VIDEO Kom indenfor i fremtidens smart-hjem

I fremtidens hjem taler vækkeuret sammen med røgalarmen, der igen sørger for at alle døre låses op i tilfælde af brand.

Alle taler om "internet of things" - en ikke så fjern fremtid hvor blandt andet alle hjemmets dimser er forbundet til nettet og hinanden.

Der er et hav af forskellige standarder og indtil videre er der ikke nogen der helt har knækket nøden.

Men chipgiganten Qualcomm fremviste nogle af deres visioner på den netop overståede Mobile World Congress mobilmesse der blev afholdt i Barcelona.

Det kan et smart-hjem

Og Qualcomm havde flere meget konkrete bud på, hvordan fremtidens hjem kan komme til at se ud.

Eksempelvis hoveddøren der selv låser op, når den konstaterer at din smartphone er i nærheden, pærer i loftet der skifter farve afhængig af hvad temperaturen i rummet er, og TV'et der sladrer hvis børnene bruger deres tablet efter sengetid.

Qualcomm's "fremtidens hjem" bygger på en ny og åben AllJoyn standard, der igen administreres af Allseen Alliance, hvis medlemmer tæller en del af de helt tunge drenge inden for forbrugerelektronikverdenen.

I videoen øverst i artiklen kan du se Nikolaj Sonne's besøg ind i en verden der - hurtigere end man tror - kan blive standard i mange hjem.

Se flere videoer og nyheder fra messen via nedenstående links.

Facebook
Twitter