Nu afsluttes danmarkshistoriens største overvågning

Justitsminister Karen Hækkerup afskaffer med snuptag logningen af danskernes brug af nettet. Overvågningen har kostet millioner, men har vist sig ubrugelig i praksis.

Sessionslogningen af danskernes netforbrug har vist sig ubrugelig - og nu bliver den afskaffet. (© DR Undervisning)

Den omfattende og yderst

kontroversielle
logning af danskernes brug af internettet, bliver nu
tilsyneladende
afskaffet med et snuptag efter års kritik. Det har Justitisministeriet netop meddelt i en pressemeddelelse.

Teleselskaberne har siden 2007 skullet logge og gemme data om danskernes brug af mobiltelefoner, hvilke IP-adresser, danskerne har brugt - og dertil data om, hvad danskerne foretager sig, når de er på nettet - den såkaldte sessionslogning.

Alene i 2013 blev der foretaget 3.500 milliarder registreringer af, hvad danskerne laver på nettet. Ifølge brancheforeningen Telekommunikationsindustrien blev der sidste år logget og

registeret
en oplysning om hver eneste dansker, fra spæd til gammel, hvert eneste minut
døgnet
rundt.

Delvist baseret på ugyldig EU-lov

Mens dele af reglerne var baseret på et EU-

direktiv
, var den såkaldte sessionslogning et rent dansk fænomen, og det er denne del af logningen, som Karen Hækkerup (S) nu sætter en prop i.

Den tilbageværende del af logningen skal diskuteres i Folketinget i den kommende samling, meddeler ministeriet.

Sessionslogningen har været ekstremt dyr for teleselskaberne, der selv har betalt regningen for den massive overvågning af danskerne. De mange data har dog ikke været brugbare i praksis, og det er netop årsagen til, at Justitsministeriet nu stopper den, forlyder det.

- [...] Ministeriet finder det imidlertid tvivlsomt, om den del af reglerne, som vedrører sessionslogning, kan anses for egnede til at opnå deres formål, som er at skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, skriver Justitsministeren.

Ministeriet skriver samtidig, at de øvrige dele af logningsbekendtgørelsen, altså de dele oprandt i det nu ugyldige EU-

direktiv
, som udgangspunkt anses for at være i orden, rent juridisk.

Nogle data gode - hovedparten ubrugelige

Mens data om IP-adresser og mobildata ofte har været nyttige for politiet, kom det sidste år frem i en redegørelse fra Justitsministeriet, at sessionslogningsdata har vist sig ubrugelige som værktøj for politiet. Alligevel holdt daværende justitsminister Morten Bødskov fast i, at logningen skulle fortsætte.

Klokken 14 i dag var Karen Hækkerup ellers kaldt i samråd i Folketingets retsudvalg, hvor hun skulle forklare sig om sagens status, efter at

EU-domstolen
tidligere på året erklærede det
direktiv
, hvorpå også den danske logningsbekendtgørelse bygger, ugyldigt.

Da EU-direktivet blev erklæret ugyldigt, betød det samtidig, at det nu er op til de nationale

parlamenter
at beslutte, om logningen skal fortsætte.

Den særlige danske del, der omhandler sessionslogning, vil dog måske allerede i næste uge stoppe, meddeler Justitsministeriet.

Jubel hos branchen

Hos Telekommunikationsindustrien jubler direktør Jakob Willer over den overraskende udmelding, som han ikke havde ventet.

- Det er bedre sent end aldrig. En ting er de mange millioner, det koster at drive den. Men det vigtige er i bund og grund, at man nu anerkender, at der er grænser for, hvor meget man kan tillade sig at logge og registrere om danskerne. Man skulle have gjort det her forlængst, siger han.

Det har tidligeret været fremme, at logningen kostede 200 millioner kroner at indføre, for derefter at stå teleselskaberne i 50 mio. kroner årligt. Det er beløb selskaberne selv skal afholde.

Også hos DI-ITEK er der glæde:

- Alt for længe har vi overvåget alt for meget i forhold til, hvad vi får ud af det. Derfor er vi glade for, at regeringen sætter grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og proportionalitet i højsædet og vil ændre de danske regler, skriver Christian Hannibal, chefkonsulent i DI ITEK i en kommentar.

Skarp kritik

For lidt over en uge siden sendte 18 organisationer et fælles brev til Folketingets retsudvalg, hvor de krævede, at logningen nu måtte have en ende. De 18 organisationer var talte blandt andet Brancheforeningen IT-Branchen, Dansk Erhverv, Amnesty International, Dansk Metal og Forbrugerrådet.

De 18 organisationer krævede dansk handling efter at

EU-domstolen
havde kendt
EUs
logningsdirektiv ugyldigt.

Facebook
Twitter