Internettet og din smartphone kan være en sladrehank uden lige.

For nogen er dette helt uproblematisk, mens andre har værktøjskassen propfyldt med digitale selvforsvarsvåben.

Men hvilken type er du egentlig på internettets hemmelighedsskala?

Find dig selv - eller en du kender - her:

Type 1: Jeg forstår ikke spørgsmålet

Hemmelig på nettet? Jeg forstår slet ikke spørgsmålet.

Der er da ikke andre end mig, der ved, hvad jeg laver.

Jeg lukker selvfølgelig min computer ned hver gang, jeg er færdig med at bruge den, og den er passwordbeskyttet. Og kodeordet er svært at gætte. Både mit barns navn og min adresse indgår, og så slutter det endda med et 1-tal.

Jeg kan sågar huske det i hovedet - og for ikke at glemme det bruger jeg det samme kodeord de fleste steder på nettet.

Jeg ændrer det faktisk kun, når jeg får en email fra Google om, at min konto bliver lukket, hvis jeg ikke ændrer kodeordet. Så klikker jeg bare på linket og ordner det med det samme.

Type 2: Jeg har intet at skjule

Jeg har jo ikke noget at skjule. Og når man som mig lever på de sociale medier, så må man jo give en del af sig selv, hvis det skal være sjovt.

Som Facebooks Mark Zuckerberg siger: "Verden skal være mere open and connected” - det skriver jeg gerne under på.

Mine allermest private fotos deler jeg kun med kæresten på Snapchat, for det er nu alligevel bedst, at de forsvinder igen.

Men du er da altid velkommen til at sende mig et Snap, så må vi se, om du får et tilbage :-)

Type 3: Jeg er sgu ligeglad

Prøv at hør. Jeg ved godt at Google og Facebook og sådan nogen følger med i, hvad jeg laver på nettet.

Men helt ærligt er jeg sgu ligeglad. Det er jo ikke mennesker, der sidder og læser det.

Jeg kunne ikke drømme om at betale for en digital tjeneste. Indhold på nettet skal altså ikke koste noget. Internettet er jo et frit sted - sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være.

Faktisk er jeg imponeret over, hvor godt reklamerne passer til de ting, jeg kan lide. De er i hvert fald langt bedre end dem, jeg får ind ad døren.

Type 4: Jeg ville SÅ gerne gøre noget mere

Kender du dem, der siger “Jeg vil rigtig gerne være vegetar, men jeg elsker simpelthen kød for meget til, at det kan lade sig gøre”. Det er lidt sådan, jeg har det med nettet.

Jeg ville i virkeligheden gerne holde mine informationer mere for mig selv, men Googles søgemaskine kan jo ikke undværes. Og det samme gælder Google Maps og Facebook.

Fjæsen er jo et uundværligt netværk - der er ikke noget alternativ. Og når nu alle mine venner bruger Facebook Messenger, kan jeg jo ikke bare skifte til noget andet, selvom det er mere privat.

Ja, jeg ved det godt. Jeg ville SÅ gerne gøre noget mere. But what can you do?

Type 5: Jeg deler kun med dem, jeg kender

Jeg er ret bevidst om, hvad jeg gør på internettet.

Jeg deler fx aldrig min placering og poster ikke billeder af mine børn på sociale medier.

Jeg har kigget indstillingerne på Facebook igennem og ved, at jeg ikke deler mine opdateringer med andre end mine venner. Jeg har også slettet den historik, Google gemmer over steder, jeg har været, og faktisk har jeg også lige gjort min Instagram privat.

Men send mig en PM. Hvis jeg kender dig, må du da gerne se mine morgenmads-billeder.

Type 6: Jeg blokerer en del - men man skal jo finde en balance

Jeg bruger en reklameblokker, for reklamer er fyldt med små spioner, der tracker min adfærd på nettet, og det er IKKE OK.

Så bruger jeg naturligvis en Password-manager og to-trinsbekræftelse alle steder, jeg kan.

Desuden sværger jeg til Apple-produkter. De skal jo som sådan ikke tjene penge på mine data - det siger de i hvert fald.

Jeg ved godt, at Google og Facebook er nogle af dem, der ved mest om mig, og selvom jeg i stor udstrækning går uden om deres tjenester, skal man jo finde en balance i tingene.

Så jeg må jo nok indrømme, at jeg bruger Googles søgemaskine og også Facebook en gang imellem - ellers går man altså glip af rigtig mange invitationer.

Dog poster jeg næsten aldrig indhold om mig selv, og så har jeg jo som nævnt en reklameblokker på. Så de kan alligevel ikke følge så godt med i, hvad JEG laver, som de kan med andre.

Type 7: Ingen skal følge med i, hvad jeg laver

Jeg er træt af, at folk er så sygt blåøjede. Fat det nu: Hvis tjenesten er gratis, er du produktet.

