OVERBLIK Fem af Facebooks balladesager

Selv om millioner af mennesker elsker det sociale medie, har rosen også torne. Facebook har igen og igen prøvet grænserne af – og det har givet masser af ballade.

Der har gennem årene været masser af ballade med Facebook. (© Colourbox)

Det er dér, man skriver med sine venner, lurer i ex-kærestens fotos og bliver inviteret til fest.

For mange mennesker er Facebook blevet et omdrejningspunkt i det sociale liv - og et svært vanedannende dagligt skud underholdning.

Men medaljen har en bagside – for Facebook er også en forretning, der skal tjene penge. Det sker via annoncer, der igen benytter sig af det data, som brugerne taster ind. Og netop jagten på annoncekroner har gennem tiderne fået Facebook til igen og igen at rykke på grænserne for, hvad vi vil finde os i, at vores data bliver brugt til.

Her er en håndfuld af de balladesager, der har ramt Facebook gennem årene - men listen er ingenlunde udtømmende, og flere kan eksempelvis findes på den side hos Wikipedia, der er særligt dedikeret til alle balladesagerne.

Facebook Beacon

De første år levede Facebook-selskabet fortrinsvis af investeringskroner, men derudover var indtægtsgrundlaget spinkelt. I jagten på annoncekroner opstod systemet Facebook Beacon, der endte med at være den første store balladesag, som selskabet fik på halsen.

Systemet gik i luften sammen med en række partnersites i 2007. Ideen var, at når du e-handlede på Facebooks partnersites, blev dine indkøb automatisk postet på din profil, så alle dine venner kunne se det.

Man kunne vælge det fra – men som standard var det slået til.

Ideen krænkede grundlæggende folks opfattelse af, hvor langt man kan bøje privatlivet for at tjene penge – og ikke overraskende endte det med retssager mod Facebook, anlagt af folk, der uforvarende havde delagtiggjort deres omverden i deres køb på andre sites.

Sagen endte med, at beacon blev gjort til tilvalg, snarere end fravalg, samt et millionforlig – og Mark Zuckerberg beskrev i 2011 systemet som en fejltagelse.

Sagen om ansigterne

En af de sager, der har skabt mest turbulens i nyere tid, var Facebooks automatiske ansigtsgenkendelse, der umiddelbart virkede som en hjælpsom funktion.

Når en bruger blev tagget på et billede, kunne Facebooks systemer automatisk analysere brugerens ansigt og genkende brugerne på andre billeder, hvor systemet så kunne foreslå automatisk at tagge brugerne.

Systemet løb dog ind i en byge af kritik. For at få systemet til at virke var systemet nemlig nødt til at opbevare et meget stort register med præcise oplysninger om alle brugernes ansigtstræk – altså en database over, hvordan vi alle sammen ser ud.

Facebook kom dog hurtigt i modvind, for selskabet havde opbygget databasen uden at spørge folk om lov først og uden at oplyse tydeligt om, hvordan man slår det fra.

Dét udløste ballade fra en håndfuld datatilsyn, og balladen endte med, at Facebook måtte slå funktionerne fra i Europa og slette databasen over europæernes ansigter.

Tracking

Hvor meget ved Facebook om, hvad du laver på nettet, når du ikke er logget ind?

Spørgsmålet står ubesvaret hen, men et par sager har antydet, at der måske sker lidt mere end du umiddelbart ved.

En række sager om tracking har tidligere hjemsøgt det sociale netværk, der stod anklaget for at lægge såkaldte cookies på folks computere, som forblev aktive, selv om folk loggede ud. Disse cookies registrerede efterfølgende folks gøren og laden på nettet.

Det samme gælder de netsteder, hvor man støder på den lille blå like-knap, der også skabte ballade, fordi den sætter Facebook i stand til at registrere, hvor man bevæger sig hen på nettet.

Facebook har over for Wall Street Journal forklaret, at virksomheden gemmer data i tre måneder, men ikke til overvågningsbrug. Indsamlingen skete uanset, om man trykker på knappen eller ej.

Cookie-sagen blev afsløret af journalisten Nic Cubrilovic, og Facebook forklarede efterfølgende, at der var tale om en fejl, der blev rettet kort efter.

Europe Vs. Facebook

Blandt de skarpeste europæiske kritikere af Facebook er gruppen Europe Vs. Facebook, der i 2011 havde luret, at Facebook efter EU-lov skal give brugerne indsigt i, hvilke data de gemmer om dem.

