er det altså tjenesten MonkeyParking, der har fået ørene i maskinen og sat fornyet fokus på nogle af de mere uheldige aspekter af deleøkonomi-tjenesterne.

Bortauktioneringen af byens offentlige parkeringspladser faldt - naturligvis - bystyret for brystet, og advokaten Dennis Herrera har straks sendt et brev til det italienske firma bag MonkeyParking om inden 11. juli at sætte en stopper for det, der faktisk ifølge San Franciscos ‘Police Code' er møg-ulovligt.

I en udtalelse siger Herrera:

- Teknologi har givet os mange prisværdige nye måder at leve og arbejde på, men MonkeyParking er ikke en af dem.

Udover MonkeyParking har også de tilsvarende tjenester Sweetch og ParkModo fået breve fra advokaten og San Francisco., hvilket dog ikke betyder, at situationen er løst.

For selvom mange giver udtryk for, at MonkeyParking og de andre er gået over stregen, så er problemet med manglende parkering i San Francisco dog stort og påtrængende, og hvis ikke byen selv gør noget, så vil andre formodentlig blive ved med at prøve - på godt og ondt.

Taxa-tjenester sætter gemytterne i kog

Lidt tættere på strejkede de londonske taxa-chauffører for nylig mod Uber, den private taxatjeneste der er blevet populær blandt brugere i hele verden, men har pådraget sig en del vrede fra både etablerede taxa-tjenester og myndigheder.

I London er det dog især chaufførerne, der er blevet sure - og 11. juni holdt de altså kør-langsomt-aktion i London, for at bremse trafikken og sætte fokus på problemet - hvilket langt fra alle indbyggerne i byen synes var en særlig fantastisk idé...

I følge chaufførerne er det ulovligt for de private Uber-chauffører at bruge deres smartphones til at holde styr på rute og pris - det er nemlig kun officielle vogne der må køre med taxameter.

Men myndighederne har afgjort, at en smartphone ikke er fysisk integreret i bilen og den gælder derfor ikke som taxameter.

Det er i øvrigt ikke kun i London, at Uber har fået sidespejlene i klemme. Også i Paris, Bruxelles, Berlin, Sydney og flere amerikanske byer er tjenesten blevet helt eller delvis forbudt, eller i hvert fald pålagt strengere restriktioner som følge af de eksisterende taxatjenesters protester.

Fællesspisning eller bare udlejning?

I en lidt anden boldgade har Airbnb for nylig introduceret en ny feature.

Istedet for at man bare lejer et værelse eller en lejlighed, så kan man nu også hos udvalgte udlejere vælge at spise med når værten laver mad.

Det er jo ikke i sig selv mere mystisk end at leje sig ind hos en fremmed, men jeg er ret sikker på, at det for mange vil være væsentlig mere akavet at skulle spise med udlejeren end bare at bruge vedkommendes lejlighed eller gæsteværelse.

Nu kan man selvfølgelig bare lade være, men det sætter fingeren på et potentielt ømt punkt når det gælder deleøkonomien, nemlig at vi - på trods af alle de smukke tanker om at dele ressourcer og hjælpe hinanden - i bund og grund ofte helst vil have en ren, kommerciel transaktion, uden al den påtvungne sociale kontakt.

Altsammen er med til at vise, at hverken ny teknologi, innovation eller veludviklet forretningssans bare sådan lige kan komme uden om nogle helt grundlæggende menneskelige og samfundsmæssige vilkår...

Facebook
Twitter