Uber-chauffører demonstrerer mod lave indtægter

Vrede chauffører demonstrerede mandag i New York og San Francisco mod prisnedsættelser, der gør det svært at tjene penge. Konkurrencen er intens.

Ubers egne chauffører protesterede i går mod nye prisnedsættelser i 100 byer. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)

Selv om taxatjenesten Uber ofte nævnes som et eksempel på en virksomhed i den nye deleøkonomi, deler tjenesten selv alt for lidt af sin omsætning med chaufførerne.

Det mener hundredevis af Uber-chauffører, der mandag demonstrerede mod Uber i New York og San Francisco i protest mod nye beskæringer af den takst, de får for at stille deres bil og arbejdskraft til rådighed for selskabet.

I begyndelsen af året advarede Uber om, at selskabet ville høvle op til 15 procent af den takst, en passager skal betale for at køre med en Uber-bil.

Prisnedsættelsen ramte 100 byer i USA og Canada og skete som reaktion på svag efterspørgsel i forhold til den stigende konkurrence fra andre tilsvarende apps, fx Lyft - og ikke mindst fra Uber selv, der på nuværende tidspunkt estimeres af have over 35.000 chauffører alene i New York.

Ubers forretningsmodel er væsentligt anderledes end den, man normalt forbinder med taxakørsel. Chaufførerne er private bilister, der ikke er ansat af selskabet, og som kører rundt med passagerer i deres egne biler.

Chaufførerne betaler selv benzin og omkostninger, og tjener kun penge, når de kører, ikke når de holder og venter på en tur.

Deler i porten

Ubers app fungerer som taxacentral, taxameter og betalingsløsning, og Uber snupper en bid af indtægterne fra hver tur. Priserne er imidlertid ikke faste, men varierer med efterspørgslen, og stiger fx når det er snevejr, og der er stor efterspørgsel efter taxaer.

- New York bliver dyrere og dyrere. Hvordan skal vi kunne overleve med færre penge? De kalder os partnere, men behandler os som slaver, siger Uber-chaufføren Tsering Sherpa til New York Times.

Selskabet er det mest værdifulde blandt de såkaldte Unicorns - en betegnelse, der dækker over purunge teknologiselskaber, der er mere end mia. dollars værd. Uber er vurderet til at være op mod 450 mia. kroner værd.

Selskabet har dog mødt modvind i mange af de lande, det er gået ind i. I Danmark åbnede Uber i efteråret 2014, og blev straks efter meldt til politiet af Trafikstyrelsen.

Uber stiller ikke krav om taxakørekort, og har heller ikke tilladelse til at drive taxa-selsakab. Selskabet kalder sig selv en samkørselstjeneste, hvor chauffør og passager skal samme vej, og deler omkostningerne til turen.

Facebook
Twitter