Hvis du aldrig havde hørt om skak, fik reglerne stukket i hånden og en halv arbejdsdag til at spille mod dig selv, er det ganske nemt at forestille sig, at du stadig ville være udpræget nybegynder.

Men for Googles kunstige intelligens AlphaZero var det alt, det krævede at opnå overmenneskelige evner i det klassiske brætspil.

Med andre ord tog det 240 minutter for computeren at slå det mest komplekse skakprogram, der hidtil har eksisteret, Stockfish. Ud af 100 partier vandt AlphaZero 28 gange, mens de resterende kampe blev remis. AlphaZero tabte altså ikke et eneste spil.

Som en art fra en anden verden

Hvis man ikke tror, det er noget særligt, så perspektiverer den danske stormester i skak Peter Heine Nielsens kommentar til mediet chess.com det nok:

- Jeg har altid tænkt over, hvordan det ville være, hvis en overlegen art landede på Jorden og viste os, hvordan de spillede skak. Nu ved jeg det, lyder stormesterens kommentar.

https://twitter.com/chesscom/status/938547307666198529

Langt færre udregninger end sin modstander

Den nye computer-skakmester klarede endda opgaven ved langt færre udregninger end sin modstander.

Blot 80.000 søgninger per sekund havde AlphaZero brug for, mens Stockfish brugte 70 millioner.

- AlphaZero kompenserer for det lavere antal evalueringer ved at bruge dets dybe neurale netværk til at fokusere mere selektivt på de mest lovende variationer. Altså en mere “menneskelignende” tilgang, skriver forskerne i rapporten med offentliggørelsen af deres resultater, hvor de kalder den kunstige intelligens “overmenneskelig”.

AlphaZero går nye veje

Hvis ordet AlphaZero lyder bekendt, så er det fordi, det i princippet er det samme program, der for nylig satte en anden bemærkelsesværdig rekord.

I det 2.500 år gamle kinesiske spil Go — som er anerkendt som det mest komplekse brætspil, der findes — vandt den nært navnebeslægtede AlphaGo Zero nemlig 100-0 i spil mod den oprindelige AlphaGo (ja, navneforvirringen er total)

AlphaGo Zero brugte den samme teknik som den nye skakmester AlphaZero. Den havde blot fået spillereglerne og tid til at spille mod sig selv.

Den oprindelige AlphaGo havde derimod brugt tid på at analysere data fra millioner af Go-spil, og havde dermed haft mulighed at aflure mønstre i de mange data, om hvordan spillet spilles. Det er den helt afgørende forskel på de to typer kunstige intelligenser.

Skal ikke bare spille brætspil

Indtil nu er der altså tale om, at DeepMinds kunstige Alpha-intelligens kan lære én enkelt ting på virkelig godt på kort tid, som fx et spil.

Men det er bestemt ikke det eneste område, firmaet arbejder med.

DeepMind har også en sundhedsafdeling, der blandt andet arbejder på at kunne analysere data, så mennesker i fremtiden kan få kritisk behandling langt tidligere end i dag.

Det Google-ejede firma er også med til at udvikle den WaveNet-teknologi, som har løftet udtalen hos Googles digitale assistent til et niveau, hvor det er mere end svært at høre forskel på, om det er et menneske eller en computer, der taler.

Google har gode grunde til at hype sig selv

Selvom det hele lyder meget lyserødt, imponerende og ufarligt, når der blot er tale om brætspil, så minder Joanna Bryson, professor i kunstig intelligens ved University of Bath, om, at Google har store interesser i at hype DeepMinds fremskridt.

Til BBC siger hun, at det ikke kun drejer sig om at tiltrække de bedste programmører fremadrettet.

- Det er også meget politisk, fordi det hjælper til at gøre Google så stærk som muligt, når de skal forhandle med regeringer og regulatorer, når de skal vurdere hele sektoren for kunstig intelligens, siger professoren.