Vi er på vej ind i et forurenings-helvede.

Sådan beskriver professor og afdelingsleder på DTU Space, John Leif Jørgensen, den nuværende situation i rummet over Jorden.

I bestemte kredsløbsområder vrimler det lige nu med rester fra satellitter og raketter, som vi mennesker har efterladt – såkaldt rumskrot.

Kombineret med de mange satellitter, vi fortsætter med at sende op fra Jorden, truer rumskrottet vores fremtid i rummet.

For rumskrottet og satellitterne risikerer at støde ind i hinanden. Et sammenstød giver en voldsom eksplosion, der fører til mere rumskrot. Dermed øges risikoen for endnu flere sammenstød. Og sådan fortætter det. I det værste scenarie er der til sidst ikke plads nok til at sende nyt udstyr op i banerne.

Det er budskabet i en ny rapport fra ESA (det europæiske rumagentur), der samtidig understreger, at vi er nødt til at finde en løsning på problemet.

- Forestil dig, at blot to af Elons Musks satellitter (Rigmanden Elon Musk har et stort netværk af satellitter i rummet, red.) klasker sammen. Så vi får måske 20.000 mindre objekter, som med relativ stor sandsynlighed vil ramme sammen med nogle af hans andre satellitter, som så vil ramme sammen med endnu flere satellitter, siger John Leif Jørgensen.

- I løbet af ingen tid har vi milliarder af stykker deroppe. Og så vil vi ikke kunne flyve i rummet længere. Det vil sige, at vi kan risikere at miste vejrudsigter og GPS. Forsvars-satellitterne vil også gå ned, hvis vi kommer i det scenarie, fortsætter han.

I rummet er der både satellitter, der har militære og civile formål såvel som forskningsformål. Flere af dem bliver desuden anset som kritisk infrastruktur.

Elon Musk vil sende 42.000 satellitter i rummet

Rapporten fra ESA nævner to bestemte kredsløbs-områder om Jorden, som er værdifulde for os mennesker. Det ene er i 35.000 kilometers højde, og den vender vi lige tilbage til. Det andet område er kategoriseret som under 2000 kilometer.

Det er blandt andet i det område, at den Internationale Rumstation, ISS, befinder sig. Og det er også i det område, at Elon Musk sender sine såkaldte Starlink-satellitter afsted, der leverer internetforbindelser til kunder verden over.

Ifølge ESA er der lige nu 10.590 satellitter i kredsløb om Jorden, hvoraf 8600 er aktive. Omkring halvdelen af de aktive er Starlink-satellitter. Og det stopper ikke her. Elon Musk har tidligere sagt, at han ønsker at øge antallet af Starlink-satellitter til intet mindre end 42.000 i de kommende år.

Fordelen ved Starlink-satellitterne er dog, at de falder ned på Jorden igen, når de ikke længere er aktive. Og på den måde efterlader de ikke skrot.

- Vi er blevet bedre til ikke at svine så meget mere. Men vi sender til gengæld meget mere op nu. Så de mange nye satellitter kombineret med alt skrottet fra tidligere, gør at vi har et problem, siger astrofysiker og rumekspert på DTU Space Christina Ayoe Toldbo.

På blot et halvt år, fra december 2022 til maj 2023, måtte man over 25.000 gange ændre i Starlinks satellitters baner for at undgå kollisioner ifølge SpaceX. Det tal vil stige, i takt med at der kommer flere satellitter.

John Leif Jørgensen og kollegerne har selv en række forskningssatellitter i rummet. Han forklarer at de nu oftere skal undgå kollisioner end tidligere:

- Det bliver værre og værre. For nogle år siden foretog vi baneændringer cirka en gang om måneden. Nu er vi oppe på to-tre gange om ugen.

Løsningen er regler og teknologi

Selvom nationer i dag samarbejder om at mindske rumskrot, er der lige nu ikke nogen internationale regler for håndteringen af rumskrot og for trafikken generelt under 2000 kilometer.

- Vi skal have nogle internationale regler, ligesom vi for eksempel har havret på Jorden, siger John Leif Jørgensen.

Christina Ayoe Toldbo nævner 'Geostationær-bane', som er i 35.000 kilometers højde som et eksempel på en måde, man kunne gøre tingene på.

- Lige i den afstand drejer man lige så hurtigt rundt om Jorden, som Jorden roterer om sig selv. Så her kan man have en satellit til altid at være det samme sted over Jorden, siger hun.

Det er en fordel for eksempelvis udbydere af satellit-TV, der gerne vil have et signal det samme sted hele tiden.

- Det kredsløb er et eksempel på, hvordan man rent faktisk kunne gøre det. For her koster det penge at have en plads i kredsløbet, og der er en international organisation, der står for allokering af slots. Og det er fordi, det simpelthen er så værdifuldt, fortsætter hun.

En anden måde at løse en del af problemet på er at opfinde teknologi, der kan fjerne noget af alt skrottet.

Og det forsøger man allerede at gøre. Blandt andet med satellitten RemoveDEBRIS. Den kan fjerne rumskrot ved at skyde det med en harpun og indsamle det eller ved at bruge et stort net til at indsamle skrottet.

Der er dog udfordringer med RemoveDEBRIS, der for eksempel kun kan fange stykker, der er over 10 centimeter. Generelt har vi endnu ikke opfundet teknologi, der er effektiv nok til jobbet, forklarer Christina Ayoe Toldbo:

- Man skal være lidt forsigtig, når man forsøger at indsamle skrot. For rammer man forkert, kan det resultere i endnu mere rumskrot.

Grundet situationen i rummet har EU-Kommissionen tidligere i år overvejet en fælles europæisk rumlov.