Ung arkitekt laver millimeter-præcist beton

Arkitekt og erhvervs-Ph.d. Johannes Rauff Greisen opererer i et krydsfelt mellem arkitektur, betonbyggeri og robotfabrikation. Det kan der komme helt nye produkter ud af.

Arkitekt og erhvervs-Ph.d. Johannes Rauff Greisen med den industrirobot, som han konstruerer støbeformene med. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)

Det er nok ikke arkitektur-perler og fantastisk specialdesign, der først dukker op, når man siger ordet 'betonbyggeri'. Men det vil arkitekt og erhvervs-Ph.d. Johannes Rauff Greisen rigtig gerne gøre op med.

Ved at koble industrirobotter og software sammen med den grå beton, eksperimenterer han med at skabe helt nye typer betonkonstruktion og lave overflader, der kan nedbringe støj eller suge varme til sig.

Det gør han som konsulent på Teknologisk Instituts laboratorium for beton, hvor dr.dk/viden har mødt ham. I denne uge forsvarer han sin erhvervs-Ph.d. om emnet.

Robotterne hjælper ham med, hurtigt og effektivt, at lave støbeforme til betonen, som kan passe til ethvert behov.

Ved at udforme de unikke støbeforme med robotten, løser han en række problemer for byggeindustrien, der for hvert eneste byggeprojekt stiller krav om unikke løsninger og udformninger.

Eksempler på nogle af de betonstøbninger, som Johannes Rauff Greisen har konstrueret med industrirobotten. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)

Fremtidens stuk

Mens det betonbyggeri vi primært kender, består af glatte, grå og kolde facader, ser Johannes Rauff Greisen en stor mulighed for at genoptage en række af de byggetraditioner, som vi tidligere hyldede.

- Med brug af de digitale værktøjer, er det muligt at re-introducere relieffer, detaljer, spor og lignende i betonbyggeriet, som man ikke har set i 100 år, fortæller han.

Og kender man robotten godt nok, kan man komme helt ned og arbejde med millimeters præcision.

Foruden æstetikken, kan teknikkerne bruges til meget andet.

Johannes Rauff Greisen viser en form frem fra et udviklingsprojekt i samarbejde med Dansk Autoværn og Vejdirektoratet, der er tænkt til at fungere som støjabsorberende autoværn. I stedet for at bygge høje støjskærme, der skal beskytte motorvejens naboer mod trafikstøj, er udviklingspotentialet, at man i stedet støbe modulerne, så de fjerner noget af støjen nede ved kilden, forklarer han.

Ideen er endnu ikke taget i brug ude langs vejene, men skal testes i år.

CO2 venligt materiale

Beton er det suverænt mest brugte byggemateriale. Estimatet er, at der bruges 1 kubikmeter pr person pr år på verdensplan, så der bliver fyret noget af, forklarer Johannes Rauff Greisen.

Cementen er ganske miljøbelastende at producere, men til gengæld kan tilslaget være lokalt produceret, og beton kan leve i rigtig mange år og er dermed en bæredygtig løsning.

Kan man bruge den termiske kapacitet i betonen - så det opsamler varme i løbet af dagen og afgiver den i løbet af natten, har man vundet på Co2 regnskabet, forklarer han. Og endnu bedre hvis man udbreder princippet, så materialet opsamler varme i sommerhalvåret for igen at afgive det om vinteren.

Dette udnyttes allerede, men de nye formmuligheder øger betonoverfladens areal og dermed varmeudvekslingen.

Johannes Rauff Greisen forsvarer sin Ph.d. torsdag 18. april - læs meget mere om hans projekt her.

Facebook
Twitter