Nye EU-regler: Slut med Instagram og Snapchat uden forældrenes tilladelse

Nye, stramme EU-regler for databeskyttelse ventes vedtaget denne uge efter års arbejde. De kan, overraskende, rumme nye krav for børns brug af nettet.

EU ventes i denne uge at vedtage stramme regler (Foto: Justin Tallis © Scanpix)

Et nyt sæt stramme regler for databeskyttelse i EU kan komme til at gøre livet surt for teenagere, der elsker sociale medier.

Under de nye regler står det nemlig nu til at blive ulovligt for internetgiganterne - og alle andre - at indsamle og behandle data om børn under 16 år, medmindre man har fået forældrenes godkendelse.

Oprindeligt var kravet 13 år - men er i sidste øjeblik foreslået ændret til 16 år. Det er endnu uvist, hvordan forhandlingerne ender, inden reglerne som ventet stemmes igennem i denne uge.

Overrasket advokat

Hos advokatfirmaet Plesner, er advokat og ekspert i persondataret, Michael Hopp overrasket over kravet, der er kommet til uden yderligere forklaring inden for de seneste uger.

- 16-års grænsen er noget af det mest ugennemtænkte i forordningen, jeg har set. I USA er aldersgrænsen 13 år, og her er der meget besvær for virksomhederne med at finde ud af, hvordan man skal overholde reglen. Blandt andet er det svært at lave et system, hvor man er sikker på, at man har fat i en forælder og ikke et barn, der lyver.

Michael Hopp er overordnet positiv overfor EUs kommende persondataforordning, men undrer sig over, at EU vil sætte en højere aldersgrænse for, hvornår et barn skal have lov af sine forældre, end USA gør.

Svært at håndhæve

- Jeg glæder mig til at se, hvordan de har tænkt sig at håndhæve reglen i Europa. Det er rigtig svært at lave kontrolsystemer, som et barn under 16 ikke kan omgå. Jeg kan ikke forestille mig, at et barn på 15 år vil have lyst til at spørge sine forældre om lov til at få en konto på Instagram eller Facebook, og der vil derfor hurtigt gå sport i finde måder at omgå kontrolsystemet på.

I de nye EU-regler, lægges der op til, at bøderne for overtrædelser af forordningen kan blive særdeles heftige - helt op fire procent af selskabernes omsætning.

Det vil være mange milliarder kroner for selskaber som Facebook, der også ejer Instagram, Twitter, Apple eller Google. Men det vil også være en solid øretæve til mindre selskaber, der kan komme i problemer, hvis de indsamler mere data, end de har oplyst om, eller bruger det på andre måder end aftalt - eller slet og ret bare ikke har styr på virksomhedens databehandling.

Nuværende regler er tudsegamle

EUs stramme regler har været forhandlet siden 2012 og er et forsøg på at modernisere de eksisterende regler på området, der stammer fra 1995, længe før internettet blev hvermandseje.

Databeskyttelsesforordningen skal blandt andet skærpe europæernes rettigheder overfor internetgiganterne, men rummer også stribevis af andre krav til fx hvordan kommuner, stat og virksomheder skal opbevare og behandle data.

Arbejdet med forordningen har undervejs været genstand for heftig debat. Nogle har fremført, at EUs virksomheder bliver stækket, hvis de skal overholde strammere krav end deres amerikanske konkurrenter.

EU: Ens regler er godt

Andre, herunder den daværende kommissær for området, Viviane Reding, har fremført, at det er til gavn for alle, at europæerne får rettigheder, der gør dem trygge på nettet - og i øvrigt at alle har fordel af, at der etableres et samlet regelsæt på tværs af hele EU i stedet for et kludetæppe af nationale regler.

De fleste sociale medier har i dag alderskrav på 13 år - og der har været spredte protester og underskriftindsamlinger rundt om på nettet mod 16-års aldersgrænsen, som nogle mener vil tvinge børn til at lyve om deres alder.

De nye EU-regler spænder vidt, og indeholder flere skærpelser og nyskabelser, herunder fx at virksomheder får pligt til at oplyse om det inden for få dage, hvis de bliver hacket og persondata slipper ud.

Gælder fra 2017

Reglerne ventes at skulle gælde fra 2017, og vil gælde vidt og bredt - ikke kun for de amerikanske internetgiganter.

Alligevel er det særligt forholdet mellem EU og USAs dataindsamlende virksomheder, der har været på agendaen den senere tid.

Senest vandt den 28-årige østriger Max Schrems en sag om en Facebook og en dataudvekslingsaftale ved EU-domstolen, der tidligere også har slået fast, at europæerne i en række tilfælde har ret til at blive slettet fra Googles søgeresultater.

Dertil kommer konkurrencesager mod Google, flere landes datatilsyns kampe om Facebooks dataindsamling på tværs af nettet - og endelig skattesager om giganter som Apple, Google og Amazon, der har fået lidt for lukrative vilkår i lande som Irland og Luxembourg.