Maskine laver mudder til vand

En maskine, der kan lave mudder om til rent vand og kører på el lavet af kokage? Findes den? Ja!

(Foto: Pressefoto Coca Cola)

En maskine, der kan lave mudder om til rent vand og kører på el lavet af kokage? Findes den? Ja!

Og den har hidtil lavet 140.000 liter vand til fem skoler i Ghana.

Manden bag hedder Dean Kamen. Han er mest kendt for at opfinde the Segway, der kører på el og ligner en kængurustav på hjul. For det meste transporterer den turister rundt i storbyer.

Men Dean Kamen og hans firma DEKA er meget mere end det. 500 mand i New Hampshire, der har sat for at løse nogle af verdens største problemer. Rent drikkevand og billig, bæredygtig energi til fattige områder i verden.

Laver rent drikkevand

The Slingshot er en maskine, der kan lave muddervand eller forurenet vand om til rent drikkevand. I virkeligheden har Dean Kamen og hans hold af ingeniører taget en gammel teknologi og rodet lidt kreativt med den. En rotationsfordamper, der er et destillationsapparat, koger det beskidte vand, der bliver lavet til damp, som bliver komprimeret og lavet om til vand igen. Men nu er det rent. Den kan producere 50 dunke med tyve liter dagligt.

Deka har sat den ind i en meget lille boks, så den kan lave 1000 liter vand dagligt. The Slingshot kan altså lave muddervand eller forurenet vand om til rent drikkevand ved at efterligne fotosyntese.

Gammel teknologi i nye maskiner

Men der er et problem. Det tager for meget energi at koge 1000 liter hver dag, så Dean Kamen og hans folk tænkte, hvad nu hvis vi kan genbruge den samme energi til at koge det?

- Hvis vi kan koge en smule vand og trække den varme, vi bruger, ud igen og genbruge den til at koge den næste liter vand, der kommer ind fra en latrin, en kemilosseplads eller fra havet? Det brugte vi en del år på at finde ud af, siger Dean Kamen.

Nu sidder der en 25.000 watt varmeveksler i maskinen. Og miraklet er, at den bruger mindre strøm end en håndholdt hårtørrer.

Problemet er blot, at nogle af de steder i verden, hvor de har mest brug for rent vand, der har de heller ikke adgang til elektricitet, så her hjælper det ikke, at strømforbruget på the Slingshot er lavt.

Derfor udviklede DEKA også en el-generator - igen på baggrund af kendt teknologi. DEKA brugte en Stirlingmotor. Det er en ekstern forbrændingsstempelmotor opfundet i 1816 af Robert Stirling, en skotsk præst, og hans bror ingeniøren James Stirling. De ville skabe et mere sikkert alternativ til dampmaskiner, hvis kedler ofte eksploderede pga. for højt damptryk og primitive materialer.

En Stirlingmotor kan genindvinde energien i temperaturforskellen, når gassen flyttes mellem det varme og køligere kammer

Laver elektricitet af komøg

Fordi varmevekslere separerer arbejdsgassen fra varmekilden og kølekilden, kan mange forskellige typer brændsler og solenergi anvendes; selv spildvarme kan anvendes.

Stirlingmotorer kan også anvendes som varmepumper, idet tilført mekanisk energi kan omsættes til at pumpe varme med høj effektivitet.

Dean Kamen bruger outputtet til at drive en generator, der altså leverer energi til the Slingshot. I Bangladesh kører hans generator på kømøg, men den kan køre på alle materialer, som kan brændes.

- Vi vil lave små enheder, som kan bæres ind i landsbyer, og som kan lave tusindvis af watt. Så kan de også bruges til at oplade mobiltelefoner og gå på interenettet med computere og lave strøm til LED lamper, siger Dean Kamen, hvis mål er at bringe elektricitet til millioner af mennesker.

Coca Cola distribuerer vandmaskinen

Men hvordan får man de to maskiner ud i de fjerneste landsbyer i områder af verden, hvor der knapt findes veje?

Dean Kamen spekulerede over en distributionsmodel for sin maskine. En dag var han inviteret med til en middag, hvor han kom til at sidde ved siden af direktøren for Coca Cola. Og hvem har et distributionapparat, så deres produkter kommer ud i hver eneste afkrog af verden? Ja, det har Coca Cola.

Dean Kamen måtte pakke sin maskine ind i en CocaCola-rød boks - men den kan nu blive distribueret med kasser af cola til meget fjerntliggende landsbyer.

Han har også indgået et samarbejde med USAs største leverandør af el om at masseproducere maskinen, der også kan finde anvendelse i energiproduktion på vores breddegrader.

Facebook
Twitter