Uber anker problematisk sag om chaufførers rettigheder

Den stærkt omtalte taxa-tjeneste Uber anker en amerikansk sag, hvor chaufførerne kræver elementære rettigheder, som fx tilskud til benzin og værkstedsregninger. Sagen ruller videre.

Taxa-chauffører over hele verden har protesteret over, at Uber ikke kører efter samme reguleringer som de selv er underlagt. Her i Brasilien. (Foto: Miguel Schincariol © Scanpix)

Mens danske taxachauffører onsdag demonstrerer mod taxa-tjenesten Uber foran Christiansborg, udkæmper selskabet også i hjemlandet USA juridiske slagsmål om sin forretningsmodel.

Nu anker selskabet en potentielt meget omfattende kendelse, der ellers tillod Ubers amerikanske chauffører at føre gruppesøgsmål mod selskabet.

Uber tilbyder en app, hvorigennem brugerne kan tilkalde en Uber-bil. Appen sørger også for at beregne turens pris og opkræve beløbet. Herefter snupper Uber en bid og sender resten af beløbet videre til chaufføren.

Men chaufførerne er privatpersoner, der kører i deres egne biler og de har hverken licens eller taxakørekort. Samtidig betaler de selv alle udgifter til slitage, benzin og forsikring af bilen - og det er netop dette forhold, den amerikanske sag handler om.

Den amerikanske sag kommer efter at en dommer i Californien tidligere på året gav en Uber-chauffør medhold i, at chaufføren var at betragte som en ansat i selskabet, uanset at Uber selv hævder blot at være en app, ikke et taxaselskab.

Siden har sagen udviklet sig, og i begyndelsen af september vendte en dommer i Californien tommelfingeren opad til et gruppesøgsmål, hvor potentielt tusindvis af Uber-chauffører kunne melde sig med krav om eksempelvis at få benzin, vedligeholdelse og andre udgifter dækket af selskabet.

Dyr sag hvis den tabes

Et sådan krav kan i princippet været stærkt problematisk for Uber, hvis forretningsmodel netop er baseret på blot at være en platform.

Som ventet har Uber da også valgt at anke beslutningen - med henvisning til det, som selskabet hævder er 'adskillige fejl' i sagsbehandlingen. Det skriver Techcrunch.

I Danmark har politiet rejst sigtelse mod selskabet, men der er foreløbig ikke sket yderligere i sagen - og de danske protester er ikke enestående.

I blandt andet Frankrig har taxachauffører protesteret voldsomt over at Uber ikke har underkastet sig samme regulering, som taxabranchen er underlagt.

Protesterne blev denne sommer så omfattende, selv den franske præsident blandede sig og krævede Ubers franske aktiviteter lukket.

Samme situation har gentaget sig i flere andre lande - og blandt andet i Storbritannien har både politikere og taxabranchen åbent kritiseret Ubers internationale selskabskonstruktion, der inkluderer selskaber i Holland og skattely som Bermuda og Delaware.

Afviser at gøre noget forkert

Uber har hele tiden afvist at gøre noget ulovligt skattemæssigt - ligesom at Uber fastholder, at selskabet blot driver en app, der er et betragte som en samkørselstjeneste.

Selskabet var i efteråret ude i sit livs krise, da en hel stribe møgsager ramte selskabet samtidig.

Det var sager om vold og voldtægt, en direktør der luftede ideer om at bruge millioner på at sværte kritiske journalisters ry, sager om overvågning af kunderne via appen og endelig en stribe lokale forbud og trusler om retssager i mange af de lande, hvor Uber har ekspanderet.

Uber har været i markedet efter kapital adskillige gange, og er senest blevet vurderet til at være næsten 400 milliarder kroner værd. Bag selskabet står en stribe investorer, herunder storbanken Goldman Sachs, Googles investeringsarm Google Ventures og flere andre.