VIDEO Her er tre af de store nyheder i Windows 10

Er du Windows-bruger, og har du tænkt dig at opdatere dit system til Windows 10, kan du her se et par af de nyheder, der venter dig.

Windows 10 er en gratis opdatering til Windows 7 og 8, der blev frigivet onsdag. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

Tidligere i dag frigav Microsoft den næste, store opdatering af sit Windows-system - en opdatering, der i efterhånden månedsvis har fået massevis af omtale og været stærkt ventet hos mange brugere. Windows 10 er en gratis opdatering for de fleste brugere af Windows 7 og 8 og retter op på flere af de kritikpunkter, som har givet Windows 8-brugerne grå hår.

Mest omtalt er startmenuen, der venter tilbage - men der er flere andre nyheder i Windows 10, og flere medier har allerede produceret omfattende guides til de mange nye ting. Du kan se et par stykker af dem her.

Opdateringen blev frigivet tidligere i dag, dansk tid, men det er ikke til at vide, hvornår netop din computer vil modtage den. Microsoft har nemlig lavet et kø-system, hvor opdateringen rulles ud løbende, startende med dem, der har deltaget i selskabets Insider-test-program. Derefter kommer dem, der har reserveret en kopi og til sidst alle andre - men processen kan tage flere dage, og du kan risikere at måtte vente en rum tid, før der sker noget.

Er du utålmodig, og mod på at prøve kræfter med det, kan du hente en Windows 10 som ISO-fil her, og lave en USB-pind eller en DVD, systemet kan installeres fra. Det er dog ikke for nybegyndere.

Windows 10 ligner en umiddelbart en mellemting mellem Windows 7 og Windows 8, men rummer også et par nye tiltag, for eksempel browseren Edge, der skal erstattet Internet Explorer.

En af de tiltag, der ikke virker på dansk endnu, er den stemmestyrede asisstent, Cortana. Den kan du se her:

Endelig er start-menuen vendt tilbage. Den ser sådan her ud:

Windows 10 byder på en masse nyheder, og det vanligvis temmelig tekniske medie Tested har langt en alenlang gennemgang og snak om Windows 10. Deres uforbeholdne mening kan ses her:

Facebook
Twitter