10 vigtige opdagelser videnskaben stod bag i 2018

Hvert år bliver vi klogere. Og videnskaben har i år fundet svar på både skøre, mærkelige og virkelig vigtige dele af vores verden. DR Videnskab har samlet årets største bedrifter.

En rød Tesla blev sendt i rummet af raketten Falcon Heavy, der med sin enorme kraft, giver liv til drømme om nye rumrejser. (Foto: handout © Scanpix)

Menneskeheden bliver ved med at undersøge, teste og lede efter svar. Nogle af årets vildeste opdagelser har de samme temaer som mennesket altid har forsøgt at blive klogere på. Kan vi leve evigt, er der liv i rummet og hvad skete der før vi var her på jorden?

2018 har budt på mange videnskabelige nybrud på tværs af alle områder. Herunder kan du læse 10 af årets historiske opdagelser. Der er linket til DR Videns artikler til hver af listens videnskabelige fund.

1. Evigt liv eller noget der minder om

Mennesker lever længere og længere. Men en række sygdomme indhenter cellerne i løbet af alderdommen. Det er især demens, slidgigt og diabetes, der sniger sig ind i flere og flere ældres liv.

Men i år lykkedes det forskere fra Rotterdam at fjerne nedslidte celler fra mus. Det er såkaldt senescente celler, der ikke slår sig selv ihjel og giver plads til nye, friske celler. Man mener, at de senescente celler er med til at skabe aldring og flere sygdomme.

Det lykkedes forskerne at dræbe cellerne, så der kunne blive plads til nye. Musene fik pels igen og nyren blev markant bedre. Det ser Claus Desler, der er molekylærbiolog og lektor ved Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet, perspektiver i.

- Målet er, at vi får et langt liv, hvor vi kan være raske og måske eventuelt arbejde i de år i vores liv, hvor vi normalt vil være for syge. Den her forskning gør os klogere på, hvordan vi forhindrer aldersrelaterede sygdomme, siger Claus Desler.

2. Mænd kan komme til at føde

Endnu har ingen offentliggjort planer om at transplantere livmoderen ind i en mand.

Teknologien har allerede muligheden for, at en mand kan få en livmodertransplantation ifølge forsker i fertilitet ved Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, Stine Gry Kristensen.

I Sverige har de udført en del livmodertransplantationer, men det har været fra en kvinde til en anden kvinde.

- Og kan du gøre det med kvinderne, kan du sandsynligvis også med mænd. Du tager jo hele livmoderen ud, hvor barnet skal ligge i, siger Stine Gry Kristensen.

Derfor spår hun, at der ikke går ret længe før det første barn bliver født af en mand.

- Jeg tror, at det er i Østen eller i USA, vi kommer til at se den første gravide mand. Deres etiske tilgang er til tider knap så konservativ. Måske sker det indenfor et par år, siger Stine Gry Kristensen.

3. Neandertalere var hverken dummere eller mere krumryggede end os

Billedet er fra en udstilling på the Neanderthal Museum, Kroatien i 2010. Det er altså den tidligere forestilling om, hvordan neandertalernes brystkasse og rygsøjle så ud. (Foto: NIKOLA SOLIC © Scanpix)

Nutidens menneske, homo sapiens, bliver ofte omtalt som overlegen i forhold til neandertaleren. Men i år lykkedes det at samle nok fossiler af neandertalere til at fremstille en 3D-model af en brystkasse. Og det gav mange svar, der modsagde tidligere opfattelser af neandertaleren.

- Resultaterne giver et velfunderet - og hidtil det bedste - bud på hvordan neandertalernes overkrop og brystkasse var formet, siger Trine Kellberg Nielsen, der er videnskabelig medarbejder ved Neanderthal Museum, Mettmann, og postdoc ved Köln Universitet.

Og det fund viser tydeligt, at neandertalere ikke gik krumryggede rundt ligesom de ofte er blevet portrætteret.

- Vi ved, at neandertalere bestemt ikke var uintelligente, hvilket ellers har været en udbredt fordom. Derfor er disse resultater vigtige for, at vi kan udrydde idéen om den krumryggede neandertaler, siger Trine Kellberg Nielsen.

4. Hukommelse kan overføres - hos snegle

Forskerne har sprøjtet en utrænet snegl af arten Aplysia californica med RNA fra en trænet snegl af samme art. Den utrænede snegl havde efterfølgende samme ufrivillige refleks, som den trænede snegl. (Foto: Josuevg © WikiMedia Commons)

Det ville være bekvemt at kunne overføre hukommelse til din partner, der står i supermarkedet, så toiletpapiret bliver husket. Men også ret uhyggeligt, hvis hele hukommelsen kunne vandre frit over i en anden person hjerne.

Men det er sket, dog i et meget begrænset omfang hos nogle snegle. Forskere fra Californiens Universitet viste maj, at de kunne få overføre hukommelse mellem to snegle.

