Alt for vidtgående, en krænkelse af en privatlivets fred og derfor ugyldigt. Sådan lyder den korte udgave af dommen fra EU-domstolen tidligere i dag, da domstolen med et pennestrøg afskaffede EUs omstridte og otte år gamle logningsdirektiv.

Direktivet omhandler indsamling og overvågning af EU-borgerens digitale kommunikation, og i Danmark valgte vi ikke blot at følge EU-reglerne, men ligefrem at gå endnu videre. Det skete med den danske logningsbekendtgørelse, der siden 2007 har budt teleselskaberne at indsamle bunker af data om danskerne.

Ufattelige mængder af data

De voldsomme mængder af data løber op i 3,5 billioner registreringer hvert år. Store dele af dem - dem, der stammer fra den såkaldte sessionslogning - har siden vist sig næsten ubrugelige for politiet, der kun enkelte gange har benyttet sig af dem. Sessionslogningen er en mere præcis overvågning af danskernes netbrug, men er ikke en del EU-direktivet.

Ideen med at logge digital kommunikation var ellers oprindeligt tænkt som et værn mod terrorister.

Med dagens EU-dom bør politikerne hurtigst muligt få set de danske regler efter i sømmene. Det mener både professor ved Aalborg Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen og direktør i telebranchens brancheforening, Jakob Willer.

Vink med en vognstang

- Det bør være et vink med en vognstang til de danske politikere om, at forholde sig kritisk til de regler, vi har i Danmark. Hvis direktivet er ugyldigt, er det på høje tid med en revidering af de danske regler, siger Jakob Willer.

Selv om EUs logningsregler er kendt ugyldige, gælder de danske regler for logning fortsat. Disse regler har fra begyndelsen mødt modstand - ikke mindst fra telebranchen selv, der har fået lov at betale regningen for opbevaring af de mange data. En revision af reglerne har i en rum tid været undervejs i EU - og i Danmark har man hidtil valgt at afvente, hvad EUs revision endte med.

Dommen slår fast, at EU-borgerne har ret til et privatliv og også, at indsamlingen af data går meget videre end hvad der kan anses for at være strengt nødvendigt.

- Nu står EU uden logningsdirektiv, og nu kan man vælge at lave et nyt, der er i overensstemmelse med dommen. Men I Danmark bør vi meget hurtigt se vores regler efter for at tjekke, om de kan stå testen op mod EU-domstolens dom. Selv om direktivet er væk, skal Danmark fortsat overholde EUs regler om databeskyttelse og opbevaring af teledata og logningsreglerne griber i betydeligt omfang ind i andre EU-regler, lyder det fra Søren Sandfeld Jacobsen.

Danmark har bygget videre

De danske regler er dog på en række punkter anderledes end EUs, og det er ikke givet, at de danske regler er problematiske, blot fordi EUs regler det.

Alligevel kræver IT-branchen handling nu.

- Omfanget af overvågningen af danskerne er gået alt for vidt. De enorme mængder data, som teleselskaberne er blevet pålagt at logge, må der nu sættes en stopper for. Vi opfordrer regeringen til hurtigst muligt at få udformet nye regler, siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i brancheforeningen IT-branchen.

- De europæiske regler er nu erklæret ulovlige, fordi de er i strid med reglerne om privatlivets fred. Vi er i Danmark gået endnu længere, og teleselskaberne er blevet pålagt at gennemføre en endnu mere omfattende overvågning. Vi vil opfordre Justitsministeriet til hurtigst muligt at få afklaret de juridiske konsekvenser af EU-dommen for de danske regler, skriver han