Ved du hvor mange firmaer, der har en detaljeret profil af dig baseret på, hvilke sider du besøger på nettet? Det er helt vildt, og de sælger dem til højestbydende.

Derfor er det første, jeg gør, når jeg tager en ny browser i brug, at installere en udvidelse, der sætter en effektiv stopper for tracking.

Jeg fatter heller ikke, folk bruger Facebook - det svarer jo nærmest til at østtyskere frivilligt havde indsendt oplysninger om sig selv til Stasis arkiv.

Selvfølgelig vil jeg gerne betale for indholdet. Jeg betaler fx allerede for Dropbox, fordi de ikke stjæler mine data.

Og så venter jeg bare på “Spotify for netindhold”. Hvor svært kan det være at lave en service, så jeg kan betale 79 kroner om måneden og undgå al tracking, samtidig med at jeg støtter alt det fede indhold?

Hov, jeg glemte at sige, at jeg naturligvis kun bruger krypterede beskedtjenester, men det siger næsten sig selv - så du skal altså ikke tro, du kan finde mig på Messenger.

Du sender bare en besked på Telegram, så skal jeg nok give dig nogle gode tips. Det er faktisk ikke ret svært at være undercover på nettet.

Type 8: Databeskyttelse er en livsstil

Mine data er mine data, og det er blevet en livsstil at beskytte dem.

Jeg kunne aldrig drømme om at logge på et offentligt netværk, og min computers disk er naturligvis krypteret, så ingen kan aflæse den.

Udover at jeg kører en kombination af uBlock og uMatrix for at undgå at blive tracket, bruger jeg selvfølgelig skiftevis forskellige browsere, for at sløre mine spor - og mine browsere er naturligvis sat til at slette alle cookies, når browseren lukkes.

Jeg bruger Blur til at generere en unik emailadresse til alle tjenester, jeg er tilmeldt. Modtager jeg spam-mail kan jeg altså se, at der er nogle, der har solgt mine oplysninger, og så lukker jeg min konto med det samme.

Min yndlings-aversion er smartphone-tastatur-apps som fx Swiftkey og Swype. Er du klar over, at de kan læse hvert eneste ord, du skriver?

Jeg kunne ikke drømme om at surfe porno uden at bruge en VPN - og vel at mærke ikke en af de gratis udgaver som fx Hola, der misbruger din forbindelse. Og det er altså ikke kun for, at kæresten ikke kan se, hvad jeg laver.

Min VPN er også altid slået til, når jeg søger på sygdomme eller produkter - også selvom jeg bruger DuckDuckGo i stedet for Google.

Er du klar over hvad du risikerer? I fremtiden kan dine forsikringer blive dyrere - hvis du overhovedet kan få en - fordi forsikringsselskaberne har købt oplysninger om dig.

Og måske risikerer du, ikke at kunne få et job, fordi dine sociale data klæber til dig som et stykke tyggegummi under sålen.

Type 9: Jeg gør som Snowden

Jeg gør som Snowden, så kan man ikke være mere sikker.

Man vænner sig hurtigt til at kryptere sine emails med PGP og også til at bruge Burner Phones når ens Blackphone ikke slår til. Og som Snowden siger: Signal er den eneste besked-app, man kan stole på.

Jeg bruger som udgangspunkt slet ikke tjenester i skyen. Men er det strengt nødvendigt, så er der ikke noget alternativ til SpiderOak, for sådan noget som Dropbox, er jo mere usikkert end at køre bil uden sele.

Min computer kører naturligvis Linux, og tjekker jeg andet end TV-programmet, surfer jeg aldrig med andet end Tor Browser - og selvfølgelig kun på kaffebarenes Wi-Fi, så intet peger tilbage på mig selv.

Hey, der er ingen, der siger, at livet skal være nemt, og når vi nu VED, at NSA kan følge med i alt, hvad vi laver, så er det simpelthen vores borgerpligt at gøre noget. Også din.

Det er os internetaktivister, der skal redde nettet.

Type 10: Sølvpapirshat, blok og blyant er det eneste der holder

Internettet er det dårligste, der er sket siden skiveskåret brød.

Det er en konspiration - det siger jo sig selv. Hvorfor tror du ellers det amerikanske militær opfandt det?

Hvis jeg har en hemmelighed, som jeg føler jeg bliver nødt til at dele med andre, så er det pen og papir - og så brænder vi papiret bagefter…og pennen. Bare spørg Bonnichsen, det er det eneste, der er helt sikkert. Og han har altså været chef for efterretningstjenesten.

Og så er der strålingen fra alle de smartphones. Amerikanerne har virkelig regnet den ud.

OK, nu vil jeg dele en enkelt hemmelighed med jer. Jeg har engang for mange år siden lagt noget på nettet. Men jeg må på det stærkeste advare mod at trykke på linket, selvom det er vigtig information. (Pssst…Det rimer på øl-gevirs-fnat).