Prøvetiden er slut: Sådan afmelder du Apple Music

Som tidligere lovet på disse sider, følger her en guide til, hvordan man afmelder sig Apples musiktjeneste, hvis man ikke ønsker at gøre sit prøveabonnement permanent.

Vi har tidligere på disse sider lovet at guide til, hvordan man opsiger sit gratis prøveabonnement på Apple Music. Her er guiden. (© Apple)

Den 30. juni lancerede Apple musikstreaming-tjenesten Apple Music.

For at lokke folk i butikken, valgte Apple modellen "det første fix er gratis" og gav derfor de tre første måneder væk på husets regning. Der var bare den lille betingelse, at brugeren samtdig skulle tilmelde sig et abonnement, dog med mulighed for at opsige det.

Nu er de 90 hvedebrødsdage overstået, så hvis du er en af dem, der var hurtig til at sige 'ja tak' til at prøve tjenesten, er det blevet tid til at beslutte, om du - mod betaling - vil fortsætte, eller om du vil afmelde sig.

Da vi skrev om vores første indtryk af Apple Music, nævnte vi, at man jo blot kunne prøve tjenesten selv. Derfor lovede vi samtidig at guide til, hvordan man afmelder sig igen. Og da vi altid holder, hvad vi lover, følger guiden her.

Sådan afmelder du Apple Music

1. Åbn Musik-appen på din telefon.

(© dr)

2.Tryk på det pink ansigt i øverste venstre hjørne.

(© dr)

3. Tryk på 'Vis Apple-id' (hvis du ikke er logget ind så skriv din adgangskode til din Apple-konto)

(© dr)

4. Tryk på 'Administrer' under overskriften 'Abonnementer'.

(© dr)

5. Tryk på 'Dit medlemsskab' (der hvor der står Apple Music-medlemskab nedenunder).

(© dr)

6. Slå skyderen fra ud for 'Automatisk fornyelse'.

(© dr)

Følger du disse seks skridt, afmelder du dit abonnement på Apple Music, men kan så heller ikke bruge musiktjenesten længere.

Facebook
Twitter