Pioner inden for kunstig intelligens død

Marvin Minsky har siden 1959 forsket i kunstig intelligens - og tilskrives i dag også en del af æren for internettet og computeren. Han døde søndag - og var ikke så bekymret.

Minsky var ikke så bekymret for udviklingen - men han var ikke begejstret for store virksomheders kommercielle ideer om kunstig intelligens. (Foto: Wolfgang Rattay © Scanpix)

Kan en maskine tænke?

Det spørgsmål forsøgte IT-pioneren Marvin Minsky fra MIT at besvare hele livet. Men netop som der tilsyneladende er begyndt at komme fornyet fokus på området, døde han søndag, 88 år gammel.

Minsky betragtes som en af grundlæggerne af forskningsområdet kunstig intelligens - et forskningsområde, der oprindelig primært handlede om computere, men som i høj grad også trækker på elementer fra andre videnskaber fx psykologi, filosofi.

Især på det seneste har debatten også været en etisk og politisk diskussion af, hvordan vi skal håndtere, at computere og robotter i fremtiden kan varetage flere af de funktioner, som i dag brødføder mennesker mange steder i verden.

Det er et emne, der senest har været på dagsordenen på topmødet i Davos, den forgangne uge - og som endnu før det, igen og igen er blevet aktualiseret af figurer som Tesla-stifter, Elon Musk eller fysikeren Stephen Hawking, der begge har advaret kraftigt om at udvikle kunstig intelligens uden omtanke for konsekvenserne.

Ubekymret og uimponeret

Minsky var dog betydeligt mindre bekymret:

- Der er mange historier om, hvordan tingene kan gå galt, men jeg kan ikke rigtig tage dem seriøst, for det er temmelig svært for mig at se, hvorfor nogen skulle ville sætte dem [kunstig intelligens] i drift i stor skala, uden en masse tests, har han sagt ifølge Washington Post, hvor han også har langet ud efter den nuværende indsats på området.

- Det er interessant at se, hvor få mennesker, der forstår hvilke skridt, du er nødt til at tage. De sigter direkte efter toppen, og spilder alles tid, har Minsky sagt.

I dag smager det en smule af fugl, når assistenten Siri hjælper os på iPhonen, eller når Google Now konstant holde øje med vores mail, kalender, færden og et mylder af andre ting, og giver os tips, der passer til vores situation.

Der er dog langt fra Siri til de tanker, Minsky gjorde sig, da han i 1959 medstiftede Artificial Intelligence Laboratory på MIT-universitetet, og som i dag tilskrives en del af æren for, at nettet og computere har udviklet sig, som de har.

Ud med de store virksomheder

Dengang var forskningsområdet en interesse for om det kan lade sig gøre at genskabe den menneskelige hjernes funktioner helt eller delvist i en maskine. Et emne, der i datidens analoge verden var knap så skrækindjagende som i dag.

Faktisk fandtes forestillingen om kunstig intelligens ikke helt dengang - men Minsky var overbevist om, at vi en dag ville opfinde computere, der kunne tænke selv.

Trods den meget snak de senere år om kunstig intelligens, gav Minsky dog ikke meget for de nye fremskridt på området. I et interview med MIT Technology Review sidste år, erklærede han, at der ikke er sket meget de sidste par årtier og at det var på tide at:

- Slippe af med de store virksomheder, og i stedet give pengene til individuelle personer, der har nye ideer. [...] Ideen om at kommercialisere tingene har ikke virket så godt. De store virksomheder har dårlige ideer, sagde han.

Underfundig humor

Marvin Minsky var ikke den bedst kendte af de tidligere pionerer - men hans indflydelse er måske en del mere vidtrækkende, end man går og tror.

Oprindelig var han matematiker, og har vundet et hav af priser, blandt andet Turing-prisen og fungerede endda som en slags konsulent på Stanley Kubricks film, Rumrejsen år 2001, som mange vil huske for især computeren Hal 9000, der konstant iagttog rumskibet Discoverys besætning gennem et rødt øje.

Den markante professors har udgivet et hav af bøger, herunder værket Society of Mind, der kan læses hos Google Books, og ' The Emotion Machine: Commonsense Thinking, Artificial Intelligence, and the Future of the Human Mind', der stammer fra 2006. Samt et væld af andre tekster, blandt andet denne.

I 1985 var ham med til at stifte MITs Media Lab, hvor han fortsatte resten af sin karriere.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter