Virtual reality bliver spået som et af fremtidens medier, men der er et stykke endnu før det bliver allemandseje. Hvis du er nygerrig på virtual reality, men ikke er så meget for spil, kan du nu snuse til mediet på en anden måde - nemlig gennem kunst og kultur. Digitalt på P1 var en tur rundt i København for at se ind i nogle virtuelle verdener, der er aktuelle lige nu.

Vildvejen

Vi starter på Østre Gasværk Teater hvor Vildheks, en fantasyforestilling rettet mod store børn, lige nu spiller.

Forestillingen har fået en tilføjelse, i form af en lille

VR-oplevelse, der hedder Vildvejen, som man kan købe en ekstrabillet til.

I Vildvejen går man en tur i hovedpersonen Claras sko og oplever forestillingens magiske univers gennem hendes øjne.

Uden at afsløre for meget, består oplevelsen i korte træk af en tur frem og tilbage over en gammel slidt hængebro, der svajer, knirker og mister et par trin undervejs.

Virtuelt og fysisk mødes

Der er også et fysisk element, for man tager turen i bare tæer, og går på planker, der minder om dem, der er i den virkelige verden. Det øger indlevelsen, at man kan mærke underlaget under sine fødder.

- Det gælder om at være med på udviklingen. Vi vil forsøge at koble teater, virtual reality, musik, fysik og måske endda noget socialt. Det er ikke sidste gang jeg har arbejdet med VR, siger Pia Jette Hansen, der har været direktør på Østre Gasværk teater de sidste 7 år.

'Vildvejen' tager kun et par minutter, men giver på den korte tid et meget godt billede af, hvad VR kan som medie, for man tager sig selv i at træde hen over hullerne i hængebroen, og læne sig ud over siden af den, for at se hvad der er på bunden.

Vildvejen er lavet til børn fra 9-årsalderen og op.

Kunstmuseet

Kunstmuseet Hvis man i stedet er typen, der hopper i, hvor vandet er dybest, skal man tage til museet Copenhagen Contemporary på Papirøen i København. Her åbner VR-udstillingen CC Lab d. 23. september.

Udstillingen består af fem værker - fire mindre værker, som er lavet af produktionsselskabet Khora Contemporary i samarbejde med etablerede kunstnere, og så et større værk ved navn Anthropia, som er lavet af VR-produktionselskabet Makropol.

De fire mindre værker har det til fælles, at de etablerede kunstnere har forsøgt at udnytte virtual reality til at gøre kunstoplevelsen mere intim og mere intens. Kunstnernes værker bryder på forskellige måder samtlige naturlove, der findes.

Det ses blandt andet i Christian Lemmerz' værk La Apparizione, der er en fortolkning af hans tidligere værk, bronzeskulpturen Bodybuilder Jesus Christ.

Skal give kraftige reaktioner

I VR-udgaven hænger den hårdt pumpede Jesusfigur svævende i et mørkt univers. Skulpturens overflade er ikke længere bronze, men i stedet lavet af flydende guld, og man kan se blodet pumpe rundt i blodårer og sår, mens han stønner og vrider sig i smerte.

Oplevelsen er intens og klaustrofobisk, og det er også meningen, forklarer Peter Fisher, der er partner og grundlægger i Khora Contemporary:

- Det er meget intens oplevelse for de fleste. Man kan se på folk at de reagerer fysisk. Det er også noget af det mest interessante ved VR som medie, at man kan skabe så kraftige reaktioner, siger han.

På Copenhagen Contemporary kan man også prøve VR-tegneorgrammet Tilt Brush, hvor man kan tegne i 360 grader rundt om sig selv.

Anthropia

I en hal for sig, bliver en af de største VR-kunstinstallationer nogensinde vist - værket Anthropia. De mindre værker kan opleves på mellem to og ti minutter, men Anthropia kan tage over en time at komme igennem. Undervejs oplever man fem korte VR-film, som er integreret i det overordnede værk.

Værket fylder over 400 kvadratmeter, og holdet bag har lavet en del snedige tekniske løsninger for at få det til at fungere.

De VR-briller man kan købe i dag, er beregnet til brug i rum på omkring ti kvadratmeter, med to sensorer i to hjørner, og brillerne er typisk sluttet til en stor computer, der typisk står på gulvet eller et skrivebord. Men det går ikke, når værket skal opleves i et 400 kvadratmeter stort rum.

Kræver nye løsninger

Det løser Makropol ved at have særlige rygsæks-computere sluttet til brillerne, og ved at bruge et ekstra sensorsystem, der hedder Startracker. Det betyder at man kan bevæge sig frit rundt i det virtuelle rum.

Startracker består af et kamera på brillen, som peger mod loftet. Her er der tegnet et mønster med hvide prikker, der fungerer som en slags kort som kameraet kan navigere efter, og som fortæller brillerne hvor de befinder sig i rummet.

Det har voldt Makropol en del vanskeligheder, at få teknikken til at virke, mendet skulle være på plads til udstillingen åbner på lørdag d. 23/9.

Du kan høre mere om de virtuelle kunstværker i torsdagens udgave af Digitalt på P1.