TEDx Kommentar: Må man godt lade være med at kramme?

Den femte TEDx konference i København fandt sted på Bremen d. 26. september.

Marie Høst har været til TEDx konference og kommenterer på sin oplevelse af den tilbagevendende event med sloganet: "Ideas worth spreading". (© DR)

TEDx Copenhagen er en uafhængigt organiseret TED-konference med en række taler holdt af lokale personligheder.Talerne uploades til TEDs enorme onlinearkiv, som indeholder alt fra neurovidenskab til hvordan du binder dine snørebånd bedst.For at få lov til at købe billet til TEDx skal man skrive en ansøgning og forklare, hvorfor man er en interessant person, som deler ideer med andre interessante personer og dermed er værd at investere i for TED-organisationen.Af samme grund starter en TEDx-konference med at man kigger anerkendende rundt på hinanden med et 'Nå, du er også vigtig nok til at være her' blik.Vi kan ændre verdenIntroduktionsvideoen som der lægges ud med, underspiller ikke TEDx's vigtighed.Vi 650 personer, som er klemt sammen i Bremen teateret, kan ændre verden, forstår man. Hvis vi deler ideerne, som om lidt vil blive fremført for os.Og hvilke ideer er der så? Der er ideen om at designe bæredygtigt og innovativt, ideen om at bytte brugte kjoler, ideen om at mode kan redde miljøet, ideen om at fortælle vigtige historier uden om mainstream medier. Og det er alt sammen meget beundringsværdigt, det bliver bare lidt forudsigeligt.De taler som ikke engagerer, er dem som fortæller højt og flot om en ide, men ikke giver en personlig krog ind i den. En krog til hvordan den ide kan påvirke éns liv eller livet for nogle som man kommer til at engagere sig i. Mange tager en rundgang i klicheerne; "I believe" og "I have a dream", men bliver aldrig vedkommende.De bedste taler er dem som er konkrete. Som har en lille historie med et stort perspektiv. Og dem var der bestemt også et par stykker af.Hjælp en blindSom for eksempel Hans Jørgen Wibergs historie om problemerne med at lave mad, når man er blind. Hvordan finder man dåsen med kokosmælk blandt tre dåser i skabet? I stedet for at forstyrre sin nabo flere gange om dagen, kan blinde nu få hjælp via en app ved navn Be My Eyes. Den skaber via video kontakt til en frivillig, som kan hjælpe den blinde med at vælge den rigtige dåse i skabet. Det betyder at man kan udføre frivilligt arbejde fra sin sofa.Og Sara Naseris imponerende historie om hvordan hun som 17-årig startede sit arbejde mod at forebygge hudkræft. Hun opfandt en måde at udnytte ozonlagets virkning nede på jorden, ved at udvikle et UV-beskyttende pulver indeholdende ozon, som kan bruges i cremer, maling og meget mere.Den mest rørende tale blev holdt af Mads Ananda Lodahl. Den gav et nyt perspektiv på det fortærskede emne normalitet. Det han kaldte "The straight world order" handler om de signaler vi udsender. Selvom man ikke er homoseksuel, kan man let komme i konflikt med the straight world order, hvis ikke man er maskulin eller feminin nok. Og hvis du vælger at skjule en del af dig, som stikker ud, vælger du også for alle andre. Du er med til at opretholde den snævre norm.

Mads Lodahl i færd med at holde sit oplæg til den netop afholdte TEDx event i København. (© Raskepenge.dk)

Det amerikanske koncept er svært at oversætte til danskTEDx konferencen forsøger entusiastisk at opbygge en fællesskabsfølelse blandt deltagerne. Man skal råbe "JAAA", når der bliver spurgt om man havde en god pause, man skal dele sin frokost med et spisehold på syv, og man bliver opfordret til at give de frivillige et kram.Måske fordi jeg er en ironiserende dansker, bliver det svært for mig at være en del af. På den ene side er jeg imponeret over følelsesregistret og begejstringen på TEDx, på den anden side sætter den amerikanske 'I have a dream'-patos sig på tværs og gør mig utilpas.Men det skal ikke afholde mig fra at vende tilbage næste år, hvis jeg får lov. For TEDx lykkes med at formidle nogle ideer, som er værd at sprede.

Facebook
Twitter