Sådan beskytter du dig mod amerikanske spioner

Selv om det forekommer umuligt at beskytte sig mod den amerikanske efterretningstjeneste, er der faktisk ting, du kan gøre. Her er et par tip.

NSAs hovedkvarter i USA, hvor NSA er ekstremt stærkt. Men dog ikke stærkere, end at man fortsat kan beskytte sig på nettet og gøre livet surt for dem. (Foto: EPA/NATIONAL SECURITY AGENCY © Scanpix)

Det er svært, men ikke helt umuligt, at beskytte sig mod overvågning fra den amerikanske efterretningstjeneste, NSA og det omfattende overvågningsprogram, PRISM.

Sådan lyder beskeden fra journalist og forfatter Pernille Tranberg, der sidste år udkom med bogen 'Fake It'. Bogen er en manual til hvordan man undgår at blive gjort til genstand for den omfattende dataindsamling, der i dag foregår på nettet.

Fænomenet digitalt selvforsvar er nok engang blevet aktuelt, efter at den britiske avis, The Guardian, torsdag kunne afsløre at det amerikanske sikkerhedspoliti, NSA, siden 2007 har haft adgang til at samle data sammen fra en række af de allerstørste amerikanske nettjenester, herunder Google, Facebook, Yahoo og Apple.

Uklarhed om hvad der præcist sker

Selv om der endnu ikke er klarhed over hvordan dataindsamlingen sker i praksis, og selv om stort set alle selskaberne benægter kendskab til PRISM-programmet, er der alligevel flere ting, der tyder på, at PRISM er ægte nok. Sagen begyndte med lækket af en 41 sider lang og tophemmelig præsentation af systemet, og søndag aften stod manden bag lækagen så frem, og fortalte sin historie til The Guardian.

Den 29-årige Edward Snowdens identitet er siden blevet bekræftet - og dermed er det også bekræftet, at han faktisk har arbejdet for NSA, og dermed også, at hans materiale om PRISM med stor sandsynlighed er ægte. Er det det, er der tale om en massiv overvågning, hvor USAs sikkerhedspoliti har fri adgang til at suge data ud af de mange tjenester om dig.

Men det behøver man ikke at finde sig i - for der er faktisk noget, man kan gøre ved det, siger Pernille Tranberg.

- Det er en langtidsopgave at gemme sig. Er man ekstremt åben og deler alt mulig på nettet, kan man det i sagens natur være svært. Vejen frem er at prøve at forvirre algoritmerne, f.eks. ved at bruge pseudonymer og værtøjer, der slører ens IP-adresse (unikke webadresse, red)." siger hun.

Mere bekymret for private virksomheder

Pernille Tranberg understreger, at hun ikke er overrasket over at det amerikanske politi kigger med over skulderen hos Facebook, Google og mange andre. Derimod er det langt mere interessant, hvad kommercielle virksomheder gør, for det langt fra kun NSA, der lurer på folk via nettet, forklarer hun.

- Der er nogen, der siger, at man godt kan glemme alt som sit privatliv. Det er jeg ikke enig i. Jeg mener godt, det kan lade sig gøre at være privat, siger Pernille Tranberg.

Samtidig anerkender hun, at det er en større øvelse, der kræver meget ændrede vaner, hvis man vil sikre sig bedre på nettet.

Vil man beskytte sig mod overvågning fra både kommercielle og statslige organisationer, anbefaler Pernille Tranberg at man forsøger sig med følgende tips

- Antisporingsværktøjer som Ghostery, Do Not Track Me og lignende: Det er værktøjer, der til en vis grad forhindrer baggrundsindsamling af data om de ting, man laver på nettet. Disse værktøjer er såkaldte plugins, man installerer i sin browser. De er gratis.

- HTTP og HTTPS: En let form for kryptering er, at man sørger for at skrive det lille 's' efter http, når man surfer rundt på nettet. S'et fortæller, at forbindelsen er krypteret, hvilket er en fordel, når man logger ind rundt omkring. Man kan også hente browserudvidelsen 'Https Everywhere', der er gratis.

- VPN - Virtuelle Private Networks, er gode værktøjer. De slører ens IP-adresse, og gør det svært at følge dig rundt på nettet. Tjenester som Pandapow.co, overplay.net og hidemyass.com koster omkring 10 dollars om måneden.

- TOR-nettet, er en tjeneste, der via et sindrigt system af omdirrigeringer, kryptering og skiftende IP-adresser, gør det svært, for ikke at sige umuligt, at spore dig rundt på nettet. Det er dog ikke verdens letteste at komme i gang med

- Psedonymer, flere browsere og almindelig omtanke. En af de væsentligste beskyttelsesforanstaltninger er, at man undlader at dele ting, man ikke kan tåle at se offentliggjort - men uanset hvad, er det en god idé at have flere identiteter på nettet.

- Og så skal man tænke på, at det man gør på nettet om nogle år kan ende med at blive brugt i en helt anden sammenhæng. Hvis man mistænker dig for noget, kan din historie på nettet være et puslespil, som man kan lede i, for at finde beviser. Og her aner man ikke, om noget man har sagt engang, pludselig fremstår helt anderledes. Løsningen er blandt andet, at slette sin historie, slette likes og ikke bruge sit eget navn, siger forfatteren.

NSAs præcise metoder til overvågning er ikke kendte, men ifølge Pernille Tranberg kan man føle sig rimelig sikker, hvis man følger disse tips.

Facebook
Twitter