Robotteknologi er ikke længere bare noget, vi bare ser i science fiction-film. Den er langt fremme, og faktisk er den så langt fremme, at 40 procent af danskernes arbejdsopgaver kan automatiseres, spås det i en ny rapport fra McKinsey og Aarhus Universitet.

Men det er faktisk ikke kun samlebåndsrobotter og smarte computerprogrammer, der præger landskabet i dag.

Robotter i servicefag er også på vej frem.

Der er dog stadig lang vej, før servicerobotterne fungerer som i filmene, siger Leon Bodenhagen fra SDU Robotics.

- Folk har en ide om, at man kan få en alt-mulig robot, der kan klare en diverse opgaver som for eksempel oprydning. Det er langt fra tilfældet, så robotterne er nok ikke helt så imponerende, som man først regner med, siger han.

Robotter i sundhedssektoren

Et af de steder, hvor man i dag ser servicerobotterne, er på hospitalerne. Noget som DR også tidligere har skrevet om. På Sygehus Sønderjylland anskaffede man for eksempel postrobotten Ejnar.

Et andet område i sundhedssektoren, hvor robotterne er i brug, er inden for genoptræning, siger lektor Jacob Nielsen fra SDU.

Meget er stadig på forskningsbasis, men det har stort potentiale og kan effektivisere genoptræningen.

- Det kan hjælpe patienter med at udføre øvelser, allerede inden de selv kan bevæge armen og overkomme tyngdekraften. Noget man i dag skal bruge hjælp til, og det er dyrt og tidskrævende.

De flyvende robotter

En type servicerobot, der har fået meget dækningen i Danmark, er dronen.

- Der snakkes meget om droner, men det er mere ude i fremtiden. I praksis har de ikke flyvetilladelse, hvis ikke der er en menneskelig operatør, og det er i et specifikt område, hvor ingen kan blive ramt, siger Jakob Nielsen.

Jakob Nielsen nævner blandt andet muligheden for fragt, at overvåge marker for skadedyr og reparation af vindmøllevinger.

Sælen PARO

En af de mest kendte bud på en servicerobot er sælen PARO. PARO bliver især brugt på plejehjem, da den har en effekt på plejehjemsbeboere med alzheimers. Den er en del af det, der kaldes velfærdsteknologi.

Sælen reagerer blandt andet på berøring og kropsbevægelse og siger lyde, når den bliver talt til.

- Sælen vækker minder om et dyr, der har følelser og responderer. Det har den jo ikke, men der er nogen, der har været dygtige til at designe den, og så pådutter vi robotten følelser. Nogle mener, at det er uetisk, fordi den "faker" følelser, siger Leon Bodenhagen.

Sælen er flere gange blevet omtalt på DR. Blandt andet i klippet her, der stammer helt tilbage fra TV Avisen i 2007.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5901c3e76187a40aac0c5037

Undervisningsrobotten NAO

Undervisningsrobotten kan i princippet lære børn at skrive og regne, men bruges i mange tilfælde til autistiske børn.

- Den bruges for eksempel til at instruere en bevægelse eller deltage i leg omkring læring. Den indtager en rolle i undervisningssituationen som en mellemting mellem lærer og elev. Der har været en masse små projekter, hvor man blandt andet har forsøgt at bruge den i idrætsundervisning, hvor den viser en specifik øvelse, siger Leon Bodenhagen.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5901c4276187a40aac0c503d

Den talende robot Pepper

Pepper er som NAO en såkaldt humanoid robot designet til at kommunikere med mennesker. Den har evnen til at læse følelser ved at analysere ansigtsudtryk og tonefald. Den kan genkende glæde, sorg, vrede eller overraskelse - og den kan afkode, om du er i godt eller dårligt humør.

Robotten er mellem 120 og 140 cm høj, den kan tale 20 sprog og kan høre, hvorvidt den taler med en mand, en kvinde eller et barn.

Pepper er indkøbt til at assistere undervisningen på teknologisk institut i København. Desuden har Aarhus Bibliotek investeret i Pepper.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a5901c4bb6187a40aac0c5042

Skype on wheels

En anden slags er, hvad der kaldes en telepresence-robot. Det kan være en robot, der bærer en tablet med en skype-forbindelse eller anden kommunikation.

- På den måde kan man kommunikere med folk, selv om man ikke er der. Man møder dem jævnligt på konferencer, hvor de er blevet lidt hippe og trendy, siger Leon Bodenhagen.

I Frederikshavn Kommune har man lavet forsøg med kommunikationsrobotterne, der er sendt i skole i stedet for langtidssyge elever.

I stedet for at gå glip af undervisningen kan eleven være med via et webkamera, der styres fra computeren derhjemme, og eleven kan styre sin robot rundt i klasselokalet.

Du kan læse meget mere om telerobotter her.