Mit tech-år 2015: Datatyveri, chip-implantater og meget mere

Det blev ikke bare året, hvor jeg fik en chip i hånden. 2015 kom også til at handle om pakkerobotter, privatliv og en slåskamp om penge på nettet.

Året 2015 bød blandt andet på en chip-opgradering - med STOR kanyle! (Foto: Anders Høeg Nissen)

Det er aldrig nemt at skulle opsummere et helt år i en enkelt artikel.

Så derfor har jeg valgt at være fuldstændig subjektiv.

Her følger fire historier, som DR Videnskab har skrevet om i det forgangne års tid, og som jeg synes har været vigtige, spændende, sjove og - især i et enkelt tilfælde - helt tæt på min hverdag.

Chip i hånd

I marts måned overskred jeg, med svensk hjælp, en helt konkret kropslig grænse, da jeg fik implanteret en lille chip i min højre hånd.

Den korte version af historien er, at jeg altid synes at grænsen mellem menneske og maskine har været fascinerende.

Da muligheden så pludselig opstod for at få skudt en RFID-chip ind under huden på højre hånd, skulle det selvfølgelig prøves.

Den grundlæggende idé er, at man kan lægge små stumper information ind på chippen, der så kan aflæses trådløst med en mobiltelefon eller en anden NFC-terminal.

Jeg havde blandt andet planer om at skulle låse mig ind i vores cykelkælder, og få adgang gennem DRs reception med min håndchip.

Menneske-og-knap-så-meget-maskine

Desværre må jeg indrømme, at mit lille cyborg-eksperiment er feset lidt ud i ingenting.

Der var konstant problemer med at få eksterne terminaler til at læse min chip, så jeg fik aldrig åbnet cykelkælderdøren, betalt for en kaffe i ITUs café, eller åbnet personaleslusen i DR Byen.

Jeg kan med en Android-mobil se at chippen er der, og læse og skrive data på den, men den nægter at gøre meget mere end det.

Jeg må nok indrømme, at det føles en anelse tamt...

Omvendt, så vidste jeg godt, at mulighederne i RFID-chippen var temmeligt begrænsede, så det er ikke noget jeg går og savner i hverdagen.

Samtidig nyder jeg faktisk en gang imellem lige at føle efter, at ja, der ligger en lille chip under huden og minder mig om, at jeg har taget det første lillebitte skridt i retningen af blive opgraderet.

Tonsvis af data om os og vores hverdag

Fra det helt nære til en global udfordring, der angår os allesammen.

Vi er nemlig stadig i 2015 - måske i højere grad end nogensinde før - i kløerne på store firmaer, der indsamler vores data og kort fortalt bruger dem til at vise os reklamer.

Google, Facebook, Snapchat og Twitter er bare nogle af de mest kendte - og vi betaler til dem, næsten uden at vide det, med information om hvem vi er og hvad vi laver.

Der bliver indsamlet data når vi browser omkring på nettet, når vi spiller eller klikker rundt i vores mobilapps, og de mange data bliver gemt og analyseret og samkørt til den helt store guldmedalje.

Det sker både hos firmaerne bag de apps vi bruger og de sider vi besøger, og gennem datakøbmænd, der betjener skyggefirmaer med gigantiske baser og detaljerede profiler om stort set alle, der har været på nettet nogensinde.

Vi betaler med vores data

Mange af firmaerne laver apps og tjenester, som vi bruger stort set hele tiden - ganske gratis. Tror vi.

For vi betaler i høj grad for den gratis email, søgninger, det sociale nyhedsfeed eller mobilspillet. Vi betaler bare ikke med kolde kontanter eller abonnementer, men netop med data om os selv, vores vaner og præferencer.

2015 blev for mig året, hvor vi for alvor kom til at tale om den massive, kommercielle dataindsamling, og så blevet det året hvor vi med læsernes og Harddisken-lytternes hjælp fandt frem til ordet 'databetalingstjeneste.'

Der blev foreslået adskilligt mere nedsættende betegnelser, som 'datasnyltere' og 'web-vampyrer', men databetalingstjeneste blev valgt af flest - så huske at bruge det, næste gang du fortæller om en ny, smart "gratis" app!

Ingen tracking, tak!

For mange blev 2015 også året, hvor man forsøgte at forsvare sig mod dataindsamlingen.

Adblock var bare ét af mange programmer, som tilbød at blokere for reklamer og datatracking i 2015. (© Adblock)

Et konkret eksempel var den ophidsede diskussion om ad-blockere - apps og software som blokerer for annoncer og reklamer i browseren, og som ofte også sørger for at man ikke bliver tracket af dusinvis af mere eller mindre obskure data-indsamlere.

For mange handlede det måske i første omgang om at slippe for at se mere eller mindre målrettede annoncer (og det er forbløffende hvor ofte de ellers formodentlig smarte reklame-algoritmer skyder vildt ved siden af!). De generer læseoplevelsen på nettet, og tager tid og koster data, når de skal loade.

Men for mange gik det i mindst lige så høj grad ud på at slippe for de snagende trackere.

Våbenkapløb i reklameland

Problemet var og er bare, at der er mange netforretninger - fx aviser og nyhedsblogs - der lever af indtægterne fra reklamer og annoncer.

Og når deres trackere bliver blokeret af brugerne, så får de inden klik og ingen penge.

Det førte bla. i efteråret til ad-blocker-blockers, som forhindrer brugerne i at se indholdet på siden, hvis de blokerer for reklamerne.

Det er næppe et smart våbenkapløb at blive fanget i, hverken for indholdsproducenter eller brugere. Men for mange - inklusive mig selv - handler det faktisk om rent selvforsvar.

Man må håbe, at vi i fællesskab kan finde en balance mellem indhold, annoncer, tracking og betaling i 2016.

Starship pakkedroner

Og så en nok lidt mere hyggelig historie at slutte på.

Nemlig de små, selvkørende pakkerobotter fra firmaet Starship, som præsenterede deres vision om fremtidens budtjeneste i november.

Ideen er at opbygge en flåde af autonome bud-botter, som lokale butikker og købmænd vil kunne bruge til at bringe varer ud i lokalområdet.

Dronerne er små robotter, der kan køre med pakker op til 30 minutter væk (Foto: Starship)

Pakkerobotterne ligner nærmest forvoksede køletasker på hjul, og kan ifølge Starship Technologies bære en vægt svarende til to indkøbsposer med dagligvarer.

Rækkevidden er 30 minutters kørsel, og ifølge selskabet er robotterne kun delvist selvkørende. Selv om de er udstyret med navigation og sensorer, vil der nemlig sidde mennesker klar i et kontrolcenter til at styre robotterne hvis det bliver nødvendigt.

Pakkerobotterne skal testes bla. i Greenwich i England i begyndelsen af 2016.

Ved jorden at blive...

Der har ellers været meget tale om flyvende pakkedroner, især fra Amazon, men jeg er ret sikker på, at kørende pakkerobotter vil være væsentlig nemmere at håndtere, både teknologisk og sikkerhedsmæssigt.

Og så får tanken om flokke af hvide transportdroner i gaderne mig til at smile, uden at jeg helt ved hvorfor. Måske fordi de på en eller anden måde minder mig om R2-D2 - bare mere praktisk anvendelige i hverdagen?

Starship er i øvrigt (heldigvis) ikke alene om ideen. Da jeg besøgte Slush-konferencen i Helsinki i november så jeg også en tilsvarende idé fra Lithauen.

Sidewalks pakkerobotter ligner til forveksling dem fra Starship, og har allerede et samarbejde med pakkefirmaet DHL.