VIDEO Mars er næste stop: NASA afslører ny rekord-raket

NASA's nye rumraket bliver den mest kraftfulde nogensinde og skal blandt andet sende astronauter til Mars.

NASA har offentliggjort en animation af rumfartsorganisationens nye store rumsatsning, SLS.

SLS bliver den mest kraftfulde raket nogensinde og skal ifølge NASA bidrage til store rummissioner og i sidste ende rejse til Mars.

- Denne raket er en game changer, når det gælder forskning af rummet, og den vil sende astronauter i rummet for blandt andet at undersøge asteroider og udforske Mars' overflade, fortæller NASA's administrerende direktør, Charles Bolden.

Rekord-raketten kommer til at måle 61 meter i højden, og første affyring er sat til den 17. december 2017.

SLS blev officielt præsenteret den 12. september, og i den forbindelse offentliggjorde NASA en animation af den nye rumraket.

Se animationen i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter