Lam mand kan mærke berøring i robotarmen

Forskere har nået en milepæl ved at anvende den grundlæggende viden om hjernens sensoriske og motoriske signaler på patienter.

På billedet forbereder forsker Rob Gaunt patienten Nathan Copeland på en test af, hvor godt metoden med mikroelektroder (Brain Computer Interface (BCI)) i hjernen virker. (Foto: UPMC og Pitt Health Sciences Media Relations © UPMC og Pitt Health Sciences Media Relations)

En regnfuld vinteraften i 2004 kørte den unge studerende Nathan Copeland galt i sin bil i Pennsylvania i USA. Ulykken lammede ham fra halsen og ned.

Nu godt 10 år senere har forskere fra University of Pittsburgh School of Health Science genskabt hans evne til at føle berøring.

De har indopereret fire mikroelekroder i hans hjerne, der hvor hjernecellerne, der styrer håndbevægelse og berøring, er. Og ved at koble en robotarm til hjernen, genvinder kroppen evnen, som var tabt, men ikke glemt, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

- Jeg kan mærke næsten hver eneste finger. Det er virkelig en underlig fornemmelse, siger Nathan Copeland.

Følesansen kontrollerer bevægelser

Metoden er ufarlig for patienterne. Og det er – ifølge forskerne - første gang, at teknologi giver et menneske mulighed for at opleve den ’sensationelle’ følelse af berøring gennem en robotarm, han kontrollerer med hjernen.

Når vores arme og hænder bevæger sig naturligt, tilpasser musklerne og bevægelserne sig opgaverne gennem netop berøring, og følesansen sender feedback tilbage til hjernen. Vi er dermed i stand til at afgøre, om noget fx skal tages forsigtigt op.

Så selv om lammede måske kan få hjælp af en robotarm, er det vigtigt også at have en form for følesans.

Flere milepæle på vej

Forskerne har gennem de seneste år flere gange lavet forsøg, hvor lammede styrer robotarme ved hjælp af hjerneaktivitet.

Ved at anvende den grundlæggende forståelse af hjernens sensoriske og motoriske signaler, har man opnået endnu en milepæl ved at anvende det på patienter, så følesansen til dels genvindes gennem robotarmen.

Lige nu kan Nathan Copeland ikke føle, om et stof er varmt eller koldt, og sommetider virker det som en elektrisk impuls, andre gange et slags skub. Men sker en reaktion.

- Det ultimative mål er at skabe et system, der bevæger sig og føles, ligesom en naturlig arm ville. Der er lang vej endnu, men det er en god start, siger lektor og ph.d. Robert Gaunt, der står i spidsen for forskningsforsøget.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine.

Facebook
Twitter