VIDEO Sådan vil SpaceX lande verdens største raket

Falcon Heavy hedder den og vil stige til vejrs senere i år, for at returnere sikkert til Jorden igen.

I en ny animeret video viser selskabet SpaceX hvordan de senere i år forestiller sig at skyde verdens pt største raket af sted og endnu mere imponerende, hvordan den skal lande sikkert tilbage på jorden igen. Det drejer sig om konceptet Falcon Heavy, der kort fortalt er tre af selskabets nuværende Falcon 9 raketter sat sammen, så de vil være i stand til at skyde hele 53 ton last til vejrs. Fx op til den internationale rumstation ISS. Forberedelserne til projektet har været undervejs i en del år og lige inden julen 2014 forsøgte man for første gang at få en Falcon 9 raket til at lande på Jorden igen. Dog forgæves, da den løb tør for hydraulikvæske og eksploderede inden landing.

Facebook
Twitter