KOMMENTAR Privatliv er kun for rige iPhone-brugere

Velhavere køber iPhones med automatisk beskyttelse af privatlivet. Fattige køber pivåbne Android-telefoner.

Forsker mener at det er problematisk, at iPhone-brugere automatisk får mere sikkerhed med i købet end Android-brugere. (Foto: Henrik Føhns © dr)

Har rige mennesker mere privatliv online end fattige mennesker?

Det hævder Christopher Soghoian, der er forsker i ytringsfrihed og privatliv på nettet hos den amerikanske borgerettighedsorganisation American Civil Liberties Union.

I tirsdags talte han på konferencen EmTech på MIT MediaLab i Cambridge udenfor Boston.

Han lagde ud med at rose Apple for at gå forrest i kampen for at kryptere iPhone-brugeres kommunikation, så kun brugeren selv har adgang til elektroniske beskeder som iMessage og videotjenesten Facetime. Apple har ikke adgang til indholdet og kan derfor heller overlevere det til tredjepart som fx. offentlige myndigheder i form af politi eller efterretningstjenester.

Privatliv som en forretning

Apples administrerende direktør Tim Cook har flere gange i den senere tid fremhævet, at firmaet modsat konkurrenterne Google og Facebook ikke lever af at handle med deres kunders data. Derfor krypterer Apple kundernes data, så de ikke selv kan læse dem.

Det er ikke kun en rød klud for Google. Også den britiske regering er i stigende grad sur over Apple. I denne uge fremsatte den således et lovforslag, der skal gøre kryptering af kommunikation på smartphones ulovlig for at få ram på “pædofile og terrorister”, som premierminister Cameron udtrykte det.

Den britiske regering vil overvåge alle borgere hele tiden og går altså benhårdt efter Apple og deres automatiske kryptering af deres kunders kommunikation. Et forhold som den amerikanske efterretningstjeneste CIA også har været særdeles kritisk overfor.

Apple som forkæmper for borgerrettigheder

Christopher Soghoian påpegede i sit foredrag, at Apple har gennemført krypteringen helt uden at spørge kunderne. Det er bare en feature, som blev indført. Måske for at differentiere sig fra konkurrenten Google, der ikke har nær så tæt kontrol med sine Android-telefoner, som Apple har med sine iPhones.

Android-telefoner bliver nemlig produceret af mange forskellige selskaber som fx. Samsung, HTC, LG og andre. Og de har ikke været interesserede i at indføre samme end-to-end kryptering, som Apple har. Nu kan man spørge, om Google overhovedet er interesseret i IKKE at vide, hvad deres brugere kommunikerer om, eftersom selskabet lever af at scanne fx. vores e-mails for nøgleord, som kan bruges til at sælge annoncer målrettet efter vores formodede interesser og indkøbsvaner. Hvis kommunikationen skal være hemmelig, så bliver Googles forretning svær.

Men det betyder også, at Android-telefoner er pivåbne overfor overvågning medmindre man selv geninstallerer softwaren på telefonen og fx bruger apps som Signal, der kan kryptere tale og sms mellem brugere.

Privatliv er kun for de rige

Problemet er blot - ifølge Christopher Soghoian - at kun en brøkdel af verdens smartphonebrugere kan finde ud af eller gider at geninstallere telefonens styresystem eller bruge særlige apps til kommunikation. Så langt de fleste Android-brugere fortsætter med fabriksinstallationen.

Og det bringer os frem til privatlivskløften mellem rig og fattig.

En iPhone koster i USA 700 dollar (4.900 kr.), mens en Android telefon kan erhverves for 50 dollar (350 kr.). På grund af den lave pris er kinesisk fremstillede Android-telefoner også de mest solgte i udviklingslande.

Og der findes statistik, som fortæller at Android-telefoner er udbredt i lavindkomstområder i amerikanske storbyer, mens beboere i højindkomstområder bruger iPhones.

Det får Christopher Soghoian til at konkludere, at de såkaldt fattige ikke nyder privatlivets fred, mens de rige helt automatisk får det med i den hvide Apple-pose, når de forlader firmaets lækre designerbutik.

Privatliv er for de rige. De fattige lever i panoptikon.

Vælger du billig telefon eller privatliv?

Det er naturligvis en påstand, som kan være svær at overføre til det homogene velfærdsdanmark, men ikke desto mindre burde det være et parameter på linje med skærmopløsning, batterilevetid og design, når man køber sin nye telefon - medmindre man selv er i stand til at privatlivssikre den bagefter.

Og så siger du måske, at du ikke har noget at skjule? Så skidt pyt da…

Men husk lige hvad Edward Snowden sagde:

“At påstå, at du ikke går op i retten til privatlivets fred, fordi du ikke har noget at skjule, er ikke anderledes end at sige, at du ikke går op i ytringsfrihed, fordi du ikke har noget at sige”.

Facebook
Twitter