Det gjorde de ved at indsprøjte såkaldt RNA, der indeholder koder for, hvad kroppen skal gøre, fra en snegl til en anden. Derved overtog den ene snegle reflekserne fra den anden. Det betyder bare ikke, at hukommelse fremover vil være at finde i indsprøjtningsform.

- Der er dele af det, der godt kan lade sig gøre rent teoretisk. Men rent teknisk lyder det ret utroligt, at det kan lade sig gøre, siger Torben Heick Jensen, der er professor på institut for molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet.

Forskningen kaster en række nye muligheder af sig. Kan man så også fjerne hukommelse, vil det være muligt at præge handlinger og hvad er hukommelse egentlig for noget?

Men i første omgang er det mest interessante at forstå mere om RNA, der stadig er stor uvished omkring.

- Hvis man her har fundet noget nyt RNA med nogle nye funktioner, så taler det ind i den diskussion, der handler om, hvor funktionelt vores genom i virkeligheden er. Det er vigtigt og spændende, siger Torben Heick Jensen.

5. Der blev fundet kæmpe sø på Mars - og måske liv?

(Foto: Handout © Nasa)

Drømmen om mennesker på Mars fik for alvor sprøjtet liv i sig i løbet af 2018. Men før man sender en bemandet mission mod den røde planet, så er verdens rumforskere godt i gang med at finde ud af så meget som muligt om jordens nærmeste nabo.

Der er før fundet spor af vand og is på Mars, men i sommer offentliggjorde en gruppe italienske forskere, at de havde lokaliseret en kæmpe sø med saltvand på den sydlige halvkugle af Mars.

Søen er 20 kilometer i diameter, og dermed det største fund af vand på Mars. Det kan give håb for de forskere, der mener, at der kan leve mikrobakterier på Mars. For vand er en af de afgørende forudsætninger for, at der kan være liv til stede. Og lidt liv på Mars vil give forskerne troen på, at der findes mere derude et sted.

- Finder vi liv et sted som Mars - bare simple organismer, er der virkelig håb for mere avancerede livsformer andre steder, siger Tina Ibsen, der er astrofysiker og tidligere formidlingschef på Tycho Brahe Planetariet.

6. Grønlandsk kæmpekrater omskriver historien

(Foto: Brian Monroe © Nasa)

Det har længe været et mysterium, hvordan mammutterne uddøde. En kontroversiel teori om, hvordan klimaet ændrede sig markant for 12.000 år siden i afslutningen af den seneste istid, har manglet et krater. Et krater stort nok til at kunne skabe et koldere klima, som ville være skyld i tidlige folkeslags forsvinden i Nordamerika og mammutten.

En dansk gruppe af forskere fandt i 2015 et kæmpekrater på 31 kilometer i Grønland. Men først i år afslørede de krateret til offentligheden.

En hovedforskerne bag opdagelsen, Nicolaj Krog Larsen fra Geoscience på Aarhus Universitet, mener, at krateret skyldes en 1,5 kilometer bred jernmeteor.

- Det ser ud til at være ungt, og vi kan i hvert fald ikke afvise, at det kan være det. Så det er den bedste dag i mange år, hvis man er nedslagsteoretiker. Men vi må understrege, at vi ikke har nogen sikker alder endnu, siger Nicolaj Krog Larsen.

Uanset om jernmeteoren var skyld i mammuttens bortgang, så påvirkede den datidens klima voldsomt og nedslaget svarede til 47 millioner Hiroshima-bomber.

7. Vand på fjerne planeter

TRAPPIST-1 systemet har fascineret astronomer, siden det blev opdaget i 2016, fordi det har hele syv jordlignende planeter. Nu har astronomer ved det europæiske ESO-observatorie opdaget, at flere af planeterne sandsynligvis har vand som en del af deres sammensætning. Her en kunstners bud på, hvordan det ser ud på planeten. (Foto: Nasa © Scanpix)

Det er ikke kun på Mars, at verdens astronomer leder efter vand. 40 lysår væk i et helt andet solsystem har man fundet syv planter, der ligner Jorden i størrelse og tre af dem har en afstand til Solen, der kunne gøre dem beboelige.

Derfor er fundet af, hvad der kunne ligne vand i Solsystemet, der har det mundrettet navn TRAPPIST-1, med til at pust liv i drømmen om at bosætte fjerne planter. Det mener professor ved institut for fysik og astronomi ved Aarhus Universitet Hans Kjeldsen dog er lige en omgang for tidligt at ønske sig.

- Vi mangler stadig mere viden om, hvilke gasser der er i deres atmosfærer, og vi mangler at finde ud af, hvordan temperatur og vejrforhold bliver påvirket af planeternes manglende rotation, siger Hans Kjeldsen.

Målingerne antyder, at det er vand, men faktisk kan man ikke være helt sikre på. Det kunne også være klippeplaneter uden vand. Men fundet af vandlignende forhold giver alligevel drømmen lidt gødning.

- Alt, hvad vi ved, om livets opståen forudsætter flydende vand. Det peger på, at vi har miljøer ude i universet, som vi ville kunne forveksle med Jorden. De her planeter er trods alt mere Jordlignende end vores nærmeste nabo Mars, siger Hans Kjeldsen.

8. Gamle Ole: Verdens ældste ost fundet i Egypten

A sample is sliced off a 400-pound wheel of Crucolo Cheese from Refugio di Crucolo in northern Italy following a parade and ceremony at the Concord Cheese Shop on Crucolo Day in Concord, Massachusetts, U.S., December 6, 2018. REUTERS/Brian Snyder (Foto: Brian snyder © Scanpix)

Så er vi kommet til historien, der fik redaktion til i kor at råbe Gamle Ole!

Ved udgravningen af en gravplads i Egypten fandt arkæologer blandt nogle potteskår en ost, der på alle måder havde overskredet sidste salgsdato. Med en alder på omkring 3200 år fik osten titlen som verdens ældste ost. Og det var en fast modnet ost, der mest af alt lignede en forstening.

- Mad binder os sammen som mennesker. Og denne her gamle, faste ost forbinder os til en af de tidligste civilisationer i historien, siger madhistoriker Nina Bauer.

Den gamle ost viste sig i laboratoriet at gemme på andet end historier om, hvad man spiste for mere end 3000 år siden. Bakterien brucella melitensis, som forårsager den dødelige sygdom brucellosis, gemte der sig tegn på, hvilket gav endnu et præg om fortidens levevilkår.

- Det vidner om en verden, hvor folk har spist de samme ting og lidt af de samme sygdomme. Ting, vi genkender fra vores egen virkelighed, siger Nina Bauer.

9. Menneskeskabt CO2-udslip skaber dominoeffekter for klimaet

Den arktiske is smelter hurtigere end nogensinde før. (Foto: Nasa © Scanpix)

Gang på gang har vi beskrevet nye undersøgelser, der bekræfter klimaforandringernes effekter. Manglende fødevarer, tørkekriser, klimaflygtninge, temperaturstigninger og meget mere står i udsigterne for fremtiden.

Men der er også de effekter, som får hele CO2-regnskabet til at løbe helt at sporet.

Det er blandt andet albedoeffekten, der dækker over evnen til at reflektere lys. Sne og is en høj albedoeffekt, hvilket gør, at de snehvide overflader på jorden sender over halvdelen af det sollys, der rammer den lige tilbage til rummet.

Albedo er et mål for en overflades evne til at reflektere lys. En hvid overflade tager længere tid at opvarme end en sort.

Men når eksempelvis indlandsisen skrumper, forsvinder også albedoeffekten, hvilket giver en endnu varmere atmosfære. Det er bekymrende mener Sebastian Mernild, der er klimaforsker og direktør ved Nansen-centeret i Bergen

- Vi ved, at der er flere ting i gære, men vi ved endnu ikke, hvor voldsomt det bliver, siger Sebastian Mernild.

10. Og så var der en Tesla, som blev sendt ud i rummet med en ny type rumraket

A cherry red Tesla Roadster automobile floats through space after it was carried there by SpaceX's Falcon Heavy in this image obtained by Reuters on February 9, 2018. SpaceX/Handout via REUTERS. ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.NO SALES.NO ARCHIVE. (Foto: handout © Scanpix)

Elon Musk giver ikke op på drømmen om at komme til Mars og skabe en koloni. Derfor var opsendelsen af den kraftigste raket af alle verdens rumpprogrammer, Falcon Heavy, en bedrift, som skabte begejstring hos danske forskere.

- Det var fantastisk. Både selve opsendelsen og synkronlandingen af de to løfteraketter var ingeniørkunst i kosmisk klasse. Og så er det meget godt PR-mæssigt at sende sin Tesla Roadster ud i rummet med kameraer, så man kan følge live med i dens rejse, siger Kristian Pedersen, direktør for DTU Space.

Ikke siden måneraketten har mennesket brugt raketter med den løfteevne og størrelse. Derudover kan Falcon Heavy bruges igen, hvilket gør rumfart meget billigere.

- Det gavner alle, at det bliver billigere at komme ud i rummet. Det gælder både kommercielle partnere og forskere, der vil udforske solsystemet. Når man har adgang til god og billig transport ud i rummet, kan flere mennesker få adgang til at sende udstyr ud i rummet, siger Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.

Nå ja, den røde Tesla ramte forbi Mars, som ellers var planen. Så den svæver stadig rundt og spiller David Bowies Space Oddity.

Facebook
Twitter