Gruppen gjorde forsøget – og da det endelig lykkedes af få en sådan aktindsigt, modtog stifteren en PDF-fil med 1.222 siders data, heraf en del, som han faktisk havde slettet, men som Facebook havde beholdt alligevel.

Da gruppen afslørede historien om PDFen, blev Facebook bestormet med forespørgsler om data. Efterfølgende lancerede Facebook et værktøj, som man kan bruge til at hente sine data – men også dette værktøj blev mødt af kritik, fordi det angiveligt kun giver en lille bid af den samlede mængde data.

Facebook Places

Det virkede som en god idé i begyndelsen, Facebook Places. Når du besøger et sjovt sted, kan du tjekke ind – altså at lade din Facebook-app få adgang til mobilens GPS, og derefter offentliggøre det på Facebook.

Men det var dog ikke den eneste ting, funktionen viste sig at kunne. Når man tjekker ind, kan man nemlig også tjekke de venner, man er sammen med, ind samme sted. Og så bliver det automatisk offentliggjort på deres profiler, hvor de ver – også selv om de ikke selv har lyst til at fortælle verden om det.

Sagen skabte stor ballade og et mylder af guides til, hvordan man slår det fra, poppede op på nettet. Igen var problemet, at Facebook automatisk slår funktionen til, hvorefter det er op til brugerne selv at finde ud af, hvordan man slår det fra.

Timeline

En af de nyere balladesager var lanceringen af den altdominerende Timeline, der er en tidslinje over alt, man nogensinde har lavet på Facebook, herunder parforhold, venskaber, babybilleder og meget andet.

Mens Timeline i praksis blot var en ny måde at præsentere allerede offentliggjort indhold på, mødte funktionen kritik, fordi den var et paradis for snageri og roden rundt i folks liv.

Da Facebook annoncerede, at Timeline nu ville blive påtvunget alle, skabte det stor ballade – i dag den blot standard.

Privatlivsindstillinger

Der er bunkevis og atter bunkevis af indstillinger, hvorfra du kan styre, hvem der kan se hvad på Facebook. Men det er ikke sikkert, at dine indstillinger forbliver, som du ønsker dem – og derfor er det nødvendigt at tjekke dem jævnligt.

Mens der har været en række større sager omkring det sociale netværk, har der gennem tiderne været en lind strøm af mindre sager omkring nye privatlivsindstillinger. Eksempelvis er nye funktioner slået til som standard, og af og bliver ting, man ellers havde markeret som private pludseligt offentlige, fordi Facebook roder i maskinrummet.

Senest blev det eksempelvis umuligt at skjule sig for søgninger, sådan som man ellers tidligere kunne. Nu er alle brugere af Facebook mulige at søge frem, og basale detaljer om navn og billede kan ikke skjules.

Facebook Home

Et af Facebooks største flop nogensinde var appen Facebook Home, der tilmed blev mødt af en knusende kritik. Home var det første bud på en rendyrket Facebook-telefon, men var i praksis blot et lag ovenpå Googles Android-styresystem, der skubbede alt ikke-Facebookrelateret indhold i baggrunden.

Mens appen kan hentes af alle, der har en kompatibel smartphone, kunne man også i en periode investere i mobilen HTC First, der havde Facebook Home installeret fra fabrikken.

Ingen af delene blev dog en succes, og brugerne i Googles Play-store savede appen midt over med en lammende kritik og meget lave karakterer.

Hvad værre var: der opstod tvivl om, hvor meget data Facebook nu vil få mulighed for at samle ind om brugernes gøren og laden. I modsætning til den traditionelle Facebook-app kan man ikke lukke for Facebook Home, og Mark Zuckerberg erklærede, at reklamerne på et tidspunkt vil invadere appen.

En af de skarpeste kritikere af appen var dog Om Malik fra sitet GigaOM, der erklærede, at enhver forestilling om privatliv ville forsvinde som dug for solen, hvis man installerer Home og derved giver Facebook lov til at have snablen nede i ens mails, sms-beskeder, opkaldslister og meget andet.

Facebooks Home-app er heller ikke siden blevet en større succes.

I disse dage sætter vi fokus på Facebook og andre sociale medier. Hvis du har børn i alderen 10 til 19 år og holder øje med, hvad de laver på Facebook, så skriv til os i dag på 1212@dr.dk