So ein Ding tester: Kan man måle køreglæde?

Med elektroder på hoved og krop har Nikolaj Sonne indvilliget i at være forsøgskanin i en test, der skal undersøge om køreglæde kan måles.

Nikolaj Sonne har fået elektroder på hovedet og krop. Men kan de måle So ein Ding-værtens køreglæde?

Bilindustrien har i over 100 år forsøgt at sælge visionen om “køreglæde”.

Selvom den kan være svær at få øje på for alle de pendlere, der hver dag sidder i tæt trafik, har So ein Ding-vært Nikolaj Sonne sat sig for at finde ud af, om køreglæde rent faktisk kan måles.

Bag forsøget står firmaet Imotions, som Sonne møder på køreteknisk anlæg uden for Roskilde, hvor han skal teste tre forskellige mini-biler på en bane.

Sådan bliver Sonne testet

Imotions har medbragt en EEG-hat, der måler hjernens impulser, og flere elektroder, der kan måle svedproduktion og hjerterytme. De skal måle, hvordan Nikolaj Sonne reagerer på klassiske bane-udfordringer som at bremse, vende, undvige, accelerere og naturligvis en tur på glatbane.

Nikolaj Sonne har fået elektroder på hovedet og krop. Men kan de måle So ein Ding-værtens køreglæde? (Foto: Jonas klinkvort Laursen © dr)

I bilerne er der placeret en computer, der indsamler data fra Sonnes krop, mens han kører. De skal efterfølgende analyseres i håbet om at finde frem til Nikolaj Sonnes køreglæde.

Sonnes køreglæde skal have gas

Køreopgaven på banen var ikke klart defineret, så Sonne valgte, at hastigheden måtte være det centrale for at teste hans køreglæde.

Han gav derfor bilerne max gas - faktisk så meget, at gearet på den ene af bilerne satte ud.

Men kan fuld fart og døde gearkasser så oversættes til køreglæde?

Det fik Nikolaj Sonne svar på, da han efterfølgende besøgte hjerneforskeren Troels W. Kjær, der er overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus og professor ved Københavns Universitet.

Køreglæden blev ikke fundet

Troels W. Kjær har kigget på de indsamlede data fra Sonnes krop og er klar med en vurdering.

- Vi kan ikke sige, at vi har fundet køreglæden. Men vi har målt nogle ting, som ændrer sig, når man kører bil, siger hjerneforskeren.

Diagrammet, som Sonnes data er plottet ind på, er en XY akse, hvor X-aksen måler motivation fra negativ til positiv, mens Y-aksen måler den emotionelle aktivering fra lav til høj.

Her er dataene, der blev målt under Nikolaj Sonnes kørsel, plottet ind i et diagram. (Foto: Ronni Skovmand © dr)

Troels W. Kjær forklarer, at resultaterne varierer meget fra person til person, men at de flestes data - ligesom Sonnes - er spredt ud på de fire felter på skalaen.

Han nævner dog, at en professionel testkører, som ligeledes har prøvet banen, udelukkende ligger i det nederste venstre felt, der viser, at det er “business as usual”.

Skal være forsigtig med konklusioner

Direkte adspurgt om man kan måle køreglæde, lyder svaret fra professoren:

- Jeg tror, man skal være meget forsigtig med at drage en konklusion fra, hvordan de her data ligger, til hvor køreglad man er.

Hvorfor kan du ikke måle min køreglæde, spørger Nikolaj Sonne?

- Jeg kan ikke sætte et tal på din køreglæde endnu. Det er et spørgsmål om, hvordan tallene skal fortolkes, og en meget væsentlig ting er at vide, hvad der normalt gør dig glad.

- Alle kørere har forskellige præferencer, og hvis man ikke kender de præferencer, når man laver de her målinger, er det svært at fortælle, hvor glad man er, siger Troels W. Kjær.

Kan man sige, det er en sjov bil, det er en usjov bil? Hvor god indsigt giver de indsamlede data, spørger Sonne?

- Jeg synes ikke, der er noget som helst, der kan fortælle hvilken bil, der er den bedste, siger professoren.

Konklusionen er altså, at forskerne ikke kan måle køreglæden hos Sonne, ligesom de heller ikke fik svar på, hvilken af de tre biler Sonne reagerede mest positivt på.

Til gengæld så er Nikolaj Sonne ikke selv i tvivl om, hvad han synes om at køre bil på en lukket bane. Det gør ham helt sikkert køreglad.

Se hele videoen i toppen af artiklen. Eller se hele So ein Ding-programmet på DR TV.