Værn om dit privatliv på nettet

Internettet er som at stå nøgen på et gadehjørne. Men Golden Frog fra Texas vil hjælpe danskerne med at være private

(Foto: Sunday Yokubaitis)

“I dag er internettet som at stå nøgen på et gadehjørne - det vil vi gerne lave om på.”

Ordene kommer fra Sunday Yokubaitis direktør for Golden Frog i Texas.

“Vi startede Golden Frog, fordi privacy og sikkerhed på internettet blive undergravet i disse år. Internetudbydere stikker næsen i folks private data på foranledning af regeringer, private virksomheder og lovgivere,” siger han.

Digitalt selvforsvar

Han henviser til retten til at bære våben til selvforsvar, som vi finder i den amerikanske forfatning. Internetbrugere skal have værktøjer til at forsvare deres privatliv. Hvadenten det er dissidenter i et diktatur langt fra Texas, en mand der køber porno i Tyskland eller en dansker, der vil se DR på nettet, når hun er på forretningsrejse i udlandet. Golden Frog vil udvikle ressourcer og værktøj til folk, som sikrer deres, at deres kommunikation og data er private.

“Vi prøver at holde internetttet åbent og frit med de her værktøjer”, siger Sunday Yokubaitis.

Pionerer på internettet

Det er ikke noget tilfælde at Sunday Yokubaitis lyder som en internetaktivist, selvom han driver en privat forretning, der har i tusindevis af kunder over hele verden. Før han var med til at starte Golden Frog i 2009, havde han en lang historie med sin bror. Helt tilbage i 1994 grundlagt hans bror texas.net, der var en af de første 50 internetudbydere i USA.

“Vi leverede internet før www - så tidligt var vi på den. Vores mål var at bringe internettet til masserne. Dengang var internet begrænset til regeringsansatte og akademiske institutioner. Så vi plejer at sige, at vi bragte internetttet ud til masserne - og nu vil vi også gøre det sikkert og privat at bruge.”

Mange kunder i Danmark

Gennem alle årene har bødrene Yokubaitis også kørt Giganews, der hoster Usenet groups med kunder i over 200 lande. Og faktisk også en en del kunder i Danmark. For Sunday Yokubaitis handler brugergrupperne også om det oprindelige formål med internettet, nemlig muligheden for at diskutere og kommunikere frit.

Golden Frog udbyder to produkter; Vprvpn og Dumpttruck. VpN står for virtual private network, der er en privat krypteret internetforbindelse, så de tjenester og sider, man kommunikerer med ikke kan se, hvem man er, og hvor man fysisk befinder sig, ligesom trafikken ikke kan overvåges af andre på sin vej gennem nettet. Dumpttruck er en lagertjeneste i skyen - ligesom Dropbox, iCloud eller Google Drive. Begge dele er altså produkter man kan købe mange andre steder - så hvorfor lige vælge Golden Frog fra Texas?

“Vi kører med vores egne servere, hvor andre udbydere oftest bruger 3. parts servere. Vi kører med vores egen teknologiske infrastruktur og egne datacentre for at varetage vores brugeres privatliv bedst muligt. Mellemmænd er en risikofaktor,” lyder svaret.

Hvad med børneporno?

Golden Frog er helt tydeligt en virksomhed fra Texas. Enhver mand svarer for sit og passer sin egen forretning med et ærligt fjæs. Men hvis Golden Frog ikke blander sig i det indhold, som brugerne lægger på serverne - kan man så lægge hvad som helst på serverne? Lige fra mp3-filer til børneporno?

“Nej - ingen er anonym. Og det gør vi meget ud af at fortælle vores brugere. Vi laver et minimum af logging, der skal sikre os mod bedrageri og misbrug. Men information om kontohaveren er altid koblet sammen med filerne.”

Hvis fx et film- eller pladeselskab anmelder et link, så fjerner Golden Frog det i overensstemmelse med loven. “Vi følger de generelle regler for internettet” - som Sunday Yokubaitis formulerer det.

Trækker dine gardiner for

“Jeg plejer at sammenligne det med, at man trækker gardiner for ens vinduer. Folk ved, hvor jeg bor - men de har ikke lov til at kigge ind af mine vinduer. Vi er i gardinbranchen, men vi prøver ikke at gøre dig usynlig,” siger Sunday Yokubaitis.

I denne uge åbnede Golden Frog et datacenter i Danmark. Golden Frog har både servere og mange kunder i Europa, hvor vi traditionelt set er mere optaget af privatliv og sikkerhed end man er i USA. Golden Frog etablerer blandt andet servere i europæiske lande for, at deres kunder kan have data liggende under den datalovgivning, som passer dem bedst.

Facebook
Twitter