Tidligere PET-chef: Selvfølgelig faldt de for Facebook-fristelsen

Også Danmark har systemer til overvågning af internetbrugen, påpeger tidligere PET-chef.

Hans Jørgen Bonnichsen peger på, at databaser med personfølsomme oplysninger altid frister - også amerikansk politi. (Foto: Lea Meilandt Mathiesen © SCANPIX)

- Selvfølgelig gør de det.

Sådan lyder reaktionen fra den tidligere for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, efter at det i nat er kommet frem, at det amerikanske sikkerhedspoliti, NSA, har haft mulighed for at søge direkte på serverne hos ni store amerikanske internetgiganter, herunder Facebook, Google og Apple.

Sagen kom kom frem efter at både The Washington Post og den britiske avis, The Guardian, har fået fingre i tophemmelige præsentationer af overvågningsssystemet PRISM, der angiveligt har været i drift siden 2007.

PRISM giver NSA mulighed for at suge helt almindelige menneskers data ud af serverne hos de ni selskaber, der deltager i programmet. Det er data, der kan omfatte video, email, billeder og detaljer, om, hvem man er venner med. Data, der kan være guld værd for en efterretningstjeneste, men som ikke umiddelbart er tilgængeligt, hvis ikke man kan stille med en dommerkendelse, og dermed også en specifik mistanke mod en person.

En sådan dommerkendelse skulle altså ikke være nødvendig, hvis man vil benytte sig af PRISM.

Selskaberne, der, ifølge de to aviser, deltager i PRISM-samarbejdet, har pure nægtet ethvert kendskab til overvågningen - og nægter også, at nogen skulle kunne få adgang til data på deres servere uden de almindelige retslige skridt.

Anerkendt delvist

Dog har personer fra de amerikanske myndigheder anerkendt, at der faktisk findes sådant et system - men har dog overfor BBC forklaret, at systemet kun har til hensigt at overvåge folk uden for USAs grænser, og at beskrivelsen af PRISM, som de de to aviser bringer, i øvrigt er ‘upræcis'

I Danmark er den tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, på ingen måde overrasket over afsløringen. Han har tidligere peget på, at alene eksistensen af et register med personfølsomme data vil skabe fristelser som kan være svære at modstå for myndigheder og politi. Og det gælder også de gigantiske databanker, som netop Facebook, Google og tilsvarende selskaber akkumulerer.

- Der har jo været en tendens til at man bruger alle til rådighed stående midler, hver gang nogen nævner ordet terror. Og Bush brugte jo stort set alle redskaber, man har, til at overvåge alt. Siden 11. september er der sket et stort skred i, hvad man gør, og denne udvikling er blot en opfølgning på tidligere tiders hændelser, siger han.

Også i Danmark

Hans Jørgen Bonnichsen henviser til den danske internetlogningsbekendtgørelse som et eksempel, der kan minde lidt om den amerikanske sag. Herhjemme logger tele- og internetudbyderne milliarder af datapunkter om danskernes brug af internet og telefoner, også selv om det i praksis har vist sig, at disse data er svære at håndtere for politiet.

Logningen var en del af danske terrorpakke som Folketinget vedtog efter terrorangrebet mod World Trade Center i 2001, men begyndte først i praksis i 2007.

De ufattelige datamængder, som der siden dengang er blevet gemt om danskernes brug af nettet, har dog vist sig at være stort set ubrugelige, og i en redegørelse til Folketingets retsudvalg tidligere på året, måtte Justitsministeriet anerkende, at de mange internetlogningsdata reelt ingen praktisk anvendelse havde. Alligevel skal teleselskaberne fortsat gemme de mange såkaldte sessionsdata om danskerne.

- Der er slet ikke nogen proportionalitet i de mængder af data, man gemmer, og den anvendelse, de data faktisk har, konstaterer Hans Jørgen Bonnichsen.

Ikke længere sandkasser

Her har NSA altså ifølge de to aviser fundet en væsentlig mere effektiv måde at få fat i brugbare data på.

Hos Forbrugerrådet minder jurist Anette Høyrup om, at Facebook og lignende tjenester forlængst har udviklet sig til andet og mere end bare hyggelige, sociale sandkasser.

- Det overrasker mig ikke, at amerikansk politi gør sådan noget som det her. Det, der bekymrer mig, er, at der ser ud til at blive udviklet flere og flere af disse værktøjer, samtidig med at mere og mere data om os akkumuleres på nettet. Man skal være klar over, at en tjeneste som f. eks Facebook ikke længere er et socialt hyggemedie. Det er en offentlig plads, der altså nu også viser sig at være politiets arbejdsplads, siger hun.

Foreløbig har afsløringen af PRISM-programmet taget overskrifter på alverdens medier - men der er fortsat usikkerhed om, hvad der præcist foregår. Oplysningerne baserer sig blandt andet på hemmelighedsstemplede dokumenter fra NSA - men ingen af de selskaber, der ifølge dokumenterne deltager i programmet, har villet kendes ved det indtil videre.

Facebook
Twitter