KOMMENTAR Reklame-blokering er selvforsvar

Det presser webmedierne på pengepungen når vi blokerer for deres annoncer i browseren. Men de har selv været med til at skabe problemet...

Medierne skal have lov at tjene penge. Men når de samler for mange data om os må vi sige stop... (Foto: Anders Christensen)

Det gør ondt på indholdsproducenterne, når millioner af brugere i deres browser blokerer for de annoncer medierne tjener penge på.

En ny rapport hævder, at producenterne globalt går glip af indtægter i størrelsesordenen 150 millarder kroner i år.

Det er svært at vurdere effekten her i Danmark, men ifølge rapporten fra PageFair bruger næsten en fjerdedel af de undersøgte danskere en 'ad blocker', så alt andet lige må det kunne mærkes derude.

De er selv ude om det

Og tro mig, jeg føler med de ramte webmedier og andre indholdsproducenter - også selvom jeg sidder her i en licensfinansieret kolos.

Jeg har flere gange argumenteret for, at vi allesammen skal blive meget bedre til at betale for de apps, spil og tjenester vi bruger.

Men samtidig er det svært ikke at føle, at producenterne kollektivt og aktivt selv har gravet sig ned i hullet.

Før var det pop-up, nu er det privatliv

For 10-15 år siden gav anmassende og hysteriske pop-up-annoncer anledning til at enhver browser med respekt for sig selv blokerede for nye reklame-vinduer, og efter at have surmulet et stykke tid måtte webfolkene erkende, at mindre påtrængende annoncer var vejen frem.

I disse år handler slaget dog lige så meget om privatliv og dataindsamling som om annoncerne i sig selv - og det kræver nye værktøjer.

Når det gælder reklamer har mange efterhånden opbygget en stærkt selektiv opmærksomhed, så de slet ikke ser webannoncerne, ligesom mange også bladrer forbi annoncer i aviser og blade, eller zapper over på en anden kanal når der er reklameblok i tv.

(Ja, der er stadig folk som ser flow-tv!)

Det er altså ikke strengt nødvendigt med et plug-in i browseren, der holder annoncerne fra døren - vores vidunderlige hjerne klarer ærterne helt af sig selv, i hvert fald så længe reklamerne ikke pludselig springer frem og fylder hele skærmen, eller sætter gang i video med musik og råbende sælgere.

Selektiv opmærksomhed beskytter dig ikke mod dataindsamling

Men selv nok så højtudviklet evne til at have blinde pletter der hvor annoncerne sidder hjælper ikke, når det gælder den voldsomme dataindsamling bag browsernes kulisser.

For ja, moderne reklame-blokkere fjerner annoncerne, men mindst ligeså vigtigt sørger de for at blokere cookies og andre værktøjer der tracker vores adfærd, vores surferi, vores sociale aktivitet og alt mulig andet.

Den forkromede undskyldning er at dataindsamlingen skal hjælpe med at lære os bedre at kende, både for at servere os bedre indhold og for at tilpasse reklamerne lige præcis til vores behov og ønsker.

Men som det efterhånden står smertelig klart, så betyder dataindsamlingen også, at en helt almindelig surftur på nettet udstiller os splitterravende nøgne i mediernes og datakøbmændenes projektørlys. Og det er kun en lille overdrivelse...

Reklameblokering er rent selvforsvar

Set i det perspektiv er ad-blockers ikke bare en bekvemmelighed med umoralske undertoner, der lader brugerne rage til sig af producenternes dyrebare indhold uden at betale ved at se - og en sjælden gang imellem klikke - på de annoncer, der efterhånden udgør en pæn andel af de svært indtjente kroner.

For selvom vi - eksplicit eller ej - har valgt at sige ja til en handel, hvor vi ser på annoncer og reklamer til gengæld for indhold, så er det de færreste af os, der har sagt ja til at blive tracket alle vide vegne.

Vi ville næppe heller sige ja til, at vores tv-apparater kontinuerligt holdt øje med os via mikrofoner og et indbygget kamera? Næ hov, vent - det er måske også så småt på vej...?

Blokeringssoftware er på det nærmeste et sidste spinkelt forsvarsværk i kampen mod en blæksprutte-industri af medier, softwareudviklere, sociale netværk og annoncebureauer, der i indtjeningens hellige navn selv rager til sig - af vores dyrebare identiteter.

Nu må vi sige stop!

Og ja, så er konflikten vist også trukket op.... For selvfølgelig er der nuancer.

Medier og indholdsproducenter skal naturligvis have lov til at tjene penge på deres arbejde, på en eller anden måde.

Og da vi forbrugere ofte vægrer os mod at hive penge op af lommen, for apps, tjenester, spil og indhold - ja, så er reklamer ofte den eneste udvej.

Men ligesom pop-up annoncer og fuldskærms-reklamer med autoplay-video var at tage tingene et skridt for langt, så har dataindsamlingen udviklet sig helt og aldeles uacceptabelt.

Ja, reklame-blokkere kommer også til at fjerne potentielt interessante og relevante annoncer, og klemmer producenterne på levebrødet. Men som almindelig web-bruger er det nødvendigt at trække en linje i sandet. Stop. Ikke længere!

Kan vi finde en fælles mellemløsning?

Betyder det så, at tingene i fremtiden bare udvikler sig som et våbenkapløb mellem reklamer og ad-blockers, mellem medier og brugere?

Ikke nødvendigvis. Der er et spinkelt håb fx i initiativer som det nyligt genoplivede Do Not Track, som blandt andet har EFF (Electronic Frontier Foundation) som primus motor.

EFF står også bag blokeringsværktøjet Privacy Badger, der forleden kom ud af beta og blev lanceret i en version 1.0.

Ideen er at udvikle blokeringssoftware, som tillader annoncer at slippe igennem, hvis de overholder en række standarder og krav - som man ideelt set naturligvis skal blive enige om sammen med producenter og annoncører.

Men hvis reklamerne eller de andre små trackere indsamler (for mange) data om os, ja så bliver de altså blokeret.

Min naive drøm

Det er måske naivt, men jeg håber, at vi i hvert fald for en stund med initiativer som Do Not Track kan opnå en balance.

Det vil kræve forhandlinger, dialog og åbenhed - og sikkert også sværdslag, ryggrad og hård hud.

Det vil gøre ondt, blandt andet på de medier der mister milliarder når annoncerne bliver skudt ned og filtreret bort, og når data-trackerne bliver blokeret.

Men som situationen er lige nu, gør det mere ondt på os allesammen. Og det kan altså ikke holde i længden.

Facebook
Twitter