Obama forsvarer netspioner

Google søger nu om lov til at afsløre tal for aflytninger - og den amerikanske præsident forsvarer fortsat synspunktet om, at man godt kan overvåge uden at krænke friheden.

Google søger nu om lov til at afsløre hemmeligheder (Foto: EPA/Boris Roessler)

Sagen om de amerikanske efterretningstjenestes overvågning af nettets brugere udvikler sig fortsat, og nu har Google bedt om lov til at fortælle åbent om de forespørgsler, selskabet får om brugernes data. I forvejen udgiver Google årligt en såkaldt gennemsigtighedsrapport, men en række af de forespørgsler, selskabet får fra efterretningstjenesterne i USA anses for at være så hemmelige, at Google ikke engang må bekræfte, at de findes.

Det gælder blandt andet det såkaldte Prism-program, som blev afsløret af en tidligere ansat i sikkedhedstjenesten NSA forrige uge. Her lækkede whistlebloweren Edward Snowden en 41 sider lang præsentation af et program, der har til hensigt at suge data om private ud fra serverne hos selskaber som Google, Facebook, Apple, Microsoft og Yahoo - uden retskendelser, og uden at spørge nogen om lov først.

Benægter alt

Afsløringerne var bakket grundigt op af skriftligt materiale, og satte efterfølgende gang i en af de mest omtalte overvågningssager i nettets historie. De berørte virksomheder i Prism-programmet har benægtet, at myndighederne kan gå i deres systemer uden at spørge om lov først - men flere af virksomhederne har dog efterfølgende offentliggjort tal for, hvor ofte myndigheder af forskellig art har efterspurgt data.

Natten til tirsdag, dansk tid, gav USAs præsident, Barack Obama, interview om sagen til amerikansk TV, og her fastholdt han, at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem større sikkerhed og mindre frihed. Præsidenten garanterede tilsvarende, at amerikanerne ikke får aflyttet deres telefonsamtaler eller emails uden retskendelse, men han undgik behændigt at give yderligere detaljer om Prism-programmet, ligesom at han heller ikke gik i detaljer med, hvem det præcist er, NSA spionerer på - herunder om europæerne bliver kigget i kortene via f. eks Facebook og Google.

Interviewet er efterfølgende blevet udskrevet og lagt på nettet her.

Et gear op

Sagen gik i går et gear op, da først Yahoo afslørede, at myndighederne har bedt om data mellem 12.000 og 13.000 gange i de seneste seks måneder. I forvejen havde Apple, Microsoft og Facebook afsløret, at myndighederne har bedt om data 22.000 gange på et halvt år, og at forespørgslerne angik 59.000 mennesker. Det var dog ikke klart, hvilke mennesker der var tale om - eller hvilke myndigheder, der spurgte om dem.

Googles nye skridt, hvor selskabet forsøger at få rettens ord for gerne at måtte fortælle om udlevering af data til myndighederne, kan dog delvist have til formål at profilere Google overfor sine brugere, så de igen bliver trygge ved at bruge Googles tjenester, skriver Washington Post i dag. Retten, som Google spørger om lov, er nemlig identisk med den, der tager stilling til efterretningstjensternes forespørgsler om lov til at aflytte - tilladelser, der ellers altid har været hemmelige, og som ikke nødvendigvis afslører nye detaljer om Prism.

Whistleblower fortsætter

Ifølge avisen hævder Google fortsat, at rapporterne om Prism er fejlagtige - men fra sit skjul i Hong Kong, fortsætter Edward Snowden med at hævde, at Prism findes og virker som beskrevet i præsentationen, hvori der står, at NSA kan suge data ud af selskabernes servere direkte - data, der kan være privates mails, billeder, samtaler og meget andet. Samtidig har Snowden blandt andet forklaret, at NSA systematisk arbejder med at hacke sig ind på nettets knudepunkter, og derfra tiltvinger sig adgang til at spionere på folk. Det er sket i 61.000 gange, har Snowden forklaret til både britisk og Hong Kong-pressen.

Sagen har vakt harme langt udover USAs grænser og sidste uge sendte EU-kommisionens kommisær for retslige anliggender, Viviane Reding et brev til den amerikanske justitsminister, hvor hun krævede svar på, om EU-borgerne er blevet spioneret på af NSA.

Facebook
Twitter