REJSEBREV Advarsel: Robotter tager dit arbejde!

Ugens rejsebrev fra i iværksætterne Søren og Sara, der er på sommerskole i Silicon Valley.

(Foto: Søren Therkelsen og Sara Naseri)

Finanskrisen er ovre, eller i hvert fald tæt på at være forbi. Men lever vi i den samme verden som før? Geografisk ja, men noget fundamentalt har ændret sig: Jobs er forsvundet og kommer ikke igen - og trenden er først lige begyndt.

Under krisen var virksomhederne tvunget til at stramme deres organisationer til - de blev “lean”. Det har kostet millioner af jobs verden over, og nu hvor vi bevæger os mod opsvinget, kunne man forvente en forøgelse i jobskabelsen: med vækst følger flere muligheder for den enkelte. Men er verden blevet en anden?

Teknologisk arbejdsløshed

Krisen accelererede en process som ud fra en lang række vel-dokumentere dataset i bl.a. The Second Machine Age ser ud til at være i sin absolutte spæde start.

Teknologisk arbejdsløshed er i sin begyndelse. Og hvis man undersøger og forstår konsekvensen af eksponentiel teknologisk vækst, bliver mønstret pludselig skræmmende:

Som informationsteknologi bliver udviklet, vil automatiseringen af flere og flere jobs fortsætte. På Singularity University bliver vi trænet i at spotte trends, og netop denne forudsigelse har potentiale til at udfordre vores samfund som vi kender det i dag.

Den historieinteresserede læser kunne argumentere modsat: Vi gik fra landsbrugssamfund til industrialisering, og fra industrialisering til videnssamfund. Som land transformerede vi os i disse perioder og skabte nye jobs, nye virksomheder og lod samtidig den offentlige sektor vokse.

Men med teknologi kan processer optimeres og automatiseres. Teknologivirksomheder over hele verden konkurrerer om produktivitetsforøgelser ned i selv små procenter, og pga globaliseringen drevet i høj grad af internettet, kan hver effektivitetsforøgelse distribueres og sælges ekstremt nemt. Samtidig kan alt hvad der kan digitaliseres både kopieres, produceres og sælges uden inkrementel stigning i kost. Summa sumarum - effektivitetsforbedringer kommer ekstremt hurtigt til markedet.

Eftersom vi lever i en kapitalistisk verden, vil virksomheder for at vinde i konkurrence med hinanden, altid købe den billigst mulige produktivitet - uden hensyntagen til menneskelig arbejdskraft (som i øvrigt er ustabil og dyr).

Kan man derfor implementerer en computer eller en robot til at arbejde for sig, så viser historien indtil nu, at det gør man.

http://jaredbernsteinblog.com/wp-content/uploads/2011/06/prod_jobs.jpg (© BLS)

Men hvad har det at gøre med arbejdskraft?

Som tidligere beskrevet opererer teknologi på eksponentielle kurver. I takt med at computerkraft bliver eksponentielt både billigere og bedre, bliver software udviklerne også bedre til at se og operere i mønstre omkring big data. Ord som “machine learning”, “pattern recognition” og “deep learning” er alle flere sider af samme sag - vi snakker her om kunstig intelligens. Selvom vi er årtier fra ægte kunstig intelligens, så skal man ikke undervurdere algoritmernes styrke og brugsscenarier. Kobler man samtidig algoritmer med fintfølende mekaniske robotter, så bliver det pludselig rigtig stærkt.

Hvilke sektorer er udsatte?

Alt hvad der er i sin funktion er repeditivt er i fare for at blive udkonkurreret af regnekraft, og det kommer nok ikke som en overraskelse, at alt form for fabriksarbejde er truet af robotter.

Men jobs med højere uddannelsesniveau er også i fare. En algoritme bygger i sin grundsten på regler, 0 eller 1, hvilket betyder at jobs der i sin basis bygger på regler, også er i fare. Tag fx et felt som revision af regnskaber og årsopgørelser - det drejer sig basalt set om tal og kolonner, plus og minus - og en lang række regler og dokumentation.

Stil dig selv spørgsmålet: Kunne en computer potentielt set regne og validere data bedre end et menneske? Stil dig nu det samme spørgsmål i forhold til advokater: Hvilken advokat kan følge med i tilblivelsen og detaljerne af alle love? Kunne man forestille sig en mobil applikation som rådgiver?

Du har måske også hørt om de der helt vildt fede selvkørende biler? De er 5, måske 10 år fra at blive introduceret til markedet. For vores taxa, lastbil og buschauffører kan samme opfindelse være enden på en karriere bag rettet. Hvad denne arbejdsgruppe, som er præget af midaldrende mænd med kort uddannelse, så skal lave - det står i det uvisse.

Og hvad betyder de samme biler for fx logistik som vi kender det i dag - postbude og levering af varer? Varer som forøvrigt i højere og højere grad bliver købt via e-handel - hvilket udfordrer hele detailledet.

En lang række faktorer spiller ind på hastigheden og konkurrencen om innovation, og det hele sker hverken i morgen eller næste år. Men trenden er tydelig - og den tager fart!

Så, until next time, stil dig selv det her spørgsmål: hvilke danske medier diskuterer denne problematik? Hvilke politikere drager det frem og kommer med løsninger? Ingen eller få, men taget konsekvenserne i perspektiv, et afgørende emne!

Facebook
Twitter