Der var de sædvanlige klapsalver, alt det samme awesome, incredible og amazing - og nøjagtigt det normale og ekstremt massive fremmøde af journalister, kommentatorer og live-bloggere, da Apple i går havde indbudt verdenspressen til den sædvanlige efterårs-lanceringsevent, hvor Apple præsenterer årets små og store opdateringer af eksisterende Apple-produkter.

Men der var ikke meget nyt. Faktisk var alting i forbløffende grad som det plejer at være. Samme produkter, samme mennesker, samme reklame-øregas og nøjagtigt samme setup, som Apple har kørt med i årevis.

Som journalist har jeg dækket efterhånden rigtig mange Apple-events, og de sidste par gange har det slået mig, at den virkelige nyhed er at næsten intet forandrer sig fra gang til gang. Faktisk er gensynet så smerteligt identisk med tidligere begivenheder, at det kan undre, at man hver gang føler, at man har fået noget nyt at vide.

Gammel klassefest igen-igen

Men efterhånden er jeg begyndt at få en stærk følelse af, at Apples events har overlevet sig selv - nyhederne er dårligt nok nyheder, og alt virker som en gammel klassefest, hvor folk ser ud som de plejer, måske med lidt flere grå hår, men med alle de samme vittigheder som sidste år.

I går var hovedpointerne kort fortalt:

Apple har lanceret en lidt større udgave af en iPad, hvor man kan klikke et tastatur på, og dermed konvertere iPad om, så den ligner en af mange andre hybrid-computere, der allerede findes på markedet. De har altså bare lavet deres egen udgave af Microsofts Surface Pro 3, Lenovo ideapad Miix 700 og et sandt mylder af andre store tablets, baseret på Android.

iPad Pro har dog en Retina-skærm, hvilket er Apples selvopfundne begreb der betyder at skærmen er af meget høj opløsning ligesom mange andre computere og tablets i dag byder på. Her hedder det bare noget andet.

Næste generation af iPhone får et lidt bedre kamera og 'force touch', der kan mærke, hvor hårdt man trykker. Force touch er faktisk en nyskabelse, og byder på en ny og lidt anderledes måde at betjene telefonen på - men kinesiske Huawei kom Apple i forkøbet i sidste uge, da de lancerede Huawei Mate S med force touch - og flere er helt sikkert lige på trapperne, især hvis det viser sig at blive et hit.

Og så var der de vanlige opdateringer: iPhone bliver lidt hurtigere og kameraet får lidt flere megapixels, hvilket i øvrigt ikke betyder så meget. I det uinteressante megapixel-kapløb, er Apple i øvrigt langt bagud - Sonys nylancerede Xperia Z5 har fx et 23 megapixel kamera.

Apples TV-boks får apps, som det kendes fra smart-TV-apparater gennem flere år. Og en awesome ny fjernbetjening, som man kan tale med (den har Siri), hvis man har det okay med at sidde i sin sofa og tale med sin fjernbetjening.

Og så var der lidt nyt om nye urremme til Apples smart-ur og så videre.

Loyalitet spærrer for udsynet

I tech-verdenen er mange brugere ofte meget loyale overfor et bestemt brand - og Apple har de måske allermest loyale følgere, der er hurtige på tasterne, når man skriver noget kritisk om selskabets produkter.

Personligt er jeg de senere år gået fra at være glad Apple-bruger til nu snarere at være agnostisk - altså lidt ligeglad med brandet, bare dimsen løser opgaven. Mac er fint, Windows 10 er fint, men faktisk kan jeg bedst lide Ubuntu, fordi det er ukommercielt og frit.

På samme vis er Apples iPhones fine, men det er Samsungs, Sonys, Huaweis og andre firmaers mobiler også, og lige nu bruger jeg selv min svigermors aflagte Nokia Lumia 820, der er helt okay til netbank, mail og kalender. Den har ikke force touch, men til gengæld kostede den heller ikke 7.000 kroner. Og så er genbrug jo godt, og jeg vil alligevel også hellere have en ny cykel.

Dagen derpå, sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke er alene. Hvis man følger med - ikke kun i Apples, men også i konkurrenternes produktudvikling - er det svært at få øje på årsagen til, at lige netop Apple skal nyde denne helt ekstreme opmærksomhed, uanset hvad de finder på.

Spørgsmålet er, hvor længe det kan blive ved.